Havenyt uge 25, 2002

Det er grønt, det er frodigt, og det vokser, som var det betalt for det. Det er dejligt at være havemenneske i år. Køkkenhaven er utrolig frodig, der er masser af kartofler, jordbær og grønne stikkelsbær. Og det ser ud til, at vejret fortsætter med sol, sommer og ind imellem måske en tordenbyge til at holde jorden fugtig.

Roser, iris og klokkeblomster

Roserne er store og flotte, og det samme gælder de store spanske og engelske iris, som er flotte i en vase. Lige nu er det klokkeblomsterne, som dominerer staudebedet, bl.a. de smukke hvide og blå smalbladet klokke, Campanula persicifolia og den lysblå krybeklokke, Campanula portenschlagiana .

Hækklipning og fuglereder

Tidspunktet nærmer sig for den årlige hækklipning. En dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning uden støj og energiforbrug, og der fås gode hækkesakse.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sct. Hans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

Hækaffald til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Lige nu, hvor jorden er godt fugtig, er det en god ide at få dækket jorden og holde på vandet resten af sommeren. Det er jo ikke sikkert, at regnen kan holde trit med fordampningen hele sommeren.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald. Stedsegrønt hækafklip er ikke velegnet til jorddække eller kompost, men fint til at sende heksene til Bloksbjerg med.

Så nyt hold salat, knudekål og grønkål

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Salatfrø spirer ikke ved temperaturer over ca. 21° C, så derfor er det en god ide at så på et skygget sted, når det er rigtigt varm. Temperaturen er mest kritisk få timer efter såning, så det er en god ide at så ganske tidligt om morgenen og vande godt. Dæk evt. med en sæk eller et par lag fiberdug og hold det fugtigt de få dage, der går, indtil salaten er spiret. Dækket skal selvfølgelig væk, så snart de første spirer anes.

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. Ærterne blomstrer nu de fleste steder, og nogle er faktisk begyndt at spise de første ærter. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes. Man kan også prøve at forkultivere knudekål, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt. I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Check drivhuset for skadedyr

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider. Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte rovmider ud, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er forholdsvis få spindemider. Hvis man ikke har det, bør man anskaffe en lup, så man kan holde øje med, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene.

Mellus kan ikke lide lugten af nasturtium, også kaldet tallerkensmækker, landløber og blomsterkarse. Det er derfor en god forebyggede foranstaltning at så nogle i bunden af drivhuset. I mange haver spirer de som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset.