Forum

Snegleæg i hestegødning?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Graae, 2. maj 2008 kl. 21.19

Jeg har været så heldig at have fået en masse sække med velomsat hestegødning... men nu er jeg pludselig i tvivl.

Jeg er stadigvæk så heldig, at jeg ingen dræbersnegle har. Der hvor jeg har fået gødningen fra, ved jeg at de har dræbersnegle.

Bør jeg aflevere den gode gødning på nærgenbrugsstationen, eller kan jeg bruge den?

(Måske det at den er velomsat har gjort at den har haft så høj en temperatur, at æg dør? Måske snegle skyr møgbunker...hvad ved jeg)

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. maj 2008 kl. 23.00

Hej Anette Graae

Det er let at forstå dine betænkeligheder – men inden du bestemmer dig for at aflevere dit mulige gode tilskud til havens vækster på genbrugsstationens haveaffaldsplads, kan du da tage din nysgerrighed i brug...

Du kan spørge der, hvor du har fået hestemøget fra om forholdene ved komposteringen (=omsætningen).

Hvor varm i hvor lang tid / ikke ret varm og et langt tidsrum til omsætningen?

Det kan være, du får så meget viden, at du gør forsøget med anvendelse af det hjembragte hestemøg.

Du kan også gå lidt "videnskabeligt" til værks:

Har du set snegleæg i nogen af sækkene?

De er lette at kende: Hvide og ca 2,5 mm i diamtere i hobe på 15–35 stk.

Måske er æggene klækkede? Du kan stadig se æghinderne – men de er tydeligvis uden indhold.

Det er mere vanskeligt at finde de unge individer, som ikke er over 0.5 cm lange, grå- eller gul-brune.

Forsøget kan gøres sådan her:
Skær en sæk eller to op, rod lidt op i indholdet og dæk derefter dække bunken med afskårne rabarberblade eller fugtige aviser.

Lad dækmaterialet ligge hen over bunken en nat – næste morgen kan du undersøge om der er små snegle, der har fundet en god hvileplads på dækmaterialets underside (den som vender ind mod bunken af omsat hestemøg).

PS Sneglene er aktive, selv om vi aktuelt har forholdsvis lave nattemperaturer.

Finder du æghobe / unge individer, så er det da værd at forsøge i denne omgang at undgå at indføre et problem i din have – og så må turen nok gå til genbrugsstationen...

Venlig hilsen
Lone

Snegle skyr varm kompost – men ikke en kompost, som er kølet ned igen...

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Graae, 3. maj 2008 kl. 20.59

Tusind tak, Lone, for dit gode og fyldestgørende svar!

Jeg vil straks undersøge og forsøge.

Skønne forårshilsner
Annette

Nyt svar til emnet »Snegleæg i hestegødning?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Snegleæg i hestegødning?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider