Havenyt uge 31, 2002

Sidst i juli er det dejligt at være havejer. Det hele blomstrer, så det er en lyst, solsorten har fået andet kuld unger fra reden, de smukke dagsommerfugle søger nektar i havens blomster, og guldsmedene sidder og soler sig.

I køkkenhaven er der lige nu ved at være fuld menu: kartofler, gulerødder, sommerkål, små fine tidlige porrer, løg, hvidløg, salat, tomater, agurker, peberfrugt, gule og grønne bønner, knudekål og mange flere. Solbærrene og ribs er der mange af, og de kan enten syltes nu eller nedfryses til brug vinteren igennem. I haven er der også hele viften af krydderurter: rosmarin, basilikum og timian i mange varianter, purløg, kinesisk purløg, merian, oregano, citronmelisse og mange flere.

Der er lige nu så mange afgrøder, at vi har svært ved at følge med til at spise dem, men selv om vi har til overflod, har vi svært ved at se på, at havens andre eksistenser også tager for sig af retterne.

Det kribler og krabler

Det vrimler nemlig ikke kun med grønsager og blomster i haverne, men også med larver, biller, edderkopper, tæger, snegle osv. Kriblekrable-sæsonen er i fuld gang. Men der er ingen grund til at gå i panik hver gang, man får øje på et eller andet kriblekrabledyr. Heller ikke selv om der er »nogen«, der spiser af planternes blade. Mange af kriblekrabledyrene hjælper faktisk til at holde bestanden af skadedyr nede. Det vi har mest grund til at frygte, er faktisk vor egen uvidenhed.

De færreste af os ved, hvad det er for insekter, vi ser. Vi ved ofte ikke, om de er skadelige eller nyttige – og nogle af dem er begge dele. Og »grimme« larver er måske i virkeligheden nyttedyr. Vi kan hurtigt gøre mere skade end gavn. Hvis vi sprøjter, er skaden størst på de nyttige, skadedyrene opformerer sig lynhurtigt igen, og så er der ingen nyttedyr til at gøre kål på dem, og de kan formere sig uhindret i stor stil.

Det er en god ide at lære insekterne ude i haven at kende. Hertil er en lup og en insektbog uundværlig. Man kan faktisk blive helt fascineret af denne kriblekrableverden. Børn synes, at det er sjovt at se i en lup og se på mariehøns, myrer og bladlus.

Få flere rovinsekter i haven

I enhver have er der en lang række rovinsekter, som det er værd at kende. Mariehøns, guldøjer, svirrefluer og snyltehvepse æder utroligt mange bladlus. Løbebillerne – de store sorte biller – er grådige rovdyr. De lever både af andre insekter og snegle, også de unge dræbersnegle. Og de kan opsøge byttet nede i jorden, f.eks. larver af stankelben, gåsebiller, smældere. Men de kan også finde på at æde en regnorm. Jagtedderkopper (jager uden spind) udrydder mange fluer, myg, tæger og sommerfugle. Skolopendere – de lange leddelte brune med de mange ben – æder knoporme, gulerodsfluens larver, kålfluelarver og mange af skadedyrenes pupper.

Løbebiller, jagtedderkopper, skolopendere m.fl. får man flere af ved hjælp af jorddække, uforstyrrede områder med lidt høj vegetation og gode overvintringssteder, f.eks. kvasbunker og vinterdække.

Mariehøns, guldøje, svirreflue og snyltehveps tiltrækker man ved at have masser af blomtrende planter i hele vækstsæsonen. Prøv at iagttage f.eks svirrefluer og se, hvilke arter de foretrækker hen over året. Det er pollen- og nektarrige blomster, men de enkelte insekter har favoritplanter, da det også skal være let for dem at få fat i blomstens pollen og nektar.

Pindsvin kan dø af sneglegift

Den megen regn og fugtighed har givet sneglene gode levevilkår. Det har fået mange haveejere i gang med sneglegiften, og i Jydske Vestkysten har man kunnet læse om pindsvin, som er døde efter brug af sneglegift, som er hentet ulovligt syd for grænsen. Metaldehyd er giftigt for fugle, pattedyr, fisk og andre vandlevende dyr, men kan ikke længere købes i Danmark. Hvis snegleproblemet er så stort, at man overvejer at bruge kemi mod sneglene, kan man bruge ferrofosfat, som er godkendt til økologisk dyrkning under visse betingelser. Men der er også mange andre måder at nedbringe antallet af snegle på.

I øvrigt forlyder det nu fra ekspertside, at pindsvin er ved at lære, at de små dræbersnegle kan spises. Så det er virkelig en dårlige ide at lægge sneglegift ud og risikere at slå havens pindsvin ihjel.