Havenyt uge 34, 2003

Høsten er ved at være i hus, markerne står i stub, træerne har mistet den friske farve, og de første brombær er ved at være modne. Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er ved at være for sent at så nye afgrøder, mens plantesæsonen lurer et par uger længere fremme.

Det gælder derfor om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde sommerblomsterne, ikke mindst de glade solsikker, som titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, og alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Hvis man har narcistobak, også kaldet blomstertobak, kan man ikke undlade at lægge mærke til de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt.

Solhat – både staudearterne og etårige – samt purpursolhat er insekternes favoritter i sensommeren sammen med de blomstrende krydderurter. Her er der trængsel af både bier og sommerfugle.

Hvepse og søde sager

Gedehamsene (hvepse) går i øjeblikket efter de søde sager og de opleves som lidt af et problem. Men om et par uger er det ovre, og indtil da gælder det om at bevare roen og se efter på syltetøjsmaden og i saftevandet, inden man spiser og drikker. Små børn skal ikke have søde sager med ud på egen hånd lige i øjeblikket. Hæng evt. en flaske sød saft op i et træ langt væk fra spisepladsen, så den kan tiltrække hvepsene, som oftest drukner i den søde drik.

Men hvis man overhovedet kan forliges med gedehamsene, så lad dem leve i fred. Det er nytttige insekter, som man ser flyve mellem kålplanter og blade på jagt efter dyrisk føde til deres larver i form af kålsommerfuglens æg og larver. Det er kun her sidst på sommeren, at de begynder at gå efter søde sager.

Læs mere om gedehamse og deres adfærd denne artikel på netstedet Danmarks Insekter.

Gem sommerens smag

Lige nu er der masser af tomater i de danske haver, ikke kun i drivhusene, men også på friland, hvis de ikke er blevet angrebet af kartoffelskimmel. Det varme vejr har fået dem til at modne til overflod. De er rigtig dejlige søde og ud over at de er gode at spise lige fra planterne, giver de den dejligste tomatsovs og -suppe. Og kan man ikke nå at bruge dem alle, kan de gemmes til vinteren på glas eller fryses ned.

Lige nu er der også masser af krydderurter, ikke mindst koriander, persille, løvstikke, merian m.fl., og en af de bedste måder at gemme sommerens krydderurter på er i en pesto

Optagning af kartofler

Aspargeskartofler skal normalt tages op i sidste halvdel af juli, hvis man skal være sikker på en god kvalitet. I år har vejret dog været så godt, at man stadig kan nå at få dem op uden alt for mange dårlige kartofler. Men det haster.

I det hele taget er det ikke en god ide at vente længst muligt med at tage kartoflerne op, og gode gamle dage med kartoffelhøst i oktober skal man ikke bruge som vejledning. Der er tværtimod mange gode grunde til at tage kartoflerne op her i sidste halvdel af august. Kartofler til opbevaring vinteren igennem holder sig dog bedre, hvis de har nået at danne ordentligt skind inden optagning. 3 uger efter aftopning eller naturlig nedvisning er normalt nok til at en sådan god overflade dannes. Da de fleste har toppet af i juli ved angreb af kartoffelskimmel, kan de fleste haveejere begynde at tænke på at tage kartoflerne op i de kommende uger.

Der er følgende fordele ved at tage kartoflerne op nu:

1. De holder sig mindst lige så fint, og senere optagning giver risiko for flere dårlige kartofler.
2. Det er let at få dem hurtigt tørre og dermed mindre risiko for grønfarvning.
3. Når de bliver virkelig gennembagte af solen, får de en bedre holdbarhed.
4. Tidlig optagning betyder, at man kan nå at så efterafgrøde på stykket

Hvis jorden er meget tør, er det en god ide at vente for ikke at skade livet i jorden, f.eks. er regnormene gået i hi i en sådan jord. De ligger sammenrullede dernede som små nøgler og venter på, at jorden igen bliver fugtig.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbte plantenæringstoffer. Men hvis vi sår efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, kan vi gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Og samtidig mindske risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt, at vi sår efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Og køkkenhaven vil helt frem til den første hårde nattefrost være smuk grøn.

Valg af planter til efterafgrøde

Som efterafgrøde bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Til små arealer er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks. specialblandingen til efterafgrøde fra Dæhnfeldt, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en rigtig god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsplanter. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok.

Hvis man kan få plads til at lave et 5-årigt sædskifte, hvor det ene skifte lægges brak med kløvergræs eller lignende afgrøde, og man ellers planlægger sædskiftet med så mange kvælstofsamlende afgrøder som muligt, kan man blive næsten selvforsynende med kvælstof. Man kan læse mere om at dyrke sit eget kvælstof i Praktisk Økologi 4/2003, hvor der et to artikler om henholdsvis et 4-årig og et 5-årigt sædskifte. Artiklerne er illustreret med visuelle sædskifteplaner, hvor man måned for måned kan følge brug af kompost, grønafgrøde, efterafgrøde og vinterdække.

Såning af efterafgrøden

Løsn jorden inden såning. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september.

Man kan også vælge af rækkeså – det giver mulighed for ukrudtshakning mellem rækkerne. Det er især en fordel, hvis man forventer meget fremspirende udkrudt med mange hurtig- og kraftigvoksende ukrudtsarter, som vokser hurtigere end efterafgrødearterne

Nye afgrøder midt i august

Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset, men i stedet for at så efterafgrøde kan man vælge at bruge ledig jord til at så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager, spinat og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.