Havenyt uge 31, 2003

Der er knald på farverne, hvis man har et blandet staudebed her i juli. Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed for bare at nævne nogle. Stokroserne er ved at springe ud, og sammen med hortensia giver de et lidt nostalgisk »look« til haven.

Lathyrus påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Eller rettere sagt: det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster. Der er i øvrigt rigtig mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk hedde klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

Haverne er utrolig frodige i år, og det betyder, at man ikke lægger helt så meget mærke til, at larver og biller æder lidt af bladene – planterne gror så meget, at det ikke syner af så meget som i de tørre somre med svag plantevækst. Hvis man har mange blomster, som tiltrækker nyttedyr som svirrefluer og snyltehvepse, kan man lige nu opleve at de letter i store sværme, hvis man forstyrrer dem.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem flere til at æde skadedyrene.

Lys, luft og beskæring

De fleste haver forsømmes lidt i ferietiden. Så efter ferien er det tid for at fjerne ukrudt, afbårne planter og i det hele taget tynde lidt ud i bedene, så der bliver mere lys og luft. Ofte er det gode hjerte løbet af med os, og vi har ladet små selvsåede planter stå, f.eks. blomsterkarse, morgenfruer, hjulkrone, dild, katost osv. – det såkaldt »pæne ukrudt«. Det hævner sig sidst på sommeren, hvor en hjulkrone fylder flere kvadratmeter, og blomsterkarse er ved at overvokse bl.a. kål, porrer og salat. Også grønsager som græskar og asier kommer let på afveje og indtager områder, hvor de ikke skal være.

Hvis man skal se på den postive side af alt det pæne ukrudt, så kan en oprydning i grønsagshaven, foruden masser af grønne plantedele til komposten, give nogle fantastiske buketter med både blomster, frøstande af dild og persille samt blomstrende løg, porre og salat.

Men også i de lidt højere luftlag kan der være brug for udtynding og beskæring af træer og buske. Man skal beskære mindst muligt og så tidligt i plantens udvikling som muligt, da »sår« altid giver indfaldsvej for sygdomme. I modsætning til den almindelige praksis med vinterbeskæring, så er sommerbeskæring i juli og august faktisk det bedste tidspunkt at udføre arbejdet på, da træet bedre læger sår i vækstperioden. Dette er især vigtigt ved stenfrugt som kirsebær og blommer. Det er i øvrigt også meget lettere at vurdere virkningen, når der er blade på træet.

Såtid for 2. afgrøde

Når man har fået ryddet bede efter løg- og ærtehøst og ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud og sås nye afgrøder.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august. Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikre at den går i blomst. Så igen senere i august til efterårshøst.

Vinterportulak med de sukkulentagtige blade er en af mulighederne for frisk vintergrønt, men planten giver også et fint grønt vinterdække. Den skal sås indenfor de næste par uger og kan være svær at få til at spire. Det er nødvendigt at holde jorden fugtig, indtil den er spiret frem. Den tyndes til 10–15 cm. Det er en fordel at lade den selvså.

Majroer sået i foråret når man sjældent at få ret meget ud af, da de lynhurtigt bliver for store og træede i juni – de skal helst ikke være mere en 5–10 cm, når de høstes. Anderledes succes får man i efteråret, hvor vejret er køligt og der er masser af vand i jorden. Men det kræver, at man sår dem lige omkring 1. august. Man kan få majroer der er hvide, gule og rødlilla med hvid rodspids. Majroer sået på det her tidspunkt kan desuden i efteråret tages op og opbevares i kasser eller kule som kartofler.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september. Med lidt held kan man også overvintre spidskål og andre tidlige kål til tidlig afgrøde – mest sikker afgrøde fås ved såning først i august og evt. indplantning i drivhus i efteråret eller ved overdækning med fiberdug på friland. Det er vigtigt at have fiberdug over fra såning til kålsommerfuglene holder op med at lægge æg, da planterne ellers ender som føde for kållarver i stedet for at blive til gode kraftige planter.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så, og også her er det næsten en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum.

Stiklingeformering

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk man bruger for at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Mange drømmer om at kante både blomster og urtebede med lave buksbomhække, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes her i august–september i kasser med sandblandet jord med sand øverst. Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug og stil kassen i skygge. Til forår har planterne slået rod og kan plantes ud i rækker eller i potter. Der findes flere arter af buksbom.