Havenyt uge 45, 2002

Det er et rigtigt efterårsvejr i øjeblikket. Blæst og regn veksler med sol og høj blå himmel, som får efterårsskoven til at gløde. Hvis man ikke allerede har været en tur i skoven og nyde synet, så er det ved at være sidste chance i år.

De allersidste blomster

Bortset fra høstasters er der meget få blomster tilbage i haven. Derfor lægger man ekstra mærke til de få blomster, som holder skansen. Sct. Hansurt står stadig med sine mørke rødbrune blomster, men de tykke blade er ved at gulne. Hvis det er sorten ‘Herbstfreude’, så bliver den dog ved med at være flot hele efteråret og vinteren igennem med rimfrost og snetoppe på de visne blomster og stængler. Blomsterjøde, Tradescantia andersoniana, skulle egentlig kun bære blomstre september med, men i november står den ofte både med blomst og knop og ser ud som om, den er kommet for sent i gang. Hvis man har sået Shungiku, Chrysantemum coronarium, som er en orientalsk bladgrønsag, så står den nu med de yndigste lysegule okseøjelignende blomster.

Efteråret er bedste plantetid

Her i starten af november mister de sidste løvfældende træer hurtigt bladene. Og hermed er startskuddet gået til at plante alle de træer og buske, som ikke er i potter. Det kalder man normalt for barrodede planter. Det er omfatter alle de træer og buske, som man graver op nu og flytter. I planteskolen kan man også købe planter med klump, som er den opgravede jordklump forsynet med et net rundt om rodklumpen for at gøre det muligt at transportere planterne med mindst mulig skade på rødderne.

Det bedste plantetidspunkt er i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når planterne netop har kastet bladene. Da er jorden stadig varm nok til, at rødderne kan nå at gendanne de levende rodspidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Et gammelt ordsprog siger, at det man planter i efteråret vil gro, men det man planter i foråret kan gro. Årsagen er selvfølgelig, at det, man planter i det tidlige forår, kun har ganske kort tid til løvspring og måske varme og tørre perioder allerede fra omkring 1. maj. Der er altså kort tid til at få gendannet rodspidserne.

Flytning af havens buske og træer

Hvis vi ikke har fået planlagt haven ordentlig, så dukker der med års mellemrum ønsker op om at flytte træer og buske. Det kan man med lidt held gøre netop nu, hvis træet og busken vel at mærke er maksimalt godt to meter høj, og man får godt med rødder med ved flytningen.

Plant frugttræer og -buske

Det er en god investering at plante frugttræer, som kan give frugt mange år fremover.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de sorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et træ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme.

Tre meter høje jordskokker i blomst

Jordskok er blevet lidt af en modegrønsag, som er ret dyr at købe. Der er al mulig grund til selv at dyrke den, da det både er en af de letteste grønsager at dyrke og en af de få grønsager, som kan blive i jorden, til den skal bruges. Desuden skal den være helt knasende sprød til frisk brug i salat, og det er den stort set aldrig købt.

Der findes mange sorter – bare ikke til salg. Både på Pometet og hos Danmarks JordbrugsForskning, Årslev, har de mange sorter i deres sortssamling af jordskokker. Både sorter, som blomstrer, og sorter, som normalt ikke blomstrer. Det kan være lidt svært at få fat i en blomstrende sort. Det er dog også andre kvaliteter, der er vigtigere, når man skal finde en velegnet sort. Jordskokker kan være mere eller mindre knortede og dermed svære at gøre i stand i køkkenet, så det gælder om at finde en glat sort. Desuden er der mange sorter – ikke mindst de blomstrende – som angribes af meldug sidst på sommeren. Man kan købe sorter i det tidlige forår i velassorterede plantehandler, eller man kan finde en haveejer, som allerede har en god sort. Jordskok giver så rigeligt med knolde, at det er let at få lov til at få nogle stykker.

Sommeren 2002 har været en helt speciel god sommer for jordskok. Rundt om i haverne står eksemplarer af jordskokker, som er næsten 1 m højere end normalt, dvs. omkring 3 m høje. Normalt vælter jordskokker ikke, men så høje jordskokker lægger sig mere eller mindre ned for vind og vejr. I år er der også knopper og endda blomst i mange af de sorter, som normalt ikke sætter blomst. Det må tilskrives den lange, varme sensommer.