Tips og ideer

Lav planteskilte af kobber

Det er vældigt svært at finde haveskilte, der opfylder alle formål. De skal være nemme at læse, stå godt fast samtidig med, at de er nemme at flytte, kunne tåle regn og kulde, være solsortesikre, dvs. være så tunge, at solsortene ikke kan rykke dem op, kunne genbruges bare ved at skifte teksten ud, ikke blege til ulæselighed i lyset, være så overkommelige i pris, at det er muligt at få nok, og næsten det vigtigste: være diskrete.

Da min mand for nogle år siden blev ret øvet i at arbejde i kobberplade, fordi han erstattede alle træudhæng med kobber, fik jeg ham til af resterne at lave haveskilte. Pladen er ca. 8 cm × 10 cm, efter at der er foldet 1 cm ind foroven og forneden. Skaftet er ca. 30 cm og gjort at et 5 cm bredt stykke, der er foldet ind i begge sider. Disse folder giver stabilitet. De to dele er samlet med en nitte. Pladetykkelsen er 0,8 mm.Først skrev jeg plantenavnene på hvidt papir.

Nu er mit indendørs vinterprojekt at få skrevet alle skiltene om på brunt papir, så de ikke er så påfaldende mellem de nedvisnende stauder. Jeg skriver på maskine og forstørrer teksen til dobbelt størrelse i en kopimaskine. Til sidst lamineres med plast, og skiltet er helt vejrbestandigt.

Og hvorfor alt det besvær? Min hukommelse har sine begrænsninger, og jeg vil så gerne fastholde en viden, som jeg på et vist tidspunkt har erhvervet. Det hjælper at se et navn gentaget hver gang, der skal luges eller dækkes med græsklip eller kompost, eller plukkes blomster. Og om foråret, hvor det hele ser så bart ud, og hvor jeg har mange udplantningsplanter, der søger et blivende sted, er et skilt ofte det, der redder en sentkommende staude fra at blive forulempet.

– Winnie Poulsen

[x]

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

Byg dit Højbed med eg eller robinietræ

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Anlæg > Lav planteskilte af kobber

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider