Havenyt uge 16, 2010

Haven blomstrer lige nu i gult, hvidt og blåt og enkelte stærkt røde botaniske tulipaner er begyndt at sætte ekstra kulør på haven. Det kølige vejr betyder, at påskeliljerne får en lang blomstringsperiode i år. Foråret er primulaernes tid, både de lave stærkt lilla og de hvide, gule og røde primula.

Det er dejligt at se både landskabet og haven blive grønt og frodigt – og måske mest af alt er det forår, når hækkenes begynder at få et svagt lysegrønt skær og kastanjetræerne begynder at folde deres store blade ud og vise knopperne frem, når forsythiabuske står i gult og de første bøge springer ud.

Bøgen er også sprunget ud – vel at mærke de få og tidlige bøgestræer, som står landet over. Den første udsprungne bøgetræ skulle i år være i Sydvestjylland den 12. april og stå i Skærbæk – i følge TV2 Vejret. Det er senere end de foregående år, mne senere end i 2006, hvor bøgen lod vente på sig helt indtil 21. april. Endnu er bøgeskovene ikke lysegrønne, men til gengæld er der udsprungne hvide anemoner at glæde sig over på en skovtur. Eller i haven, hvis man har et lille skovbundsbed, hvor også de blå blomstrer. En anden, måske ikke så populær, men smuk lille blomst er vorterod, som man kan blive i godt humør af at se på.

Kølige nætter og lav jordtemperatur

April har været tør og har givet os mange gode havedage, hvor vi har kunnet nyde forårsblomsterne og at få ryddet op. Det store problem er lige nu de kølige nætter, som betyder at jordtemperaturen stiger endog meget langsomt, og i den kommende uge er også dagene både kølige, blæsende og med regn. Det vil få jordtemperaturen til at falde lidt fra de 7–8°, som den er først på ugen til 6–7° sidst på ugen. I køkkenhaven er jorden stadig for kold til at sætte kartofler og begynde at så for alvor, og aspargsene står lidt i venteposition, de kommer først for alvor, når varmen kommer.

Regnen kan haven godt bruge og heldigvis ser det ud til, at der kommer mere varme igen sidst på ugen, men kun om dagen – i weekeden er der igen risiko for nattefrost. Med andre ord: Der skal stadig bæres planter ud i drivhuset om morgenen og ind igen om aftenen. Og har man et hold tidlige kartofler, der er kommet op, skal der dækkes ved bare den mindste risiko for nattefrost.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme og derfor er det en god ide at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en ide at huske at tage dem ind inden nattekulden sænker sig. Sæt evt. mobiltelefon eller ur til at give alarm, så du ikke glemmer det.

Det drejer sig ikke kun om at undgå at de står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8° C går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret.

Hvis man vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, f.eks ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. De får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding.

Så længe nætterne er kolde, er det en god ide at dække planterne i drivhuset med to lag fiberdug eller lignende om natten.

Forår uden regn kan give spiringsproblemer

Ved starten på foråret er jorden godt fugtig, og jorden nedad er der også masser af fugtighed i, så der er ingen problemer med at plante, så længe man husker at vande efter plantningen og følge op, indtil planten har sat nye rødder, som kan forsyne planten.

Men jorden i det øverste lag bliver hurtigt udtørret, når vi bearbejder jorden til såning, og i den kolde jord spirer det, vi har nået at så uendelig langsomt. Når der ingen nedbør kommer, er der risiko for, at frøene ikke har væde nok til spiringen. I den kommende uge ser det heldigvis ud til, at vi får så meget regn, at det redder rækkerne med såede persille og sommergulerødder, som er lang tid om at spire i den kolde jord.

Hvis du er i tvivl, om det er kimplanter af de såede rodfrugter, der spirer frem, kan du se dem i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter. Hvis man sår enkelte radisefrø med i rækkerne som markører, kan man hurtigt se, hvor rækken er.

Klargøring af jord til såning

Det er en god ide at klargøre bedene, når jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, f.eks. med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade.

Du kan læse mere i en række artikler i kategorien Jordbehandling.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter. De skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må også gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange.

Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.

Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom. Jordtemperaturen er lige nu kun 6–8° C, alt efter hvor man bor.

Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted

Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i køkkenhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en stor del af dagen.

Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.

Hvis du endnu ikke har bestemt, hvilke grønsager, du vil dyrke, så kan du finde inspiration i artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke?.

De sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera, chokoladeblomst.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men pas på at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Ferskentræet skal bestøves

Når ferskentræerne blomstrer i drivhusene, er der ingen bier til at bestøve dem. Hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt, at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, når ferskenblomsterne springe ud, men ellers må man selv hjælpe lidt til.

Ny græsplæne

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Græsfrø er nemlig kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. I denne uge kommer regnen, men det er stadig lidt for koldt til, at græsfrø spirer hurtigt. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage.

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man anlægge plænen på andre tidspunkter også, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplænen, hvis det ikke allerede er sket. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I løbet af maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Krydderurtebog af Anemette Olesen i ny udgave

Anemette Olesens bog om krydderurter er en af klassikerne på Politikens Forlag, og den er netop udkommet i ny udgave, hvor nye krydderurter er kommet til sammen med flere informationer om sorter og beslægtede arter. Krydderurter fra Politikens Forlag er en fin opslagsbog med 107 arter af de mest dyrkede krydderurter. Her kan man læse, hvor den enkelte art kommer fra, hvordan den dyrkes og hvad den kan bruges til i køkkenet og hvad den har været brugt til medicinsk. I bogen er der desuden afsnit om anlæg af en krydderurtehave, dyrkning i potter og krukker, formering, høst og opbevaring af krydderurterne.

Køb Signes spirer – de spirer også i Afrika

Signes spirer er nogle helt specielle frø – de spirer hele to steder. De får både din have eller altankasse til at spire og blomstre, og fattige kvinder i Afrika får frø og mulighed for at få mad på bordet. Overskuddet fra salget går til at give fattige flygtningekvinder i Afrika såsæd og hjælpe dem til at starte deres eget landbrug. Hver gang der sælges en pakke af Signes Spirer, kan en kvinde i Afrika beplante et areal på størrelse med en fodboldbane.

Signes Spirer fås i to varianter – en grønsagspakke med bl.a. gulerødder og bønner og en blomsterpakke med bl.a. sommerasters og morgenfruer. En pakke med fire slags frø koster 50 kr. og kan købes netop nu på planteskoler landet.

Signes Spirer er skabt i et samarbejde mellem frøproducenten Albertines, Signe Wenneberg og Dansk Flygtningehjælp.

Se mere om projektet og find forhandlere af Signes Spirer