Havenyt uge 32, 2002

»Når rønnebærrene er røde, er bondens middagssøvn øde«. Sådan lyder en gammel talemåde og hentyder til høstens travle tid. Høsten er i gang, rønnebærrene er røde, og i landbohaverne blomstrer de traditioenelle høststauder som floks, havefuchsia, kattehale, pragtrøllike, solbrud og staudesolsikke. De dominerende staudefarver er lige nu især gule og lilla farver.

Lys, luft og beskæring

De fleste haver forsømmes lidt i ferietiden. Så efter ferien er det tid for at fjerne ukrudt, afbårne planter og i det hele taget tynde lidt ud i bedene, så der bliver mere lys og luft. Ofte er det gode hjerte løbet af med os, og vi har ladet små selvsåede planter stå, f.eks tallerkensmækkere, morgenfruer, hjulkrone, dild osv. Det såkaldt »pæne ukrudt«. Det hævner sig sidst på sommeren, hvor en hjulkrone fylder flere kvadratmeter, og talllerkensmækkerne er ved at overvokse bl.a. kål, porrer og salat. Også grønsager som græskar og asier kommer let på afveje og indtager områder, hvor de ikke skal være.

Men også højere oppe kan der være brug for udtynding og beskæring af træer og buske. Man skal beskære mindst muligt og så tidligt i plantens udvikling som muligt, da »sår« altid giver indfaldsvej for sygdomme. I modsætning til den almindelige praksis med vinterbeskæring, så er sommerbeskæring i juli og august faktisk det bedste tidspunkt at udføre arbejdet på, da træet bedre læger sår i vækstperioden. Dette er især vigtigt ved stenfrugt som kirsebær og blommer. Det er i øvrigt også meget lettere at vurdere virkningen, når der er blade på træet.

Blade ældes

Eftersommeren er så småt på vej på vej med høst, såning af efterafgrøder og begyndende forfald. Haven ser stadig frodig ud, men ser man godt efter, er de ældste blade på en del planter begyndt at blive gule og henfalde. Og havens bladpragt bærer præg af, at planterne står i et omgivende miljø, hvor insekter og sygdomme har gjort sin påvirkning. Bønneplanterne har huller i bladene fra sneglegnav, på pæretræerne ses hist og her gitterrustens orange pletter, rosenbladene har huller i bladene forårsaget af bladskærerbien, som har brugt stykkerne til at fore sit bo med. Og sådan kunne man blive ved. Måske er der en mening med det, da sådanne bladene faktisk komposterer hurtigere efter sæsonens slutning end blade uden beskadigelser.

Højsæson for kållarver

Bladødelæggelserne kan dog hurtigt reducere vores udbytte fra haven, så derfor er det en balancegang, hvornår vi er nødt til at gribe ind overfor bladgnaveriet. Lige nu går kållarverne over stregen i de fleste haver. Når der er så mange, at kålbladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så har man to valg: enten at bekæmpe kållarverne eller afskrive kålene. På mindre arealer er det overkommeligt at indsamle larver et par gange om ugen. Ellers kan man bruge bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis).

Såning af forårskål

Sidste år først i august var der en række medlemmer af Landforeningen Praktisk Økologi, som deltog i et medlemsforsøg med at så forårskål efter engelsk tradition til overvintring og tidlig høst. Der blev sået to sorter – ‘Spring Hero’ og ‘Early Queen’ – skaffet hjem fra England af det lille frøfirma Frøposen (findes ikke mere). Efter at rapporterne er kommet tilbage, kan det konstateres, at sorterne kan overvintre og har givet kål over en lang periode, hvis man har plantet ud både i drivhus og på friland. I drivhus blev de første høstet allerede i april og på friland fra først i juni og helt hen i august. Spidskål af sorten ‘Erstling’ og salatsavoykål ‘Salarite’ er også overvintret med succes i dansk vinter. Kålplanterne blev i forsøget udplantet først i september, i nogle haver var de dækket med fiberdug vinteren over, i andre stod de udækket.

Bær i eftersommeren

De første brombær er ved at være modne, og solsorten finder de første og bedste og guffer dem for næsen af os, ligesom den gjorde med jordbærrene.

Til gengæld interesserer solsorten sig ikke for jordbær i august og september, så remonternede jordbær har man for sig selv i eftersommeren. Lige nu kan man plukke de første remonterende jordbær. Hvis man vil plante en eller flere rækker remonternde jordbær, så er det vigtigt, at de plantes et sted med masser af sol i modningstiden i eftersommeren. I gode efterår kan man plukke jordbær helt hen til efterårsferien.

Efterårshindbær er også fri for den gene, man har i den almindelige afgrøde i form af orm, da hindbærsnudebillen ikke er på banen, når de i de kommende uger blomstrer.

Frøhøst

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er såkaldte open pollinated sorter, dvs. at man normalt ikke får et godt resultat ved at høste frø af F1-sorter. Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Bla. er tomater selvbestøvende, så her er det let at være frøsamler. Udvælg store flotte frugter og lad dem modne godt. Kernerne kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper. Man kan læse mere om frøsamling i heftet »Frøavl til husbehov«, som er udgivet af Landsforeningen Praktisk Økologi.