Havenyt uge 17, 2002

April med høj sol og varme – hvor dejligt. Og det fortsætter i hvert fald en stor del af ugen. Desværre er det stadig så koldt om natten, at tomaterne og alle de andre på dagophold ikke kan blive stående i drivhuset, med mindre man indretter sig med en varmekilde og en isolerende afdækning om natten. Det dårlige ved varme dage er, at alle forårsløgblomsterne hurtigt visner, men så springer der så mange andre ud: Bispehue med de sartgule blomster, kærmindesøster med de himmelblå blomster, japansk kvæde med de smukke røde blomster. Og det er en fornøjelse at følge frugtræernes udvikling – man kan faktisk skimte farven på pæretræernes blomsterknopper.

Forårshaven i køkkenet

Forårshaven er begyndt at rykke ind i køkkenet. De røde rabarberstilke skyder op, og snart er der nok til både rabarbertærte, rabarberkompost og rabarbergrød. Purløg er der masser af til rygeosten og drys på æggemadder. Så mangler vi kun radiserne, men de er på vej i drivhuset. Hvis man er heldig, har man glemt at få taget alle hvidløg op og kan høste den grønne top til at komme i maden. Vårsalaten er ved at strække hals og gå i blomst, så her gælder det om hurtigt at få spist de sidste. Havesyrens blade skal høstes, når de er helt nye. Aspargesene er på vej, og med de varme dage vil man kunne smage på de første i weekenden.

Køkkenhaven

I mange haver står der allerede et par rækker med tidlige kartofler, og ejerne praler med, at de har hyppet kartofler. Og det haster faktisk med at få sat kartofler og lagt løg. Kartoflernes vækst stoppes brat, hvis der kommer kartoffelskimmel i sidste halvdel af juli – og det gør der de fleste år. Derfor bliver kartoffelhøsten mindre, jo flere dage der går, før kartoflerne kommer i jorden. Kartofler til økologisk dyrkning skal sættes tidligst muligt, og de bør være godt forspirede.

Løgtoppen vokser kun indtil lige efter Sct. Hans, derefter dannes der løg. Jo mindre toppen når at blive inden Sct. Hans, jo mindre energi bliver der til rådighed i løbet af juli/august til at danne løg med.

Man kan også nu så persille, sommergulerødder, spinat, løg, første hold ærter, dild, rucola, majroe, glaskål (også kaldet knudekål) og radiser. Hvis man foretrækker at så sine kål i stedet for at udplante, kan de også sås fra sidst i april.

Giv børnene deres egen have

Børn, både store og små, synes, at det er sjovt at putte frø i jorden og se det spire frem og gro. Men børnene behøver lidt hjælp. En lille have, nogle poser frø og ikke mindst en hel del hjælp fra forældre, bedsteforældre, børnehave eller skole. Hjælpen skal fortsætte sommeren igennem ved, at man hjælper med at luge. De første år må barnet godt hjælpes til succes. Drukner bedet i ukrudt, mister barnet interessen.

Frøene skal være så store, at barnet kan håndtere dem. Planterne skal vokse hurtigt og blive store og flotte, så barnet stolt kan vise sin have frem. Men allervigtigst, det skal være grønsager, som barnet kan lide. I en solrig vindueskarm vokser majs og squash med ekspresfart og kan senere plantes ud. Ude i haven er en række ærter lette at lægge for de mindste. Salat kommer hurtigt op, og snart kan der plukkes salatblade til madpakken. Dyrk kartofler nok til en middag. Flyt et par blokke jordbær over i barnets have. En pose blandede blomsterfrø og lidt solsikker er også lykken.

Men først skal stykket udvælges, og der skal laves en afgrænsning, så barnet kan se, at det her er mit. Haven skal ikke være nede i et hjørne, men et sted, hvor der er sol og opmærksomhed omkring haven.

Græsplæne og mælkebøtter

I græsplænen vokser mælkebøtter og græs om kap, og det går hurtigt med det lune vejr. Når græsset er ca. 8 cm højt slås det første gang. Det er også nu, at man skal finde tidseljernet frem og tage det med på haverundturen, så man kan stikke mælkebøtterne, efterhånden som de springer ud og afslører, hvor de er. Hvis man altså nænner det. De er jo så livsbekræftende med de solgule blomster. Men der går kun få dage, til de er forvandlet til frø. Med lidt øvelse kan man stikke dem, så der kommer 6–7 cm rod med op.