Havenyt uge 22, 2023

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Haven er grøn og frodig her sidst i maj måned med masser af blomstrende træer og buske som kastanjerne med deres store blomsterlys, og syrenerne med de mange, velduftende og farverige blomster.

De tidlige klematis blomstrer også flot, og i staudebedene står blandt andet akelejer, storkenæb og lupiner side om side med de kuglerunde prydløg og blomstrende nellikerod i gyldne og røde nuancer.

Hvor nellikerod trives, kan den give et imponerende blomsterflor her i forsommeren. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det svære valg

I køkkenhaven er der masser af grønne planter. Kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og måske også de sidste asparges.

Rodfrugterne står i sirlige rækker, og gik man tidligt i gang og beskyttede planterne i starten af foråret mod køligt vejr, kan man nu hente salat, dild, rucola og ny persille.

Der hvor man kan opleve problemer med dyrkningen er, når man ønsker at dyrke planter, som oprindeligt ikke hører hjemme i et køligt klima som det danske. Især hvis man samtidig er for utålmodig med de planter, som nok kan gro på friland i Danmark, men først når sommeren kommer.

Mange af os forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem, og det resulterer ofte i for store planter, før vejret tillader udplantning.

Der er desuden en generel opfattelse af, at de varmekrævende planter er finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter. Flertallet vil stadig hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, og de vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke.

Det samme gælder prydplanter, hvor mange hellere vil have de farverige og eksotiske prydplanter, man ser på ferier sydpå, end de stauder, træer og buske, som er stabile og gode under danske forhold.

Men det kan være svært at vide, hvor man skal trække grænsen i plantevalget. Får vi en varm sommer, vil man for eksempel kunne få en rigtig god majshøst. Men reelt er majs på nordgrænsen i Danmark, og får vi en kold og våd sommer, kan det resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter.

En kold sommer betyder også, at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Uanset hvilken strategi man selv vælger at dyrke sin have efter, så er det en god idé at holde øje med langtidsprognoserne og være beredt ved særligt tørt eller køligt vejr.

Udplantning af hårdføre planter

En gammel tommelfingerregel siger, at man inden grundlovsdag skal have plantet færdig i køkkenhaven.

Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer. Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug.

Lige nu er jorden godt tør i det meste af landet, som det fremgår af DMIs tørskeindeks, hvor især den østlige del af landet er begyndt at mangle vand.

Med begrænset udsigt til regn i den kommende tid, skal man være omhyggelig med vanding, når man planter ud og i den efterfølgende tid, hvor planterne vokser sig til.

DMIs tørkeindeks kan findes på deres hjemmeside under »Vejrarkiv«. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man skal desuden aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, medmindre man planter i tunnel med fiberdug. Planterne fra drivhuset skal afhærdes først, så de gradvist tilvænnes til de mere omskriftelige vejrforhold på friland.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Lav et grønt jorddække

Grøngødningsplanter kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Det er vigtigt at så, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk.

Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand grundigt dagen før såning.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Udplantning af agurker

Når jordtemperaturen er over 18 grader i drivhuset, kan de sidste planter komme derud på fast ophold. Agurker og meloner skal eksempelvis have minimum 18 grader og helst 20 i jordtemperatur (også om natten), inden de trives for alvor. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis det ikke er varmt nok, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække.

Dæk eventuelt med fiberdug om natten, hvis de er plantet ud. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10 grader. Hold derfor godt øje med nattetemperaturen i drivhuset, og kommer den under de 10 grader, bør planterne sættes indenfor om natten, hvis de fortsat står i potter.

Læs mere i artiklen »Agurker i drivhuset« >

Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som reserveplanter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold. Det kan stadig godt nås.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april.

Har man forkultiveret dem indefor og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne måske ved at være så store, så man snart kan hente til den første kartoffelmad.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at dyrke to fulde afgrøder på samme stykke jord. Man kan nå at plante for eksempel majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed som 2. afgrøde efter tidlige kartofler. Til græskar høster man som start bare 1–2 kartoffeltoppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man kartofler op, så græskarplanterne gradvis får mere plads.

Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Bønnerne kan (snart) sås

Jordtemperaturen er omkring de 13–14 grader alt efter, hvor man bor i landet. Der hvor den er over 14 grader, kan man nu så det første hold bønnefrø.

Men tjek jordtemperaturen i lokalområdet, inden frøene puttes i jorden, da for kold jord øger risikoen for, at de bliver angrebet af svampesygdomme i spiringsfasen og aldrig kommer op.

Det er en god idé at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en længere sæson. Når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset, eller lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland.

Er man ikke til forkultivering i potter eller kasser, kan man forspire selve frøene i et fugtigt viskestykke. Ved kun at så de spiredygtige frø, får man en højere spiringsprocent.

Hvis man yderligere lægger fiberdug over de første såede bønner, vil det også give et beskyttet klima og hæve jordtemperaturen et par grader. Jorden kan eventuelt også varmes op med overdækning af plast frem til såning af frøene.

Det frodige drivhus

I de danske drivhuse er der tradition for at dyrke planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter, der alle kræver et lunt og lyst klima.

Men er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs mere om den nyttige plante i artiklen »Tagetes« >

Husk at sætte en støttepind eller lodret opbindingssnor ved de høje planter i drivhuset, så de ikke knækker, efterhånden som de vokser til og begynder at sætte tunge frugter.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan godt nå at så basilikum endnu.

Det er kun i en varm sommer, at man vil have held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset. Men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs mere i artiklen »Basilikum på friland« >

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så her sidst i maj til først i juni.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hold også jorden fugtig. Måske kommer der enkelte byger forbi hist og her i løbet af ugen, men det meste vanding i haverne kommer nok til at foregå manuelt.

Gøgespyt

På flere af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt.

Hvis man med en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Læs mere om skumcikaden >

Skumcikaden er dyret bag de små, skummende spytklatter, man kan finde på planterne. Her er det på en kaprifolie. Foto: Heidi Kirk Nissen

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg.

Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost.

Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre.

På sigt er det dog kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Her er du: Forsiden > 2023 > Havenyt uge 22, 2023

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider