Såning af grøngødning

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Grøngødningsplanter bruges dels til at skaffe ekstra kvælstof til haven og dels til at sørge for, at de næringsstoffer, som allerede er i haven, forbliver i haven og ikke udvaskes. Hvis de udvaskes til det omgivende havmiljø, vil de forårsage iltsvind og dermed ødelægge livsbetingelserne i havmiljøet.

Efterafgrødeblanding

Efterafgrøde opsamler næringsstofferne i sensommeren, så de ikke udvaskes. Her en blanding med havre, honningurt og vintervikke. Foto: Karna Maj

Brug af grøngødningsplanter i haven

Grøngødningsplanter kan bruges på flere måder i haven:

  • Jordforbedringekur. Her løsnes jorden i juli, og der sås en grøngødningsblanding, hvis rødder hurtigt gennemvokser den løsnede jord og dermed giver en bedre jordstruktur, som yderligere forbedres ved, at jorden tilføres en god mængde organisk materiale i form af planterester.
  • Efterafgrøde. Udsåning fra juli og frem til starten af september af en blanding af hurtigvoksende plantearter, som kan optage de mange næringsstoffer, som bliver tilgængelige i sensommeren. Planterne optager næringsstofferne og opmagasinerer dem vinteren over, hvorefter de frigives igen, når de formulder i foråret, og nye planter kan få gavn af dem.
  • Undersåning. Under f.eks. majs og kål kan man med fordel så en kvælstofsamlende afgrøde først i juni, når grønsagerne er i god vækst. Hertil er især sneglebælg, jordkløver og perserkløver velegnet. Undersåningen skal klippes ned 1–2 gange i vækstsæsonen, så den ikke konkurrerer for meget med grønsagerne. Efter høst lader man undersåningen vokse videre og mulder den ind næste forår.
  • Mellemsåning. Såning af kvælstofsamlende planter mellem rækker af grønsager bruges især i foråret mellem f.eks. kål, som endnu ikke bruger al pladsen, og sidst på sæsonen – f.eks. efter høst af løgrækker eller mellem nyudplantede jordbærrækker. Grøngødningsrækken holder på jordstrukturen og tilfører organisk materiale og ekstra kvælstof til jorden.

Såtidspunkt for grøngødningsplanter

Jorden mellem to rækker kål kan dækkes med undersåning med perserkløver. Foto: Karna Maj

Grøngødning kan generelt sås fra sidst i april og til først i september, men hver art har sine optimale såtidspunkter. Det er derfor en god idé at læse på frøposen. Der er især forskel på, hvor sent de kan sås og nå at give så god en vækst af rod og/eller top, at det er umagen værd.

Et grønt plantedække pynter under alle omstændingheder i efterårshaven, og det kan alene være grund nok til at så de tomme bede til, selv om grøngødningen måske ikke kan nå at forbedre jorden ret meget eller samle ret mange af de tilgængelige næringsstoffer op.

Jordbehandling inden såning

Alle frø kræver en løs jord, som er gennemkultiveret og revet, for at spire godt.

Når det drejer sig om jordforbedringskur, så er jorden i en dårlig forfatning, og den skal løsnes i minimum et spadestiks dybde. Men uden at bruge en spade. Jorden skal ikke vendes – kun løsnes ved at vippe jorden løs med en gravegreb. Hvis jorden er meget kompakt, kan det være en god idé at løsne den i to spadestiks dybde.

Når det drejer sig om såning af mellemrækker, undersåning eller efterafgrøde, er jorden allerede løsnet og gennemarbejdet i foråret, og det er derfor tilstrækkelig at kultivere og rive inden såning. Hvis man har en meget stiv lerjord, kan det dog være en god idé at vippe jorden løs inden såning af efterafgrøde, da man så samtidig giver den en lille jordforbedringskur.

Jorden skal være tilpas fugtig og iltholdig

Frø kan kun spire, når der er så megen fugtighed i jorden, at de kan opsuge vand nok til spiringen. Jorden må dog heller ikke sejle i vand, da frøene skal have adgang til ilt. Man kan f.eks. opleve frø, der spirer meget dårligt eller slet ikke spirer på grund af iltmangel i et nysået bed, som er blevet klasket helt sammen af en kraftig tordenbyge. Det er også derfor, at det er en dårlig idé at vande bedene til efter såning. En evt. vanding skal ske inden såning.

De fleste gange, sås grøngødningsfrø ved bredsåning, hvor frøene fordeles jævnt ud over et areal. Det er derfor smartest at så efter en god gang regn, hvor jorden på hele stykket er godt fugtig mindst 10 cm ned. Alternativt må man grundvande stykket inden såning. Det er bedst at så med udsigt til gråvejr og gerne regnbyger i de efterfølgende dage. Grøngødningsfrø spirer for de fleste arters vedkommende meget hurtigt – i lun og fugtig sommerjord i løbet af 3–7 dage.

Mellemsåning sker i brede riller, så her kan man nøjes med at vande rillen godt inden såning. Man kan også etablere grøngødning på bede ved at så i riller med f.eks. 10–15 cm afstand. Det kan være en fordel, hvis man ved, at der vil spirer mange ukrudtsplanter frem, da de så let kan fjernes med en hakke.

Frømængde og blandinger

Havre, boghvede og vintervikke sået i august efter kartoffelhøst. Foto: Karna Maj

Ved såning af grønafgrøder er det en fordel at så flere arter sammen, da det giver en bedre gennemvoksning af jorden med forskellige slags rødder, og desuden er det en fordel at have både bælgplanter og ikke-bælgplanter i en afgrøde.

På frøposer med grøngødningsfrø er der normalt oplyst, hvor mange kvadratmeter posens indhold rækker til – der er tale om den pågældende art i 100% renbestand. Man skal med andre ord i gang med lommeregner og vægt, hvis man f.eks. på 20 m² vil have en blanding med 10% honningurt, 40% havre, 30% vintervikke og 20% boghvede. Når man har fået lidt erfaring med, hvor store planterne bliver, kan man se, hvor tæt store frø kan sås, mens det stadig kan være nødvendigt at veje de små frø. Sås frøene alt for tæt, udvikles planterne ikke optimalt, og rødderne når ikke fuld udvikling.

I bogen Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder fra Landbrugsforlaget, som er den bog, hvor man finder mest viden om dyrkning af grøngødning, er der også en tabel over frøvægt og såmængder. Man skal være opmærksom på, at såmængden er udregnet til effektiv såning med såmaskine, så til havesåning skal der lægges 10–20% ekstra frø til.

Sådybde afhænger af frøstørrelsen

Valsk bønne

Valsk bønne har store frø, som skal sås meget dybere end havre og honningurt. Foto: Karna Maj

Frø af grøngødningsplanter kan både være meget store, f.eks. lupin hvor der kun går 5–7 frø på et gram, og meget små, f.eks. sneglebælg, hvor der er 500–1000 frø i et enkelt gram.

En blandingsafgrøde med ca. samme størrelse frø er det let at så, mens det er svært at få en afgrøde med frø af meget forskellig størrelse ned i en passende sådybde. Dette er lettest, hvis man har hver slags frø for sig, så de kan sås uafhængig af hinanden. Har man en blanding, må man ofte lave et kompromis med sådybde.

Hvis man skal så flere arter sammen, må man vurdere, hvilke der kan sås i samme dybde. Hvis blandingen indeholder store frø som solsikke, hestebønne, lupin, ært, fladbælg og vintervikke, skal disse sås først og i 2–4 cm’s dybde efter størrelse. Det kan evt. gøres ved at så dem i riller, eller ved at kultivere bedet dybt, efter at de er fordelt over arealet. Til allersidst sås små frø som kløver, kællingetand og sneglebælg, og de skal kun ganske lidt ned i jorden. Det kan klares ved at drysse frøet ud over jorden og rive stykket over med en rive. Mellem de store og små frø er der en lang række frø af mellemstørrelse, f.eks. boghvede, honningurt, sennep, havre og gul sennep, som skal 1–2 cm ned i jorden. Det kan man gøre ved at hakke dem ned ved hjælp at en rive, eller ved at kultivere øverligt.

Græsfrø skal blot drysses ud oven på jorden som ved såning af græsplæne. Husk at der skal drysses lidt ekstra til havens fugle, så de ikke når at æde alle de såede frø inden spiring. De kan evt. sås og rives let ned sammen med de små frø.

Jordkontakt er vigtig

Når frøene er fordelt på stykket i passende dybde, skal jorden trykkes let til, så frøene får god jordkontakt. Dette er meget afgørende for, at såningen lykkes, da frøene ellers ikke har mulighed for at suge nok fugt fra den omgivende fugtige jord til, at de kan spire.

Når man sår i riller er det let lige at bruge bagsiden af riven til at trykke jorden til med i sårillen. Det kan man også gøre i et bed, men ofte er det hurtigere at bruge bagsiden på f.eks. en sneskovl. Større arealer kan tromles med en ikke alt for tung tromle.

Jordkontakt

Bede sået til med efterafgrøde midt i august. Her er der opnået jordkontakt ved at bruge bagsiden på en rive. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Frødepotet.dk

Find de bedste frø til grøngødning

Solsikken

Alt til den økologiske have

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grøngødnings.

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Grøngødning > Såning af grøngødning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider