Forum

Kan man holde dræbersnegle ude af et drivhus?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rikke B., 31. oktober 2007 kl. 18.26

Drømmer om et drivhus til planter (vin og figen f.eks.)og et lille cafebord, men har en del dræbersnegle i haven. Jeg kan dyrke frugt og bær hvis bare det ikke rører jorden – hvis blommerne tynger grenene ned til græsset er sneglene der med det samme! Tomater på friland kan jeg slet ikke have! Er der nogen der har erfaringer med at holde kræene ude af drivhuset?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael, 31. oktober 2007 kl. 20.15

Jeg har ikke så mange dræbersnegle i haven, men i drivhuset er der garanteret ikke en eneste.

Jeg tror det er forde mit drivhus er monteret på en sokkel af lecablokke, det kan de ikke kravle op af.

Det kræver selvfølgelig at soklen og drivhuset slutter nogenlunde tæt sammen.

Den største risiko, med mindre du slet ikke har en sokkelm, er nok at du selv slæber sneglene ind i drivhuset med planter osv.

Skulle du få snegle i drivhuset, har jeg svært ved at forestille mig en plage så stor så den ikke kan bekæmpes effektivt, så du i praksis ikke har snegle i drivhuset.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke B., 4. november 2007 kl. 8.41

Tak Michael
Så tør jeg godt drømme videre!

Hilsen Rikke

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Diane, 4. december 2007 kl. 16.00

Jeg har dyrket i drivhus i årevis og har (endnu) aldrig nogensinde oplevet nogle af de krapyler, som ellers holder til i min have.

I perioder står døren fuldkommen åben ind til drivhuset, så der er fri passage, men alligevel kommer de ikke ind.

Nu har jeg ikke studeret emnet "dræbersnegle" voldsomt, men kunne man måske forestille sig, at de holdt sig væk p.g.a. temperaturen i drivhuset?

Når alt kommer til alt, så drøm blot videre, for skulle du få dræbersnegle i drivhuset alligevel, kan der jo nemt graves et par kopper ned med fatters øl i, som sneglene så vil blive lokket til af.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Margit Baynes, 15. december 2007 kl. 12.41

Jeg er næsten ked af at måtte skuffe dig, men i mit drivhus har der i de sidste år været mange dræbersnegle. De kommer sandsynligvis ind af døren som jo ofte står åben i varme perioder, men muligvis også ind ved åbenstående vinduer. Jeg har i hvert fald konstateret at de kravler op af glasset inde i huset. I et forsøg på af overliste kræene havde jeg hængt potter op i loftet i en tynd wire. Her troede jeg at mine basilikumplanter kunne på en god start, men da jeg kikkede efter et par dage, lå der en stor dræbersnegl i potten, det er vel ikke nødvendigt at sige at der ikke var noget basilikum tilbage i potten. Jeg er også gået bort fra plantesække, da jeg forrige år opdagede mange klynger af æg inden i sækkene. forsøg med dværgvagtler har heller ikke været effektive, så jeg leder efter nye ideer inden næste sæson starter.

Margit

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael, 15. december 2007 kl. 12.55

Prøv at sætte et sneglehegn op langs soklen på dit drivhus, det kan de ikke komme forbi.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claes Jensen, 14. januar 2008 kl. 20.27

Du kan enten sætte sneglehegn op som nogle forslår.

Eller (Hvis du altså ikke har flotte planter at gro langs drivhuset). ligge en tyk stribe salt. En lidt ond metode måske. men hjælper.

Vi bruge selv Sneglegift på gulvet rundt om drivhuset og i plantekasserne i sommers. Da vi havde en del i drivhuset, og det hjælper nu også hurtigt.

Kan købes fra. 80kr. her: www.sneglegift.dk

Nyt svar til emnet »Kan man holde dræbersnegle ude af et drivhus?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kan man holde dræbersnegle ude af et drivhus?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider