Havenyt uge 40, 2002

Det er sjældent, at efteråret er så varmt og mildt som lige i øjeblikket. Der var dog nogle haver i de mere udsatte områder, hvor man i sidste uge oplevede en frostmorgen med rim. Men det er ikke aktuelt i den kommende uge, hvor der loves dagtemperaturer på 14–18° C, nattemperaturer på ikke under 7–10° C og ingen nedbør af betydning.

Det betyder, at vi har mindst endnu en god uge, hvor afgrøder som chili, peber og græskar kan nå at modne yderligere, hvor de første valnødder kan samles op i tør tilstand, og hvor æbler og pærer får røde kinder og frugtsødmen øges. Det er en god ide at presse sød og dejlig most af nedfaldsæblerne. Hvis man har vindruer til at lave vin af, så stiger alkoholprocenten lige så stille dag for dag.

Druer på friland

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med de nyere sorter, som allerede er på markedet, og nogle nye kerneløse sorter, som er på vej næste år, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

I Dansk Vincenter forventer man i år en høst på 6–8 tons blå druer, som der skal laves vin af til salg. Den gode sommer betyder, at alkoholprocenten kommer op på omkring 12,5%. I Dansk Vincenter afprøver man løbende rigtig mange nye sorter for at finde sorter, som både smager godt og kan dyrkes i Danmark på friland. På forsøgsmarken kan man se, at der er stor forskel. Nogle få trives fint, mens andre mistrives og angribes af sygdomme.

Jens Michael Gundersen, Dansk Vincenter, har netop udgivet en ny bog, »Druer i danske haver«, hvor man kan hente inspiration til at dyrke vin i haven. Her er beskrivelser af gode druesorter, og Jens Michael Gundersen har givet hver sort karakter for sundhed. I septembernummeret af tidsskriftet Praktisk Økologi har Jens Michael Gundersen skrevet to artikler: En om kerneløse spisedruer til friland og en om dyrkning af spisedruer i krukker.

De blomstrer stadig

De fleste sommerblomster er ikke på toppen mere, men der er en række standhaftige, som selv ind i oktober blomstrer på livet løs – i hvert fald til den første rigtige frostnat indtræffer. F.eks. er verbena god i eftersommeren, ikke mindst Verbena bonariensis, som stadig er helt fortryllende med masser af små lilla blomster på meterhøje tynde stængler.

Og så er der dem, som ikke kun blomstrer, men også vokser. Der gælder tropæleum, som lige nu lynhurtigt – hvis de får lov – overvokser andre planter og indtager tomme bede med sine lange ranker fyldt med blomster i glødende orange-gule farver. Og hvis hjulkrone først har fået lov til at smide frø i haven, så spirer den flittigt hele sommeren, og man kan her i efteråret opleve en ny generation hjulkrone, der står med masser af himmelblå blomster til glæde for bier og hvepse. Insekternes yndlingsblomst i øjeblikket er ellers vedbend med de uanseelige blomster, som vi mennesker knap ænser, men som bier, hvepse, fluer og endda myrer flokkes om.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, og det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder i. Det lune og tørre vejr i år er rigtig godt, da man så kan få samlet valnødderne op i tør tilstand, og det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få virkelige kvalitetsnødder til jul og til diverse boller og salater i løbet af vinteren.

Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne. Hvis de vaskes i varmt vand tilsat Atamon, bliver de dels pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Grønne rækker med rucola- og vårsalat

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling for langt de fleste grønsager. Des større glæde er der ved at se rækkerne med rucola og vårsalat stå grønne og frodige. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset.

Vårsalat behøver man ikke at så, hvis først man har ladet den sætte frø i haven, da der spirer ret så mange små vårsalatplanter frem i eftersommeren. Vårsalat vokser også vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I øjeblikket kaldes den i supermarkeder og på restauranter feldsalat. Det er den tyske betegnelse for vårsalat, som en eller anden uvidende person desværre har fået markedsført vårsalat under i Danmark.