Skrevet af: Stine Maria Nielsen, 28. august 2011 kl. 15.34
Den ene klase druer i drivhuset ser pludselig sådan her ud. Er det en snegl og kan de i så fald spises?
Skrevet af: Lone Brems, 28. august 2011 kl. 21.47
Hej Stine Maria Nielsen
Det kunne godt se ud som om en snegl havde taget sig en tur på din drueklase og har efterladt en lille mængde slim.
Snegleslim kan indeholde en række forrådnelses- og colibakterier og da det kan være meget vanskeligt / umuligt at fjerne det fra druernes overflade bør de ikke anvendes til menneskeføde uden forudgående kogning.
Så du må på sneglejagt - og da sneglene er skumrings- og nataktive dyr kan det jo være en blandet fornøjelse. Du kan forsøge at lokke dem til at søge dagsskjul under en eller flere flamingokasser, gamle bræddestumper eller tagsten, som du placerer på jordoverfladen fugtige og skyggede steder i drivhuset. Hvis de gør brug af skjulestederne er det enkelt at samle dem sammen (i dagslys) og derefter aflive dem.
Jeg håber at du får held med at begrænse skaderne, så der bliver modne druer til at spise direkte fra klasen :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Har der været en snegl på spil?