Forum

Ramsløg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Thea Rindom, 4. marts 2018 kl. 13.26

Jeg har et område på ca. 30-40m2 hvor der lige nu er en selvsået mini skov - nogle mirabelle træer, vild syren og tjørn. Bunden er invaderet af skvadderkål, hvilket egentlig ikke gør så meget på netop dette stykke. Nu går jeg dog med planer om at etablere ramsløg på stedet, men er det overhovedet realistisk at de kan gro på et sted hvor der er skvalderkål?

God søndag
Thea

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. marts 2018 kl. 18.05

Ikke hvis du ikke rydder stykket for skvalderkål først. De er begge aggressive så måske ikke nogen dum idé.

Uden arbejde kommer du ikke i mål :)

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. marts 2018 kl. 18.33

Ramsløg og skvalderkål kommer forskudt af hinanden. Ramsløg kommer tidligere og blomstrer tidligere end det tidspunkt, hvor skvalderkålen for alvor tager over og dækker. Det er i hvertfald sådan det foregår i min have 😉

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 4. marts 2018 kl. 18.37

Jeg har ikke selv erfaring med det, men måske kan det alligevel lykkes at dyrke de to sammen. Se linket her - oven i købet med en opskrift på lækker pesto med ramsløg og skvalderkål ;-)

www.growcamp.dk/spis-dine-fjender-pesto-skvalderkaal-ramsloeg/

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. marts 2018 kl. 19.15

Hvordan etablerede du ramsløgene?

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. marts 2018 kl. 20.57

Hvis det er mig du spørger, Tom. Så fik jeg en posefuld fra min søsters, formodentlig sidst i april. Gravede dem ned og så er de kommet igen år for år.
Synes de er længe om at brede sig, efter 6-7 år, var det først sidste år, jeg med sikkerhed kan sige, at de breder sig. Har en mistanke om, at de stå for lyst, da de "vandrer" mod skyggen.
I øvrigt købte jeg sidste år, i Bilka, ramsløg i potte. Den plantede jeg over i en større potte, hvor de er godt på vej nu. Planen er at finde et sted med relativ fugtighed bund, med sol før, men ikke efter løvspring. Det er de vilkår, jeg har set, skovens ramsløg gro under og trives.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. marts 2018 kl. 22.18

Ja undskyld Vibeke - det var dig jeg spurgte :)

Hvis Thea vil have succes tror jeg at der skal luges nogle pletter i bund og så skal Ramsløg startes ved at sætte løg/ løgplanter. Når de er etableret i "pletten", vil de nok bedre kunne klare konkurrencen fra Skvalderkålen.

Sætter man bare løgene ned i en tæt kultur af Skvalderkål har jeg meget svært ved at se dem overleve.

Det var en rigtig god idé den med at gå i skoven og se de biotoper Ramsløg trives i hvis man er i tvivl om det, når man vil starte dem i haven.

Har dem ikke selv i haven, da jeg ikke har pladsen og får dækket mit beskedne behov ved at plukke når jeg går igennem en skov for at komme til stranden og fiske i det tidlige forår. Jeg synes det bedste er duften i skoven, men de smager da OK. Til gengæld har jeg masser af skvalderkål :)

Nyt svar til emnet »Ramsløg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Ramsløg

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider