Havenyt uge 37, 2002

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sommeren har ikke været bedre i år end her i september. Det er bare synd, at det bliver så tidligt mørkt, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn kl. otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Natlys er en to-årig plante, så hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år og de alle de kommende år, da den selvsår villigt.

Sommerblomsterne klarer sig fint endnu, og lige nu står Verbena bonariensis med en sky af småbitte lilla blomster på stængler så tynde. En anden aktuel plante med lilla blomster er lyng, som trives fint i haven, hvis man giver den de rigtige forhold. Den kan også bruges til at give blomsterkrukkerne et efterårslook. Lyng er smuk plantet sammen med grønne bladplanter som f.eks. vedbend.

Regnvåd jord eller tørkeramt

Danmark er lige nu delt i to områder: der, hvor man har fået regn, og der, hvor det begynder at ligne en tørkesituation. Men selv med en god gang regn, er det kun en stakket frist, når solen bager dagen lang. De kortere dage og en rigelig nattedug hjælper dog lidt.

Den begyndende tørke nogle steder er i øvrigt problematisk, hvis man havde tænkt sig at så ny græsplæne. Det samme gælder såning af efterafgrøde, såning af spinat m.m., sætning af forårets blomsterløg og zittauerløg, deling og omplantning af stauder. Det store spørgsmål er: kan det vente, til vi får regn?

September er en god måned for etablering af planter

September er normalt en fin måned til alle disse havegøremål, da jorden stadig er varm og normalt også fugtig – sidste år druknede vi faktisk i vand i september – og samtidig er der i september stadig lige bestemt så lang en vækstsæson, at græsset og efterafgrøden kan nå at komme i god groning, blomsterløgene kan nå at etablere et godt rodnet, og stauderne kan nå at komme i gang.

Så derfor kan man ikke vente med dette til sidst i september. Det, der bedst kan vente er lægning af forårets blomsterløg. Man kan desuden overveje, om man kan vente til næste år med at omplante stauder. Man kan vælge at opgive at så efterafgrøde lige nu, men senere i september så rug og vintervikke, som vil overvintre grøn. Det vil give mere arbejde i foråret, når planterne skal omhakkes, end en efterafgrøde, som ødelægges af frosten, men det beskytter til gengæld jorden godt.

Såning af græsplæne

Og så er der græsset. Hvis man skal anlægge en ny græsplæne, så skal man have sået den snart, da den helst skal spire, mens jorden er varm og porøs. Kraftig efterårsregn kan klaske den nysåede jord helt sammen, og dannes der skorpe, kan de fremspirende kimplanter ikke trænge igennem. Det er derfor heller ikke nogen god ide at vande en nysået græsplæne. Hvis jorden er tør, bør den grundvandes inden klargøring af jorden og såning.

Strategi mod tør jord

I stedet for at blive ved med at gå og vente på regn, kan man vælge at vande de dele af haven, hvor der skal sås og plantes. Det er ikke nok at vande jordoverfladen, der skal grundvandes, så planterne – uanset om det er kimplanter, stauder eller løg – sender rødderne ned efter vand i dybden.

Vand dagen før såning, så jorden er bekvem til at kultivere og rive næste dag. Der sås eller plantes i samme arbejdsgang, det giver mindst fordampning. Natteduggen og en rimelig lang nat giver planterne et pusterum fra den bagende sol. Hvis man har delt stauder, er rodsystemet ret medtaget, og sådanne nyplantede stauder har godt af en overbrusning midt på dagen. Og så er det ellers om at håbe på, at der snart begynder at dukke nogle regnbyger op.

Grønsager skal have lys og luft

Skyggefulde oaser med skyggestauder som bregner og hasselurt er flotte, men hvis man vil dyrke grønsager, frugt og bær, er det nødvendigt med lys og luft. Er udbyttet ikke ret stort, så overvej, om det skyldes, at træer og høje buske skygger for planterne eller tager vand og næring fra grønsagerne.

Skyggevirkningen kan man bedst vurdere, mens der er blade på træerne. Og bedste tid for beskæring er 1. juli til 15. september. Er æblerne på et træ hvert år fyldt med skurv, så fjern nogle af grenene. Men fæld og beskær kun, hvor det er nødvendigt. Store træer og buske giver haven karakter og læ samt et rigt fugleliv.

Manglende lys og luft er også med til at øge risikoen for angreb af råd og rust på havens planter. Lige nu er det vigtigt at holde øje med begyndende råd på kål, æbler og vindruer. Når vindruerne begynder at tage farve (de grønne bliver lysere) er det tiden for at fjerne nogle af bladene, så vindruerne ikke så let angribes af råd. De småbitte vindruer, som ofte er uden sten, er iøvrigt modne lidt før de store i samme klase, så de kan spises under beskæringen, og det giver samtidig lidt luft i klaserne.

Her er du: Forsiden > 2002 > Havenyt uge 37, 2002

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider