Skrevet af: Hanne Petersen, 12. december 2010 kl. 11.48
Måske findes dette spørgsmål allerede besvaret et sted her i Havenyt, men alligevel vover jeg pelsen og spørger frit fra leveren:
Er det en god idé at hugge grene fra efterårsbeskæringen af asparges og hindbær til flis og dernæst lægge det på stierne rundt omkring i haven?
Tidligere har jeg altid brændt dette affald, som det er anbefalet i havelitteraturen. Men det vil være mere komfortabelt for mig at flise affaldet.
Vh
Hanne
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 12. december 2010 kl. 15.13
- ingen grund til at brænde gode muldstoffer - bare ikke læg flisen lige i nærheden af hindbærrene -
MM
Skrevet af: Søren S Duun, 13. december 2010 kl. 20.11
Du kan sagtens benytte dette til flis . Aspargesen "grene" er hel døde nu, så det er kun hindbærrene, der kan være smittebære . Men bruger du dem et andet sted i haven, er du hel garderet . Brug nogle kasseret juletræer, omkring hindbærrene, i stedet for .
Jeg regner med at jeg også skal ud og indsamle juletræer i bebyggelsen i mellem jul og nytår og lave det til flis, hvis ikke det bliver alt for koldt . Det er et stort arbejde og det er desværre ikke alt på træet, der kan benyttes, men lidt bliver det til med tiden .
Skrevet af: Hanne Petersen, 14. december 2010 kl. 9.58
Stor tak til de hr. Mogens Madsen og Søren Duun for hurtige , gode svar.
Herligt at I gider give jer tid til at skrive om dette emne.
Jeg er selvfølgelig svært fornøjet over, at svarene understøtter mine egne tanker, men da jeg er forholdsvis ny på haveområdet, er det dejligt at støtte sig til de erfarne.
Mvh
Hanne
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Flis af asparges og hindbær?