Havenyt uge 23, 2002

Sommeren er over os med lyse nætter, hvor man i skumringen kan gå en tur i haven og nyde de hvide blomster i tusmørket, f.eks. margeritter, natviol og jasmin. De to sidste udmærker sig desuden ved at dufte, så man allerede på lang afstand ved, at de er der.

I krukker og kasser har sommerblomsterne overtaget pladsen, hvis de da ikke i år er fortrængt af varmekrævende grønsager som tomater og chili. Hvis man stadig har en ledig krukke, kan man prøve at kombinere det smukke med det udbytterige ved at så lave pralbønner, som har smukke blomster, og som i havernes land, Storbritannien, anses for at være den mest delikate bønne, når den høstes i tide.

Kartofler til Grundlovsdag

Hvis man har fulgt rådet her i Ugens Havenyt først i marts og lagt plast over bedet til de tidlige kartofler og derpå lagt kartoflerne i lun jord sidst i marts, er der en chance for, at man kan gå ud og hente de første nye kartofler til Grundlovsdag. Helt små nyopgravede kartofler er en stor delikatesse, som vi ser frem til. Og hvorfor spare på dem? Man kan jo nå at dyrke en ny afgrøde på stykket bagefter, f.eks. sommerkål, grønkål, knudekål, salat, dild, bønner.

Så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet. Det kræver bare lidt planlægning.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter Sct. Hans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, nemlig ret begrænset.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Det er en fordel at så salat i skygge i varme perioder, da den ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Når man har udplantningsplanter i potter, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan dog også så i mistbænk eller på et såbed på friland. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten.

Hvis man dækker med to lag fiberdug og i øvrigt holder jorden vandet, kan plantens top også få tilstrækkelig med vand, da fordampningen fra bladenes overflade reduceres meget.

Det er især salat og kål, som egner sig til sommerudplantning. Men kun kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatsavoykål kan nå at udvikles. F.eks. Gourmet F1 (salatkål) fra Dæhnfeldt er meget velegnet, da den tåler en del frost i efteråret. Den er desuden god i salatskålen i efteråret.

Jordbær og kartofler må ikke mangle vand

De fleste steder har man fået regn, og det er rigtigt godt, da jordbær ikke tåler at mangle vand, når de udvikles, og kartofler giver et lavere udbytte, hvis de mangler vand, når knoldene er på størrelse med nødder. Et godt lag jorddække, f.eks. halm, nedsætter fordampningen fra jorden og hermed kan man undgå at skulle vande senere.

Hvis man ikke har fået regn, og kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det nødvendigt at vande, hvis man vil have et godt kartoffeludbytte. Vand altid grundigt (30 mm) i stedet for at vande i flere omgange.

Drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker nærmest, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre deres udvikling lige nu med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset, hvor det er vigtigt, at der er et godt luftskifte mellem planterne.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de mange meter lange. Derfor skal de knibes over to blade. Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.