Havenyt uge 24, 2003

Kraftig regn og blæst satte en foreløbig stopper for en lang varm periode, men den skulle efter sigende vende tilbage senere på ugen. Vi fik masser af regn, som især jordbær og kartofler trængte til, og så må vi bære over med at studenternelliker og stor kål lagde sig lidt ned. De første kan bindes op, mens kålene har fundet deres leje for sommeren.

Pragtblomster og de stille blomster

Smag og behag er forskellig, hvad blomster angår, men de færreste kan nok lade være med at beundre de mere prangende blomster, som folder sig ud lige nu. Blomster som de smukke blå iris med marmoreringer. de store blå ‘Jackmanii’ clematis og pragtsnerlerne, hvor lyset lukkes ind i den lyse bund i tragten og oplyser blomsten smukke midte (se foto på forsiden i denne uge). Ikke mindst den mørklilla pragtsnerle, Ipomea nil ‘Kniola’s Balck’ er smuk, men desværre lukker snerler allerede blomsten ved 13-tiden for aldrig at åbne den igen – men næste dag er der nye. Hvis man har lyst, kan man sikkert nå at så nogle til sidst på sommeren, da de har en meget hurtigt udvikling. De kan blive op til 3 m høje.

De stille små blomster

Mens nogle bedst kan lide pragtblomster med masser af farve, foretrækker andre de mere anonyme og mindre blomster, som minder om naturens vilde blomster, f.eks storkenæb, der lige nu fylder haverne med lillarøde og lyserøde blomster. Blodrød storkenæb kan man da også finde i naturen på overdrev, f.eks. på Samsøs nordspids. På den magre, sandede jord er det dog en meget mindre plante end de kæmpepuder med et hav af lilla blomster, som man ser i haver med god jord.

Nye stauder til haven

Uanset hvilken slags blomster, man kan lide, så er der masser af dem lige nu. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud. Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der er der som en mis med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder.

En del af de flotte stauder kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. En god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv. Men fornøjelsen ved selv at lave planten skal man selvfølgelig ikke se bort fra. Den kommende månedstid kan man f.eks. så den yndige karpaterklokke, Campanula carpatica og andre arter af klokker. Gå på udkig i forretningernes frøstativer efter flere arter, inden frøstativerne forsvinder.

Så de toårige blomster i juni

Lige nu er det også såtid for alle de toårige: forglemmigej, stedmoderblomster, Viol cornuta, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke osv.

De kan sås direkte på et såbed, udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, som er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Blomsterbedene skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster minus klokkescilla ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes og det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, hvilket faktisk er lidt tiltrængt de fleste steder efter skybrudsagtige tordenbyger. Løs jord holder bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis vi ikke i vore haver kan bruge al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Hold på vandet

Sommeren igennem gælder det om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt. I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg nu, hvor planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere, så snart jorden efter en gang regn tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 8–10 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø. I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer.

Køkkenhaven er sået og plantet til

Her midt i juni er stort set hele køkkenhaven plantet til. Kartoflerne står højt og er ved at være i blomst, de valske bønner blomstrer og har endnu ikke fået besøg af de sorte lus, kålene står efter den sidste regn igen strunke og vokser med lynets hast, gulerødder og rodfrugter er tyndede, porrerne er ved at få fine, gråblå brede blade, bønnerne er på vej op, jordbærrene vokser, der er snart grønne stikkelsbær osv. osv. Det er en dejlig tid at være køkkenhavedyrker. Det hele tegner lyst.

Skadedyr og sygdomme

Den erfarne haveejer ved godt, at så lyserødt er det sjældent. Den ny haveejer får derimod næsten et chok i sit møde med naturens mere grumme sider. Der er hvert år slanger i paradiset. Om ikke andet, så er lus på roser næsten altid sikkert, og katte, duer og solsorte, der skraber i de nysåede rækker er også helt normalt. Der er angreb hist og her af snart det ene og snart det andet, men som regel kun mindre angreb.

Men ind i mellem kommer der mere uorden i havens bede og træer. Større angreb af sygdomme og skadedyr viser sig. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang og håbe at træerne overlever mere voldsomme angreb af bladlus og spindemøl, hvis de er så store, at bekæmpelse er umulig.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene og spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er svampesygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind.

Mangfoldighed er løsningen

Jo mere haven er indrettet med få slags planter med sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af alle slags. Det eneste sådanne haver måske har mindre af er dræbersnegle, men ikke engang det, er eksperterne enige om. Det viser sig nemlig, at havens fugle og dyr er ved at lære sig kunsten at spise de helt små dræbersnegle.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges med mangfoldighed og at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Se mere i artiklen Lær nyttedyrene at kende.