Havenyt uge 38, 2002

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I hegnene hænger hyldebærrene i store, sorte klaser og venter på at blive plukket og ende som hyldebærsuppe eller ditto toddy. Slægtningen, druehyldens skinnende mørkerøde bær skal man derimod ikke lade sig lokke af til andet end buketter, da de er let giftige. Men flotte er de. Efterårsfarverne er så småt ved at titte frem, men vi skal først have kølige nætter, inden farverne for alvor kommer frem.

Tagetes tåler tørke

Tagetes er flot lige nu i haverne. Det er en fantastisk blomst, og selv om andre blomster hænger midt på dagen i en tørkeperiode, står tagetes strunk og ser glad ud i sine lysende gule og orange farver. Tagetes findes der både mange arter og sorter af, både lave og høje, småblomstrende og storblomstrende, med åbne eller fyldte blomster. Hvis man skal vælge af hensyn til insekterne, skal det være åbne, flade blomster. Men der kan være et helt andet hensyn at tage, eller rettere en helt anden måde at bruge tagetes på.

Tagetes kan bruges til at bekæmpe nematoder og jordtræthed så effektivt, at man efter en sæson at have dyrket tagetes på et areal igen kan plante roser eller frugttræer uden problemer. Men til dette formål skal det være enten Tagetes erecta eller Tagetes patula som eneafgrøde.

Egen syltegryde giver mange muligheder

Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag.

Vi kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med. Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra, vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.

Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades, vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, som vi ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og måske endda stjerneanis. Eller syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.

Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: hyldebær, brombær, sveskeblommer, pærer, æbler og figner. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, gulerødder, løg m.m. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.

Hold øje med angreb af gul monilia

Vi er nu så langt henne, at de fleste æbler og pærer vil kunne holde sig fra uger til måneder, hvis de plukkes ned, når de er plukkemodne. Lige nu er f.eks. ‘Ingrid Marie’, ‘James Grieve’ og ‘Herrepære’ ved at være plukkemodne. Men afprøv jævnligt om frugterne slipper ved et let drej – prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af kort tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler.

Valg af arter til efterafgrøde

Det er nu sidste chance for at få noget ud af at så en efterafgrøde, som ødelægges af frosten. I egne med tidlig frost, bør man nu overgå til at så efterafgrøde kun med vintervikke og rug, som står grøn vinteren igennem, mens man i milde egne endnu end uge kan så efterafgrøde med f.eks. havre, honningurt, boghvede og sennep (kun hvis man ikke dyrker kål i haven).

Det kan være en god ide også her at blande vintervikke i, da den vil kunne samle kvælstof til haven. Den vil overvintre, men er meget let at hakke om til foråret, hvor man kan lade den vokse i nogle uger og samle endnu mere kvælstof, inden den omhakkes.

Vand kålene, så væksten kan komme igang

Kålene ser lige nu ret afgnavede ud, hvis man ikke har ydet en stor indsats for at fjerne larverne. Larveangrebene er i aftagende, og der er nu kun få kålsommerfugle tilbage.

Det gælder nu om at give kålene optimale betingelser for at udvikle nye blade. Det gælder ikke mindst grønkålene, hvor det jo er de nye blade, vi skal høste af vinteren igennem. Men også rosenkålene har brug for nye store blade til at producere energi til at udvikle rosenkålshovederne. Det er derfor en god ide at vande kålene nu, da der i vejrudsigten for resten af ugen stadig ikke loves andet end enkelte byger hist og her.

Skal planterne have lov til at selvså

Vi synes, det er rart, når der kommer f.eks. lidt morgenfruer og tallerkensmækkere af sig selv de rigtige steder, men hvis de får lov til at sætte frø og smide dem uhæmmet, bliver der hurtigt for meget af det pæne ukrudt. Det gælder også hjulkrone, dild, persille og mange andre. Værst er dog hjulkrone og tallerkensmækkere, som i eftersommeren vokser sig enormt store og kan kvæle grønsager og andre blomster.

Også løgblomster som f.eks. erantis, ramsløg og italiensk ingefær kan udvikle sig til ukrudt på steder, hvor man ikke ønsker dem.

Lige nu lægger italiensk ingefær sine stængler ud til siden og forbereder dermed, at de smukke røde bær kan spire i løbet af efteråret. Hvis man allerede har rigeligt i haven, så fjern bærrene. Modsat, har man ingen af denne meget smukke plante, som i vintermånederne står med store grønne, hvidmarmorede blade, så er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at hente bær.

Her er du: Forsiden > 2002 > Havenyt uge 38, 2002

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider