Havenyt uge 46, 2002

De fleste træer har nu ladet bladene falde og ved første øjekast ser det hele nøgent og forblæst ud, og man har mest lyst til at gå ind igen. Men ser man lidt nærmere efter, er det faktisk smukt igen at kunne nyde træernes stammer og grenskelet. Vel at mærke, hvis man ikke har beskåret træerne og ødelagt deres naturlige vækst.

Men midt i den lidt kedelige novemberhave er der også frodige og smukke planter: alle kålene, både de spiselige og dem til pryd, og røde bladbeder, hvis stilke bliver mere og mere intense i farven efterhånden, som det bliver koldere.

Hvis man ikke allerede har nogle af disse smukke planter i efterårshaven, er det en overvejelse om ikke de skal have en plads fremover. Både bladbede, prydkål og palmekål kan også bruges som prydplanter.

Pyntelige kål i novemberhaven

(link=/artikler/460.html]Prydkål[/link] med topblade i lysende pink eller mere afdæmpede hvide nuancer er blevet populære »blomster« i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i den grå tid. I efteråret kan man ofte købe dem til udplantning. Prydkål er så afgjort mest til pynt, men de kan godt spises, hvis man nænner det. I England fås også sorter med fjersnitdelte blade.

Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål. Der findes en hel del sorter, men i Danmark kan man i øjeblikket kun købe ‘Redbor F1’ og ‘Red Russian’.

‘Nero di Toscana’ er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle blade, som er buklede. Bladene er mørkegrønne og her er det ikke farven, men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som f.eks vårsalat eller blomster under. Den er så dekorativ, at den kan bruges solitært i blomsterbede og i plantekrukker. Palmekål er ikke kun smuk. Den er en fantastisk god spisekål.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er ivrigt også meget smukt og pynter i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn, i lave, halvhøje og høje sorter.

Efterårs- eller vintersorter

Efterhånden som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes ved udsigt til vedvarende frost.

Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave porrer op.

Vinterasters

Det bliver stadig færre blomster, efterhånden som nattefrost slår til med stadig lavere minusgrader. Men endnu kan der findes enkelte morgenfruer og høst- og vinterasters. Vinterasters, Chrysantemum, tåler kun ganske lidt nattefrost, så hvis man skal have glæde af de sene sorter, skal de ind i drivhus eller et lyst udhus til drivning. Hvis man planter de chrysantemum ud, som man køber som potteplanter, er det tit sene sorter, som næsten ikke kan nå at sætte blomst på friland. Med de rette sorter kan man plukke buketter helt frem til jul.

Blomsterknolde der skal tages op

Når den første rigtige frostnat har ødelagt blade og stængler på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus og Acidanthera bicolor, skal de graves op og opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres helt, inden de lægges i tørt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må de ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10°C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Dahlia er der erfaring for, at man i stedet for sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver Dahlia op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen – det er en balancegang mellem tør opbevaring uden at knoldene tørrer helt ud.