Tips og ideer

Beskyt udplantningsplanter med engangsflasker

I den kølige forsommer i år har jeg været noget bekymret for de små ny, og en tanke kom en dag, jeg stod og nød en tår kildevand efter et par timers arbejde i haven: Hvis man nu skærer bunden af engangsflasken(½ l) og sætter den over salaten…

På den måde kom 15 tomme flasker på arbejde og gjorde en stor forskel, varmede planterne som et drivhus og samlede dampen på indersiden af flasken og holdt på fugtigheden.

I en varm periode tog jeg flaskerne af pånær en enkelt, den løftede salaten selv op nogle dage senere og vænnede sig på den måde til den frie natur.

Skadedyr så jeg ikke noget til, heller ikke senere, hvor flaskerne var fødselshjælpere for sellerierne, som lige fik lidt halvkomposteret kanningødning med masser af halm, inden jeg flyttede flaskerne, hvilket gjorde det lettere at udlægge gødningen.

Her midt i juli står flaskerne over grønkål og spidskål, som måtte erstattes fordi fuglene fik fat på de første.

I et samfund som vores, hvor der findes en masse engangsemballage, findes der rigeligt med beholdere, der på denne måde kan tjene til formålet. F.eks bruger jeg 2 l plastflasker fra mælk til mange formål, bundene kan bruges til urtepotter eller små spirrebakker, da min urtehave ikke er så stor er de passende. Jeg fylder dem også med vand og sætter dem med bunden opad, så vandet kan sive ud gennem et lille hul, jeg har boret i låget, til cherrytomaterne i de ekstra plantesække, jeg har taget i brug, men ikke har undervanding til.

– Tony Bülow

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Genbrug > Beskyt udplantningsplanter med engangsflasker

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider