Den sidste uge med sol og sommer har været dejlig, men blæsevejret var lidt for meget for planterne, som blev pisket rundt. Sol og blæst udtørrer desuden hurtigt jorden, så den lovede regn i denne uge er mere end velkommen – set ud fra en haveejers synspunkt. Ikke mindst når haven er fuld af jordbær og kartofler, som mangler vand.
Sommeren er her først for alvor, når roserne blomstrer. De første af de storblomstrende clematis er også sprunget ud og imponerer med de store iøjnefaldende blomster.
I krydderurtebedet er det salvien med en overflod af lyslilla blomster, der dominerer, og man overser dem ikke, da de ledsages af en højlydt summen fra bier. Den helt lavtvoksede Thymus serphyllum er næsten dækket af de sødeste små, hvide miniblomster, men den er mere til pynt end til nytte, da bladene er utrolig små.
Man siger, at man skal yde, før man kan nyde, men i køkkenhaven oplever man det somme tider lidt anderledes, da bedene pludselig er fyldt med masser af dejlige, søde jordbær, mens det er lang tid siden, at man gjorde den store indsats med at plante.
Men der er nu noget om snakken alligevel, og derfor er det vigtigt lige nu at få tyndet alle de såede afgrøder. Det er jo dejligt, når de små planter vælter op af jorden, da det jo ikke altid er tilfældet. Nogle gange er der – uvist af hvilken grund – gabende tomme huller midt i rækkerne. Men hvis man ikke får tyndet gulerødder, persillerødder, pastinak, skorzoner, rødbeder, rucola, kål, løg osv. til den foreskreve afstand, så udvikler planterne sig ikke optimalt, og man ender med en masse alt for små afgrøder.
Det er aldrig sjovt at hive planter op, men det er nødvendigt. Næsten alle planter, bortset fra rodfrugterne, kan dog genplantes og fylde huller ud, enten i rækken eller måske et helt andet sted. Og det er fint plantevejr her først på ugen.
Hvis man skal dømme efter indholdet af de mange spørgsmål til Spørg Eksperterne, så er der virkelig gang i æderiet ude i haverne. Nogle gange er man nødt til at stoppe op midt i irritationen over, at der er huller i bladene, og at en enkelt plante er gnavet over ved jorden. Vi vil helst have fuldt herredømme over vores havelod. Måske er det bedre at indtage holdningen: Hvor er jeg glad for, at der blev alt det her til mig, og I andre kun tog nogle småbidder undervejs.
Men selvfølgelig er det ærgerligt, når noget går helt galt, og alle sveskeblommerne er angrebne af blommepung, hindbærsnudebillen gnaver blomsterstilken over på for mange af jordbærrene, liljebillerne gennemhuller alle bladene på de smukke liljer, og bladlusene fedter alle blade ind i en klæbrig substans, der snart vil vokse sodskimmel i, så bladene bliver ækle sorte. Derfor er det vigtigt på langt sigt at få flere nyttedyr til at trives i haven, så de kan minimere antallet af skadedyr. Det gør man bl.a. ved at plante nektarrige blomster og sørge for skjul til dem.
Sidste rædsel er meldingen om, at der er fundet coloradobiller i en kartoffelmark i Tønder. Varmt vejr – over 20° C – får billerne til at flyve. Det er sikkert blæsevejret fra øst, der har ført dem fra f.eks. Polen til Tønder.
De er letgenkendelige: ca. 1 cm store, gule med 5 langsgående sorte striber på hver dækvinge. Larverne har samme størrelse, er pukkelryggede og orangegule, senere mørkerøde, med sorte prikker på siderne. Hver coloradobille lægger flere hundrede æg, som er ca. 1 mm store og orangegule. Så hold udkik i de sydlige egne af landet, men gå ikke i panik, da der som regel kun er få, og det sjældent bliver alvorligt. Men de skal uskadeliggøres, da de har en voldsom appetit på kartoffelblade. Fund skal meldes til Plantedirektoratet – der er anmeldelsespligt.
Så megen sol og varme var noget, der kunne sætte skub i tomater, agurker, meloner og peber. Man kan næsten fra dag til dag se tomaterne vokse. Og den første agurk er begyndt at vokse og er klar til weekenden.
Peber og chili blomstrer allerede, hvis man har sået tidligt, eller også er de lige ved det. Det er en fordel af fjerne den største knop, som sidder lige midt i planten, da den ellers udvikles på bekostning af de andre. Det samme er på sin måde tilfældet med meloner, hvor man for de ældre sorter helst samtidig skal have bestøvet og ansat 3 eller flere frugter, alt efter sort, da en enkelt ansat frugt ellers ofte vil tage al kraften og forhindre, at de andre blomster udvikles til frugt. På nyere sorter, især de selvbestøvende, er det ikke et problem.
I den forløbne uge har der på Havenyt.dk været en livlig udveksling af erfaringer med materialer til at lave vækstbuer af til at holde fiberdugen oppe med. Der har været forslag om brug af aluminiumsrør, elrør, bambus og ståltråd.
Salvie er ikke kun en god krydderurt og smuk med sine grå blade. Når den blomstrer er det i en sky af smukke lyslilla blomster, som tiltrækker bier i stort tal. Foto: Karna Maj
Man kan frydes, når frøene spirer godt, men planterne her kan ikke udvikles – der skal tyndes kraftigt i denne række med vilde rucolaplanter. Foto: Karna Maj
Liljebillen er en smuk lakrød bille, hvis larver er brungrønne til røde. Larver og biller gnaver store huller i liljebladene, og kan fuldstændig ødelægge planterne. Foto: Karna Maj
En flot klase hurtigvoksende grønne tomater af soten ‘Gemini’, som er en gammel og velsmagende F1 sort, der altid giver et godt udbytte i drivhus og desuden kan dyrkes på friland. Foto: Karna Maj