Forum

Hvordan høster I valnødder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marianne Christensen, 4. oktober 2017 kl. 11.27

Mit store valnøddetræ på mindst 20 år står med masser af dejlige nødder. Nogle få af de grønne skaller er åbnet, nogle nødder er drysset på jorden (hullede, spist af mus eller egern ?). De der stadig sidder i de åbne skaller høster jeg, de er fine. Men mange ikke-åbne skaller er faldet ned, og dem har jeg samlet sammen. Hvordan får jeg bedst skallerne af disse ? Tørres/rådnes, eller ? Sidste år fik vi næsten ikke nogle nødder, men fandt tomme nødde-skaller "overalt" på de tilstødende marker, hvor fugle havde dumpet dem og spist nødden indeni. Gode høst-råd søges med lys og lygte

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: HP P., 4. oktober 2017 kl. 11.51

Hej Marianne.
Som jeg høster valnødder:
Jeg går en tur et par gange hver dag og samler hvad der er faldet ned.
Dem der stadig er i grøn skal, bliver klemt på den lange led med en " vandpumpetang" så skallen revner og nødden nemt kan pilles ud uden man bliver alt for brun på fingrene.
Derefter skylles nødderne i lunkent vand et par gange hvor der er tilsat lidt atamon i sidste hold skyllevand. Nødderne lægges til tørre ved stuetemperatur i et enkelt lag på en bakke .
Vh HP

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 4. oktober 2017 kl. 15.34

Ja valnødder skal ikke plukkes ned , men samles op , da de falder ned når de er modne , mit store træ gav mere end 1200 nødder om året som jeg skyllede og skurede med en neglebørste , så blev de lagt på risten i en bradepande ca 80 ad gangen og så fik de 15-20 min i en 120 gr C forvarmet ovn , så blev de lagt i luftlige spånkurve ved stue temperatur og var klar til brug.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 4. oktober 2017 kl. 20.55

Jeg har desværre ikke et valnøddetræ, men det havde mine forældre på vores gård. Min mor afskallede altid den grønne yderskal, vaskede dem i lidt sulfovand, lagde dem til tørre ved brændeovnen og når de var tørre kom hun dem i nylonstrømper og hængte dem ind i vores spisekammer (uisoleret og uopvarmet). Der holdt de sig fint indtil langt ind i foråret.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Christensen, 4. oktober 2017 kl. 21.18

tusind tak for gode råd, alle tre

Nyt svar til emnet »Hvordan høster I valnødder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Hvordan høster I valnødder?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider