Havenyt uge 14, 2002

Det er fristende. Det er dejligt lunt, der er ingen nattefrost, jorden er de fleste steder ved at være så tør, så man kan kultivere og fræse den. Det store spørgsmål er, skal vi gå i gang eller vente tålmodigt. I virkeligheden er der ingen, der kan svare på det, da aprilsvejr er helt uforudsigeligt. I 1966 var store dele af Danmark dækket af et tykt lag sne den sidste weekend i april. Andre år er vejret skikkeligt i april og det er muligt at så allerede først i april, hvis jordtemperaturen er høj nok.

Skal – skal ikke

Man kan følge jordtemperaturen på Planteinfo, endda for det regionale opråde, hvor man bor. Jordtemperaturen er mange steder ved at nærme sig de 8° C, hvor mange frø spirer, og jorden er varm nok til at sætte kartofler og løg. Men det er at gamble, da vi ikke kender vejret i resten af april. Det vil derfor ikke være nogen god ide at sætte hele haven til nu, men der er en række afgrøder, hvor vi kan satse ved at så nu. Det klogeste er nok kun at satse en enkelt eller to rækker til tidligt forbrug af disse grønsager. Det er så tidligt, at man kan nå så dem om, hvis det går helt galt.

Afgrøder der kan sås og sættes nu

Kartofler kan ikke tåle frost, så her skal man kun lægge nogle få rækker til tidligt brug og gerne under plast, som kan varme jorden op. Hovedafgrøden lægges først senere. Løg kan, hvis de udsættes for nattefrost, løbe i stok. På den anden side får man de store løg ved at sætte tidligt. Persille skal sås nu, ligeså løg, hvis man vil så direkte på friland. Spinat og radiser kan også sås uden problemer. En række tidlige gulerødder og lidt majroer, salat og dild er det også værd at satse. Hestebønner kan man også så et første hold af, og hvis man kan få fat i skalærter, som bedre tåler kold jord, er det også en mulighed til et par mindre rækker. Kvaliteten af skalærter er ikke så høj som for andre ærter, men de er tidligere.

Dække med fiberdug

Da vi ikke kan regne med, at temperaturen bliver ved med at være lige så høj, kan man overveje at dække de såede arealer med fiberdug. Det giver en lidt højere temperatur og forhindrer, at fuglene støvbader i såbedet og hakker i de fremspirende kimplanter. Man kan evt. lave et blandet bed med tidlige afgrøder og så se stort på at følge sædskiftet slavisk.

Vent til jorden er bekvem

Inden man går i gang skal man dog vurdere, om jorden er bekvem og falder godt for kultivatoren. Ellers risikerer man at ødelægge jordstrukturen, og det vil man fortryde resten af sæsonen. Så jorden skal være fintsmuldrende, når man bearbejder den. Og efter at man har trukket kultivatoren igennnem, skal den kunne rives fint, uden at der dannes knolde. Brug også denne prøve, inden fræseren startes, da fræseren skal bruges med måde. Starter man i for våd jord, skal man fræse for mange gange, og det ødelægger jordstrukturen og livet i jorden.

Kompost er bedst som gødning

Dernæst skal man tage stilling til, om jorden skal gødes. Det er bedst at gøde jorden med kompost, det giver føde til regnorm og mikroorganismer og dermed liv til jorden. Det arbejdes med ind i de øveste 10 cm af dyrkningsjorden, da det er her at rødderne henter plantenæringsstoffer. Til de bede, hvor man skal så løg, gulerødder og andre rodfrugter, skal man ikke gøde før såning, men nedmulde komposten mellem rækkerne, når planterne har fået et par almindelige blade. Hvis jorden er for næringsrig, kan det nemlig hæmme spiringen.

Forkultivering af udplantningplanter

I drivhuset er det tid for at så udplantningsplanter til både køkkenhave, blomsterbede og krukker. Her kan man nu så kål, løg, salat, porre, tagetes, ærteblomster og mange andre blomster til udplantning i maj. Hvis pladsen tillader det helgarderer man ved at så er hold radiser, salat, dild og spinat, så man er helt sikker på at kunne høste disse afgrøder først i maj.

Inde i vindueskarmen skal tomatplanterne plantes i hver sin potte, når de har to rigtige blade.

Deling af vintergækker

I blomsterbedene er det tiden for at grave de store gamle blokke med vintergækker op og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre blokke, hvis man gerne vil have flere vintergækker i haven. Løgene står ofte i flere »etager« ovenpå hinanden i gamle blokke. En enkelt stor blok kan let indholde 50 løg.