Spørg eksperterne

Er alle sorte bambus på vej til at blomstre?

Jeg har lige opdaget, at en af mine »sorte« bambus blomstrer lystigt. Jeg troede, faren for bambusblomstring var drevet over for de næste mange år, men der tog jeg åbenbart fejl. Jeg mistede en del store flotte »gule« bambus ved blomstringen i halvfemserne, så nu er jeg lidt spændt på, om alle mine bambushække forsvinder denne gang. Kan I af- eller bekræfte min bekymring?

Med venlig hilsen
Jette Barreth, maj 2005

Svar

Du har desværre ret. Sort bambus, Fargesia nitida, blomstrer flere steder i landet. Vi kan ikke vide, om planten er kommet til landet som stiklinger fra en enkelt plante, eller om der har været tale om materiale fra flere forskellige planter. Hvis det første er tilfældet, vil alle planter komme i blomstring i år, men hvis det sidste passer, bliver blomstringen fordelt over flere (måske endda mange) år.

I din situation er det jo kun teoretiske overvejelser, for din plante vil visne efter blomstringen og sygne hen. Og da problemet først er i sin vorden, findes der næppe endnu danske planteskoler, der har erstatningsplanter parat.

Du kan overveje, om du i stedet vil bruge Gul Bambus, Fargesia murielae eller den lettere, men mere sarte Phyllostachys viridi-glaucescens.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er alle sorte bambus på vej til at blomstre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider