Havenyt uge 41, 2002

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

De første træer er begyndt at få efterårsfarver, og vi kan håbe på et lige så smukt efterår, som vi havde smuk sensommer. Forhåbentlig får vi et efterår med buske og træer i et langt og farverigt løvfald, hvor bladene gløder i gule, orange og røde farver, men det er jo langt fra alle år, det sker.

Træer og buske med efterårsfarver

Hvis man vil være sikker på efterårsfarver i haven, kan man plante buske og træer, som har dette som sit speciale. Hvis man besøger parker, botaniske haver eller planteskoler de kommende uger, kan man ved selvsyn vurdere disse buske og træer og finde de arter, som man synes er flotte. Det er planter som benved, bærmispel, kinesisk glasbær, hjertetræ, liljekonvalbusk, tempeltræ, troldel, troldnød og tulipantræ. Men der er mange flere.

Inden man vælger et træ eller busk for efterårsfarven skyld, skal man lige overveje, om træet eller busken også er pæn resten af året, om den f.eks. har flotte blomster eller frugter, bær og blade, og om den vil være med til at fremme havens fugle- og insektliv. F.eks har surbær og kirsebær, hvor frugten kan spises af både fugle og mennesker, også flotte høstfarver.

Kolde nætter

Selv om det er et flot solskinsvejr, er det nu efterår og koldt om natten. Natten til tirsdag i denne her uge loves der endda let nattefrost. Let nattefrost en enkelt nat skader ikke rodfrugterne, men det er nu man skal tage stilling til, hvordan de skal opbevares vinteren igennem. Man kan evt. lige nu dække lidt nedfaldne blade ned omkring dem til at beskytte mod de første lette frostnætter. Vintergræskar skal man høste, inden der kommer nattefrost, og selleri og bladselleri tåler heller ikke nattefrost.

Men lad være med at gå i panik ved udsigt til en enkelt nat med let nattefrost. Dække med et lag fiberdug, gamle gardiner, sække eller lignende er nok til at kan redde både salat og bladselleri. Og så har de måske igen en eller flere uger uden frost, hvor de vokse lidt, og vi kan nå at spise dem frisk fra bedet.

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har i år haft formidable vækstvilkår. Masser af vand i tilvækstperioden og en god lang, varm og tør periode til eftermodning. Hvis græskarene ikke er store og flotte, er det sikkert fordi man har sået vintergræskarene for sent, så planterne ikke har været store nok, inden de er begyndt at sætte frugt. Det påvirker udbyttet, og det kan også betyde, at de ikke når at modne ordentlig.

Vintergræskar skal blive på planten indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Men med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks en tør kælder, soveværelse, loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt.

Rodfrugter i vinterhalvåret

Rodfrugterne deler man traditionelt op i to kategorier: dem der kan blive stående ude på voksestedet hele året og dem, der skal tages op. Til de første hører pastinak, jordskok, havrerod og skorzonerrod, og det må bestemt tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost, og de tages derfor normalt op og lægges i sand. Her kan de opbevares hele vinteren, men mister efterhånden noget af det sprøde.

Det kan derfor være en god ide at lade gulerødder til frisk forbrug stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost. Det gør gulerodsavlerne i øvrigt også. De dækker med halm og plastik, og det kan gå ude på store markarealer, hvor der er tonsvis af gulerødder til forholdsvis få mus. Men i haver, hvor musene søger hen, når markerne afhøstes, er der mange mus til få gulerødder. Kombinationen halm og plastik giver tørre, lune forhold og vil give musene kombinationen et perfekt vinterbo og spisekammer. Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i.

Det er vigtigt at såre rodfrugter mindst muligt, når de tages op og skal opbevares. Derfor vrider man toppen af i stedet for at skære den af.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm eller udestue. Det gælder f.eks. rosmarin. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Check for rådne æbler

Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne.

Her er du: Forsiden > 2002 > Havenyt uge 41, 2002

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider