Forum

Spisekastanje med meget små kastanjer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Urd L., 24. februar 2017 kl. 12.38

Jeg har længe ønsket mig kastanjetræer, da jeg virkelig elsker de spisekastanjer man kan købe og spise.
Jeg er lige flyttet og til min store glæde har jeg opdaget at der er et eller flere spisekastanjetræer i haven! Jeg opdagede det fordi der lå en masse spisekastanjer på jorden, tørre og mugne fordi vi nu er i februar.
Men selve kastanjerne er helt enormt små, kun ca en cm..?
Kan det være fordi træerne stadig er meget unge, eller fordi det har været et dårligt kastanjeår? Eller er det mon en sort der ligner spisekastanje udenpå, men ikke er det?

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 24. februar 2017 kl. 13.56

Det er sikkert spisekastanjer, men de bliver, uanset træets alder, ikke ret store på vores breddegrad.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 24. februar 2017 kl. 14.42

Nu ved jeg ikke hvor mange træer du har, men nogen sorter er krydsbestøvende, dvs. at de har brug for en partner og andre er selvbestøvende.

Men her er noget jeg fandt på en cashed side fra dr.dk

"Fakta om ægte kastanie
I midten af juli vil den ægte kastanies hanrakler visne - en uges tid før havde træet været flottere, men da var fotografen ikke på dette sted.

Ægte Kastanie, Castanea sativa , hører sammen med blandt andre eg og bøg til bøgefamilien. Ægte kastanie er almindeligt dyrket i de sydeuropæiske skove og parker - i Danmark finder man mest træet i parker og herregårdshaver.
Frugtsætning
Ægte kastanie er, ligesom de øvrige arter i plantefamilien, vindbestøver og fremmedbestøver. Det er altså nødvendigt at have mindst to frøplanter/sorter inden for rimelig afstand, for at kunne få spiselige frugter. Ægte Kastanie blomstrer i Danmark først fra slutningen af juni/begyndelsen af juli - det er ikke så underligt at det kan have svært ved at nå at udvikle modne nødder i kølige somre. Når kastanietræet ikke udvikler modne kastanier kan det skyldes manglende bestøvning, eller at den aktuelle frøsort simpelthen ikke kan modne frø under vores klimatiske vilkår.
I løbet af oktober vil de spiselige kastanier modne.

Brug
Ægte kastanie kan med årene blive meget store træer, hvorfor plantested skal vælges med omtanke. Træet er ganske dekorativt også som ungt - med lange blanke, savtakkede blade og under blomstringen de lange gule hanrakler og senere de piggede skåle der omgiver nødderne. Foruden at kunne nyde kastaniens prydværdi kan man i nogle år være heldig at nyde de delikate kastanier. De spiselige kastanier kan tilberedes på flere måder (søg i de sydligere lande efter gode opskrifter) - en simpel tilberedning er at bage dem i en varm ovn - efter man har skåret et kryds i toppen og drysset med rigeligt salt. De bagte kastanier nydes med smør. Skålen som omgiver kastanierne vil på på høsttidspunktet være nederdrægtigt stikkende - så skal kastanierne rages ud af skålen, bør man bære kraftige arbejdshandsker.

Sorter
De træer som tidligere er plantet i Danmark stammer sikkert fra et mere eller mindre tilfældigt udvalg af frø. Der findes planteskoler der har sorter af ægte kastanie, som hævdes at være velegnet til det danske havebrug.

Ønsket er at finde frem til sorter som mere sikkert udvikler modne nødder under vores klimatiske forhold, og som måske bærer tidligere.

Endelig vil det være en god ting om man kan få mindre kraftigvoksende sorter af ægte kastanie - som vil være mere velegnet også til mindre haver. "

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 24. februar 2017 kl. 16.06

Her er for koldt, de fleste somre i DK, men- kastanjer bliver meget store, så spørgsmålet er, om du ikke i stedet for skulle vælge nogle træer, som du vil få mere glæde af?

Også købe kastanjerne i en etnisk/whatever grønthandel?

Mvh
Tine- de smager godt- sydpå. ;-)

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. februar 2017 kl. 17.48

Om kastanjer kan modne må afhænge af sort.
Jeg har læst i Permakultur bladet, at der kan høstes 5 ton ægte kastanjer pr. ha, altså samme udbytte som for hvede.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. februar 2017 kl. 22.30

Jeg har set ægte kastanje give ganske mange frugter i DK, men størrelsen af de enkelte kastanjer kunne ikke måle sig med importerede. Noget større end 1cm var de nu. Jeg har da samlet og spist af dem.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 25. februar 2017 kl. 8.28

jeg har et enkelt træ og det giver store og flotte kastanier som modner fint - i det nedlagte kysthospitals anlæg står der 4 - 5 træer som er ca. 10 m. høje og de bærer osse fine store kastanier

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Urd L., 25. februar 2017 kl. 8.39

<jeg har et enkelt træ og det giver store og flotte kastanier som <modner fint - i det nedlagte kysthospitals anlæg står der 4 - 5 <træer som er ca. 10 m. høje og de bærer osse fine store <kastanier

Wow det er lige sådan noget jeg drømmer om! Det nedlagte kysthospital, hvor er det? Mon jeg kan hente kastanjer der og selv formere...?

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Urd L., 25. februar 2017 kl. 8.40

Forresten Mogens Madsen, har du flere kastanjetræer? Fordi jeg kunne godt blive bekymret for om det små mon kommer til at bestøve de store, hvis jeg planter nogle...?

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 28. februar 2017 kl. 8.31

ring 23447163 i eftermiddag

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 2. marts 2017 kl. 7.55

@ Urd - ???

Nyt svar til emnet »Spisekastanje med meget små kastanjer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Spisekastanje med meget små kastanjer

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider