Dyrkning af bønner

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Havebønner skal sås, når kirsebærtræerne blomstrer, siger man. Men det man skal bestemt ikke rette sig efter, da kirsebærtræerne kan finde på at blomstre selv på kolde majdage med nattefrost.

Bønner skal sås i varm jord, ellers spirer de dårligt – eller slet ikke. Det er spiringen, der er kritisk, ikke om der skulle komme nogle kølige dage efter spiringen. Men bønner tåler ikke nattefrost – og det gælder både i maj og i efteråret. Jeg har dog set voksbønner med nakken ovenfor en morgen med let frost, uden at de tog synlig skade.

Den kritiske spiring

Hvis man sår bønnerne i jord, der er under 10° varm, spirer de ikke. De får et såkaldt »vandopsugningschok«. Frøene begynder at optage vand allerede 4–5 timer efter såning, og kimbladene, som opbevarer næringen, sprækker. Igennem disse sprækker kan der trænge svampeporer ind, som trives ved lave temperaturer. Hvis et frø får for mange revner, kan spiren ikke få næring til at vokse ordentligt, og den spirer slet ikke.

De fleste bønnesorter kan spire i kold jord, når blot den er over 10°, men de vil rådne og dø eller blive svage og langsomtvoksende, efter at de er spiret frem. Kun få graders forskel i jordtemperaturen giver stor forskel i antal dage fra såning til spiring. En sort kan være 19 dage om at spire ved 10° og knap 10 dage ved 13°. Selv om bønnerne kommer op, kan de være så påvirkede af kulde og svampeangreb, at planterne aldrig bliver så store, som hvis de var spiret ved højere temperatur.

Spiremetode

Metoden til at få bønner til at spire godt er enkel. Man skal blot vente med at så, til jordtemperaturen er 14° og gerne højere. Jordtemperaturen skal vel at mærke være 14° hele døgnet, og det er den som regel først sidst i maj eller først i juni, og først når nætterne også er lune. Et jordtermometer er en mere pålidelig metode end kirsebærtræerne.

Hvis man vil være sikker på at bønnerne spirer godt, skal man vente med at så, til der er lune nætter i juni, så det er her, man skal så sin hovedafgrøde af bønner til fryseren.

Såning af hovedafgrøden

Bønner er en let afgrøde. Hvis bare de spirer lynhurtigt, så bliver de til store hurtigvoksende planter. Hvis man ikke kan få det til at lykkes, så prøv ved Sct. Hans igen, da er jorden varm.

Bønner behøver ikke en velgødet jord, da det er en kvælstoffikserende plante. Bønner sætter pris på en løs muldet jord, og de dækker hurtigt jorden. Så snart bønnerne har fået de første par rigtige blade, kan man tilføre et lag jorddække, men pas på, bønner er skøre planter. Hvis vi får en fugtig sommer, kan der blive problemer med skimmelangreb på både blade og bønner, så der bør ikke sås alt for tæt – på et 120 cm bredt bed er der plads til 4 rækker.

Gule, grønne og lilla bønnesorter

Bønner kan inddeles på mange måder:

  • I buskbønner (de lave) og i stangbønner (de høje, klatrende).
  • I farver: gule, grønne og lilla.
  • I typer: snitbønner (de flade, brede), brydbønner (de runde, dvs. dem vi normalt kalder grønne bønner) og voksbønner.

Voksbønner er altid gule, mens de andre typer, farver og højder fås i et utal af kombinationer.

Fordelen ved de gule og lilla sorter er, at bønnerne er lette at finde på planten. De lilla bliver mørkgrønne ved kogning og har som regel en rigtig god bønnesmag.

Bønner

Øverst fra venstre med uret: snitbønner, lilla brydbønner, grønne brydbønner, voksbønner, snitbønner. Foto: Karna Maj

Berlottobønner

Berlottobønner ligner som umodne mest snitbønner, men har en rødlig marmorering, som går over i næsten pink, når de modner. De kan spises som snitbønner, men det er næsten helligbrøde, da det er de helt udviklede, store hvidgrønne bælge med rosa til lilla marmoreringer, man spiser. Og de smager fantastisk godt. Berlottobønnen fås både som lav buskbønne og som stangbønne.

Pralbønner

Pralbønner er flotte. Både løv og blomster er meget dekorative og kan fint indpasses i prydhaven, f.eks. op ad et wigwam stativ. Alt efter valg af sort kan man få blomster i følgende farver: rød/hvide, røde, hvide, orange. Pralbønner er normalt stangbønner, men fås også i en dværgform, som ikke kræver opbinding.

Det kan være en god ide at forkultivere bønnerne i potter. Knib topskuddet af, når pralbønnerne når toppen af stativet. De vil så udvikle sideskud.

Pralbønner skal høstes i tide. Bliver de for store, er de ikke så velsmagende.

Høst egne frø

Havebønne, Phaseolus vulgaris er selvbestøvende, så en afstand mellem sorter på 2–3 m er normalt nok, hvis der er andre pollenkilder for bierne i haven. Separér evt. med anden afgrøde. Udvælg de bedste planter til frøhøst.

Kommentarer

Der er 11 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Dyrkning af bønner

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider