100 år gammel orkidee, men hvilket?

Kender nogle navnet på denne orkidee? Min svigerinden har arvet den efter sin oldemor og det siges at den har været i familien i over 100 år..nu har jeg så få lov at tage stiklinger fra den... Men jeg savner navnet på den.jeg har tidligere efterlyst den heri gennem, men havde ikke et billede af blomsten, hvilket gjorte det umuligt at komme den nærmere, men nu håber jeg at vi kan komme det tættere...

Bladene er meget små og smalle og blomsten er Ca 3 til 4 cm brede.

Hele planten

Hej Søren - Jeg har for mange år siden tegnet og broderet orkideer til et ugeblad. Derfor har jeg en svag formodning om at den hører til phalaenopsis familiem, måske denne?
orchidegartneriet.dk/phalaenopsis/1889-phalaenopsis-wilsonii.html
Ingeborg

Jeg har via Facebook gruppen, om bl. a havedyrkning fået denne som en mulighed orchidalchemy.com/epages/a196e05c-49a9-4a3e-955c-6c00cadd0665.mobile/en_GB/?ObjectPath=/Shops/a196e05c-49a9-4a3e-955c-6c00cadd0665/Products/92&Locale=en_GB

Og syntes at den kommer tætteste på, især når jeg Googler flere billeder. Men det er svært at se hvad man skal lede efter.

Tak for dit bud.

Gode nyheder, lader til at være lige en plante for mig.

Dendrobium kingianum

Også kendt som Thelychiton kingianus
Pink Rock Orchid
Dendrobium kingianum Bidwill ex Lindl.
Thelychiton kingianus (Bidwill ex Lindl.) MAClem. & DLJones

Dendrobium kingianum forekommer naturligt i et område langs Australiens østkyst mellem Rockhampton i Queensland og Hunter River i New South Wales. Det vokser udelukkende på stenflader eller blandt det forfaldne bladkuld i klippesprækker.

distributionskortEt medlem af den næststørste slægt med orkideer i verden, denne australske repræsentant er kendt i udlandet og er blevet dyrket i mange år af mange botaniske haver og orkidé entusiaster i Europa og Nordamerika.

Naturen af ​​denne plante egner sig til dyrkning. Det er en hårdfør plante, der ofte er vokset på eksponerede klippeflader, hvor den udsættes for direkte sollys og ekstrem varme udstrålet fra værtsbergfladen. Det kan også være uden vand i flere måneder ad gangen. De tykke panser (pseudobulber) fungerer dog som en butik og gør det muligt for planten at overleve disse perioder af stress.

De svampede rødder har tilpasset sig godt til disse forhold. De absorberer hurtigt fugt og næringsstoffer, når disse er tilgængelige, og som følge heraf er små mængder af regn og endda dug nyttige til planten. I tørre perioder forbliver rødderne levedygtige og hvid i farve afspejler en vis varme. Alle disse adaptive mekanismer gør det muligt for planten at overleve i et tilsyneladende fjendtligt miljø.

Der er mange farveformer af blomster af denne art. Den normale farve er lyserød, men rene hvide og næsten røde former er ikke ualmindelige.

Blomstringsperioden i Canberra er fra august til oktober. Hver blomsterpike har fra et til tolv blomster adskilt jævnt langs den korte spids (5-20 cm lang). Spikesne er terminale til røret og i de fleste tilfælde holdes oprejst. De står godt i mod den dybe grønne, læderagtige løv.

På den australske national botaniske have er denne plante vokset med succes i årevis, både udad og i væksthuse, selvom sidstnævnte foretrækkes. Frost og generelt lave temperaturer i vintermånederne gør udendørs dyrkning vanskelig, men ikke umulig, i et beskyttet, men solrig buskhus eller fernery. Planterne har det godt i potter 10 - 15 cm i diameter i en blanding af flis og trækul (ikke jord). De bør befrugtes hver fjerde dag med en flydende organisk gødning og vandes regelmæssigt i deres vækstperiode, der varer fra august til marts.

Bladlus og thrip forårsager mest skade - de angriber blomstringerne og er konstante skadedyr, der skal overvåges. Røde mider angriber bladene, der efterlader dem ard og brunfarvet. Disse skadedyr udryddes let ved normale anvendelser af det passende pesticid. Endelig er disse planter beskyttet ved lov og bør ikke fjernes fra deres naturlige habitat. De er dog let hentet fra de fleste orkidé planteskoler.

Tekst af MA Clements (1979)