Forum

Hassel bestøvning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 6. marts 2021 kl. 22.42

Hej allesammen

Jeg vil gerne have en hasselbusk, og kan læse mig til, at jeg skal have to forskellige sorter for at sikre bestøvning.
Jeg har dog kun plads til en, så jeg vil høre, om nogen af jer ved, hvor langt der kan være mellem forskellige hasselbuske, i forhold til forventet bestøvning?
Jeg er ret sikker på, at min genbo har en hassel i haven, og ville høre dem, om de ved, hvilken sort de har.

Mvh. Iben

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. marts 2021 kl. 23.10

Det kommer ikke kun an på afstanden, men også buskenes placering i forhold til den fremherskende vindretning. Hvis din genbo er mod vest vil jeg da tro du får bestøvning.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 7. marts 2021 kl. 10.50

Hasselbuske har det med tiden at blive mangestammet, og brede sig lidt ud.
Så kan du ikke bare plante 2 forskellige hasselbuske i samme hul. Med tiden vil det nok se ud som om det bare er en busk. Så er bestøvningen vel ordnet :-).

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 7. marts 2021 kl. 12.25

En hasselbusk er ikke selvbestøvende. Du har derfor brug for flere sorter, for at sikre bestøvning. Duo-hassel er en fordel hvis du ikke har plads til to hasselbuske i haven. Når du planter hasler, og vil dem det godt, skal du naturligvis sørge for god og næringsrig jord og vand, de kan vokse af.

Duo hassel havde jeg ikke hørt om før, men det er bare 2 forskellige sorter i en potte. Det samme kender man fra havtorn, hvor det er en han og hun plante i samme potte.
Der finde flere planteskoler, der sælger dem. Om ikke andet så på nettet.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 7. marts 2021 kl. 14.07

Endnu en ide til hasselnød.
Der findes hasselnød sorter der aldrig (eller næsten aldrig) angribes af "orm", kan ikke lige huske sorten, men du kan nok finde frem til den på nettet, den har store og flotte nødder.
Måske en god ide at vælge den som en af hasselsorterne :-).

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 7. marts 2021 kl. 17.55

Kim

Du har hel ret i at der findes sorter, den er mindre modtagelige for nødde snudebiller . På Plantedoktor står det skrevet :

Sorter: De forskellige nøddesorter er ikke lige modtagelige for angreb. Det nævnes at de gamle sorter 'Lamberts' og 'Korthaset Haller' er mindre modtagelige.

De er efter min mening også nogle af de bedste, ren smsgsmæssigt, da disse smager af nødder.
Begge sorter fås via planteskolen De-gamle-sorter ved Boi Jensen....

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 7. marts 2021 kl. 18.42

Ja, jeg tjekkede lige nøddeexperten - Vestergaard Planteskole - her nævnes en sort ‘Halleske Kæmpe’ , som også er "ormeresistente". Det ligner nogle af de hasselnødder jeg selv har i haven - og dem har jeg aldrig oplevet så meget som en enkelt "orm" i.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. marts 2021 kl. 19.07

Jeg har fire hasselbuske af mindst tre sorter. Den ene ligner halleske kæmpe. Jeg har desværre masser af "orm" i dem alle. Måske er det som med så meget andet utøj, at når det først har indfundet sig er det vanskeligt at blive kvit.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 7. marts 2021 kl. 20.20

Gad vide, hvordan nøddesnudebillens larve har det med at blive kaldt en orm ...? Jeg tror, at den vil være enORM træt af det!
...

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 7. marts 2021 kl. 22.58

fORModer at larven ved, det er en nORMal fORM fOR Måde at antyde at "ORM" = larve. :-)

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. marts 2021 kl. 23.39

Hvis de ikke vil kaldes orm er de mere end velkomne til at finde en anden have😄

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 8. marts 2021 kl. 21.15

Mange tak for alle jeres svar.
En duohassel var jeg ikke støt på. Havde kun læst om de enkelte sorter. Vil gå efter en med Lambert Filbert og Lang Zellernød (måske rød hvis jeg kan støve det op).

Ift. nøddesnudebiller har jeg læst mig til, at det skulle hjælpe at lade høns gå under hasselen, fordi de spiser larverne.

Nyt svar til emnet »Hassel bestøvning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skovhave, flerårige grønsager og permakultur > Hassel bestøvning

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider