Havenyt uge 51, 2002

Frosten har virkelig haft fat i den forløbne uge, og fortsætter med at være der om natten i hvert fald. Det er koldt, men det er flot de dage, hvor rimen dækker haven. De dage er man glad for, at man lod de visne staudetoppe stå. Og de bliver endnu flottere, hvis vi skulle opnå at få en gang sne.

Husk fuglene midt i den travle juletid

Når frosten binder jorden er det vigtigt at huske, at det er tid til at begynde at fodre fuglene, da de nu ikke kan finde smådyr og frø i jorden. I barfrost er deres eneste mulighed for at få vand måske det, vi stiller ud til dem dagligt.

Frostfri opbevaring

Forhåbentlig har alle nået at få anbragt rodfrugter, kartofler og frugt under frostfrie forhold, for der er ikke noget mere ærgerligt end at få ødelagt de afgrøder, som man så omhyggelig har produceret.

Netop her ind imellem julefrokosterne er det godt med en gang grønsagssuppe til at rekreere på. Hvis man ikke var forudseende nok og fik gravet nogle porrer op, har man kun den udvej at skære dem over lige over jorden. Men suppen bliver uden pastinakker – de er frosset uhjælpeligt fast.

Byg et frostfrit opbevaringsrum – eller en jordkælder

Måske skulle man her i juleferien overveje, om man har et sted, hvor man kan lave et frostfrit opbevaringssted til afgrøderne. Man kan selvfølgelig også gå helt amok til forår og etablere en rigtig jordkælder. Hvis man går på biblioteket kan man i et gammelt nummer af Praktisk Økologi finde et par artikler om at etablere jordkældre – det er i nr. 5 fra 1997. Her er også litteraturhenvisninger. Den ene artikel »Byg en jordkælder« kan du læse på Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside – gå ind under Artikler og derefter under Byggeri.

Juledekorationer med eller uden julespray

Det er sidst i denne uge, der skal fabrikeres juledekorationer til juledagene. Så der skal igen hentes frisk pyntegrønt ind fra haven, hvis man er så heldig at være selvforsynende med buksbom, kristtorn, vedbend, thuja, mistelten og alle de andre julede planter. Man kan vælge at lave flotte dekorationer udelukkende med naturens egne materialer, når man samler kogler, visne blomsterstande, bær osv. ind til formålet.

Måske skal man alvorligt overveje helt at undlade at bruge diverse julespray og især den kunstige julesne. Miljøstyrelsen har nemlig ladet foretage en undersøgelse af kemiske stoffer i julespray. Resultatet viser, at anvendelsen af disse produkter er yderst problematisk, fordi de oftest har et indhold af organiske opløsningsmidler, som ved indånding kan forårsage svimmelhed, hovedpine og luftvejsirritation. Det gælder for glimmer-, guld-, sølv- og kobberspray og for visse typer af julesne på spray.

Miljøstyrelsens hovedkonklusionen er dog, at den ny viden ikke betyder, at man skal stoppe brugen af julespray, men at det skal ske med omtanke og forsigtighed – og kun spraye udendørs.

Miljøstyrelsens anbefalinger ved brug af julespray:

• Brug altid glimmer-, guld-, sølv- eller bronzespray udendørs. De har som oftest et stort indhold af organiske opløsningsmidler.
• Lad produkterne tørre udendørs.
• Begræns brugen af spraydåser med julesne indendørs mest muligt, da de kan indeholde problematiske stoffer.
• Undgå at lade børn bruge spraydåserne.
• Hold spraydåsen så langt væk fra ansigtet som muligt.
• Undgå at sprøjte på huden – brug handsker. Spraydåserne kan indeholde stoffer, som kan virke irriterende på huden.
• Undgå brug af spraydåserne i nærheden af åben ild eller andre antændelseskilder. De kan indeholde brandbare stoffer.