Forum

Vi har INGEN dræbersnegle

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Inge Thomsen, 31. juli 2007 kl. 1.37

Vi har INGEN dræbersnegle, – og det er vi da ikke kede af.

– men vi undrer os, for alle vore naboer har haft dem i flere år, og vi ser dem i stort antal mindre end 500 m. fra hvor vi bor, så teoretisk set burde de jo også invadere vores have, men det gør de altså ikke!

Vi bor på landet, vores haven er stor, og grænser op til et mindre skov areal.

Vi gør ikke noget for at bekæmpe dem.

Jeg samler nogle få stykker op i løbet af sommeren, Vore planter bærer heller ikke præg af angreb. Hvorfor mon de ikke kan lide at være hos os?

Er der andre der IKKE har dem?

Vi hører jo kun om alle dem slås med dræbersneglene – der må da være en forklaring?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 31. juli 2007 kl. 16.04

Jeg har heller ikke dræbersnegle, men jeg er ved at gøre i bukserne af bare skræk når de kommer!

Jeg tror at du skal væbne dig med tålmodighed, så skal de nok komme. I den anledning kan jeg kun rekommandere at være beredt. De bevæger sig med 7m i timen på gode dage-så du kan selv estimere hvornår du har dem.

Held og lykke!

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 7. august 2007 kl. 22.56

Der er heldigvis et par ubekendte faktorer i dit regnestykke, lilium. Når Inge Thomsens "nabodræbersnegle" i flere år har befundet sig mindre end 500 m. borte, og de holder en marchhastighed på 7 m. i timen på gode dage, så må ''gode dage'' være en mangelvare på disse kanter eller også (mere sandsynligt) må sneglene være meget lidt målrettet mod Inges have.

Min lillesøster har også forsøgt at berolige mig med at "dræbersneglene" nok skal finde frem til min have en dag, men jeg har hverken tålmodighed til at vente eller lyst til at bekymre mig på forhånd.

Venlig hilsen, Knud

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 8. august 2007 kl. 13.38

Vi har NOGEN snegle, men da jeg samler, giver ferramol på udsatte steder og nurser enhver tudse og vinbjergsnegl jeg finder, er det måske en del af forklaringen. Den bedste forklaring, tror jeg er, at vores have er lille. og at jeg kigger hver dag. Den er fuld af kompostbunker, tilgroede områder, skyggefulde skvalderkålssteder, men også salat, blomster og intenst dyrkede områder. Vi bor ud til en eng, og rundt om er der tusinder af snegle. Men naboen samler også flittigt. Jeg synes ikke man behøver at være bange, når jeg er særlig øm om et bed drysser jeg lidt ferramol omkring og tjekker det ofte. Når jeg finder en snegl hakker jeg den over med en planteske, der altid står parat til formålet og graver den straks ned i jorden. Jeg ser ikke problemet større end liljebiller, bladlus, larver og andre irriterende dyr, der trods alt kan bekæmpes manuelt og vha. fugle. Men havde da gerne været dem foruden. PS: dog er der perioder hvor det er godt at være efter dem hver dag!

venlig hilsen Anne-Mette

Nyt svar til emnet »Vi har INGEN dræbersnegle«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Vi har INGEN dræbersnegle

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider