Havenyt uge 22, 2002

Den kommende uge er lidt en uge, hvor man kan indhente det, man ikke har nået, og hvor man kan rette sig op efter udplantning og håndlugning og tage det store overblik over, hvor langt man er, og hvor man nu vil lægge sine kræfter.

Blomsterhaven

Det åbne landskab er lige nu helt domineret af hvidtjørn, kastanietræernes hvide »lys« og smukke hvide skærmblomster, og i havernes hække synger syrenerne på sidste vers. Inde i haverne er forårsblomsterne slut, og vi venter utålmodigt på, at kunne få bladene væk, så der kan hakkes for ukrudt og kultiveres. Det er bedst at lade bladene visne ned af sig selv, det sikrer optimal blomstring næste år, men der er jo steder, hvor der skal plantes sommerblomster.

Til gengæld er der masser af stauder, som lige nu sætter kulør på blomsterbedene: engblomme, nellikerod, guldknap, den blå dværgknopurt, som ligner en stor kornblomst, akelejer i mange farver og natviol med de hvide og violette blomster, som dufter næsten berusende om aftenen og natten. I den mere diskrete ende af skalaen blomstrer den elegante, lette porcelænsblomst, der resten af året er en smuk lav bunddækkeplanter med friskgrønne bladrosetter.

Køkkenhaven – udplantning

Maj har artet sig rigtigt pænt set ud fra planternes behov – de vokser i øjeblikket næsten med raketfart, da de fleste af de grønsager, som vi dyrker, jo er tilpasset vores kølige klima. Det har været godt plantevejr, og de fleste af de frosttolerante udplantningsplanter er nu i god groning. Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager skal være afsluttet senest til Grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt.

Tilbage står udplantning af de frostfølsomme tomater, squash, vintergræskar, majs, basilikum m.m. Her gælder det om at få dem ud til afhærdning på nogle lune ikke for blæsende dage og evt. med overdækning med fiberdug de første nætter. I milde egne kan man godt plante ud nu, mens der andre steder først er rimeligt risikofrit ind i juni. Her er det en god ide at give planterne nogle større potter med en god kompost i ventetiden. så de ikke går i vækststandsning.

Så og høst

Det meste af køkkenhaven er nu sået til, bortset fra bønner, som det er en fordel at så i flere hold, så man får en længere sæson. Vintergulerødder skal sås snarest, og man skal være opmærksom på, at det er nu, at 1. generation af gulerodsfluen flyver og lægger de æg, som bliver til orm i gulerødder. Det er derfor en god ide at overdække de såede gulerødder med fiber dug fra starten.

Det er også en god ide at begynde at så nye hold af radiser, dild og koriander. Desuden nye hold af salat, sommerkål og grønkål til at plante ud, når man begynder at få tomme bede.

I køkkenhaven er der masser af asparges, og til salatskålen er der spinat, de første spæde blade af salat og almindelig rucola, og hvis man har vild rucola, som har overlevet vinteren, er der masser af blade.

Hvis man ingen salat har på gund af snegle, så må man overveje, hvordan man får minimeret sit snegleproblem på langt sigt gennem forskellige strategier. På kort sigt kan man måske redde salaten ved at drysse ferrofosfat ud, som er blevet godkendt til økologisk dyrkning til at regulere akutte angreb af agersnegle og skovsnegle. Danmarks Jordbrugsforskning i Flakkebjerg vurderer, at virkningsgraden af Sneglestop/Ferramol (handelsnavne) kun er 70–75%.

Hindbærbillerne er på spil lige nu

Orm i hindbær er afkom af hindbærbiller, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstertiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Drivhuset tilplantet

I drivhuset kan man ud over tomater og peber også plante meloner og agurker, da jorden nu er 18° varm. Det er vigtigt at få bundet planterne op til lodrette snore, så de ikke knækker. Tomaternes sideskud skal knibes af – frugterne skal dannes på de blomster, som sidder på plantens hovedstængel. Det gælder dog ikke busktomater, som ikke skal knibes.

Ukrudt, jorddække, kompost

Det bedste ved ukrudt er, at det giver god kompost. Det skal dog helst ikke blive så stort, da det tager både næring og vand fra vores kulturplanter. Derfor er det vigtigt at hakke alle bede mindst en gang om ugen i øjeblikket, hvor ukrudtet vokser med raketfart. I stedet for at hakke, kan manjorddække – enten med brunt jorddække eller ved at underså med grønne planter.

Det meste af haven er nu ved at være tilsået og ordnet, og det har forhåbentlig givet en god stor dynge materiale til kompost. Hvis det ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang. Det giver mulighed for at varmkompostere, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan kompostbunke kan komme helt op på 60–65° C, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at kompostering sker hurtigere.