Havenyt uge 38, 2003

Sommeren vil slet ingen ende tage, og selv om sommerblomsterne stadig står i fuldt flor side om side med høststauder som solhat og sankthansurt, så er man ikke i tvivl om, at det er ved at være efterår. Nætterne er længere og kølige, og der falder store mængder af dug. Faktisk bliver man hurtigt helt våd, hvis man forsøger at gå i gang med havearbejdet fra morgenstunden. Men duggen er en god ting i en så tør og solrig september, hvis man er i gang med at lægge staudebede om eller plante nyt. Duggen giver alt det nyplantede en tiltrængt pause fra den bagende sol om dagen.

Desværre bliver aftenerne hurtigt kortere, og dermed er det også begrænset, hvad der kan nås efter arbejdstid. Så snart er havearbejdet en weekendfornøjelse. Men der kan stadig nås lidt, hvis man tager skumringen til hjælp. Og der er faktisk meget stemningsfuldt i haven i skumringen, når pindsvinet pusler, klokkenotteblomsten åbner nattens lysegule blomster, og de hvide cosmos lyser op.

Plantning af stauder

De fleste stauder kan omplantes og deles lige nu. Dog ikke de stauder, som blomstrer her i efteråret. Med det tørre efterår, er det bedst en til to dage før omplantningen skal finde sted at sætte havevanderen på staudebedet og grundvande bedet. Med mindre at jorden allerede er godt fugtig ned i mindst et spadestiks dybde. Efter plantningen kan man så nøjes med at vande den enkelte plante, så jorden slemmes godt ind om rødderne. Det er meget hurtigere og nemmere end at vande de enkelte plantehuller.

Planlæg et staudebed

Hvis man skal planlægge et staudebed og ikke kender de mange forskellige stauder og slet ikke har styr på blomstringstidspunkt, højde, farve, om planten skal gro i sol eller skygge osv., er det vigtigt, at man ikke tager i planteskolen, inden man har en ide om, hvad det er, man vil have. Planterne skal vælges og købes til stedet – man skal ikke efter køb finde stedet til planten. Det er bedre at starte her:

• Man sætter sig ned med diverse havebøger og specielle bøger om stader, løg og knolde og forsøger at få et overblik og vælge ud i forhold til ønsket placering, farver, blomstringstidspunkt osv.
• Man bruger en plantefinder på nettet, hvor man kan sætte forudsætninger op. F.eks. stauder med lyserøde blomster i juni til en solplads. Man får så en liste med forslag – den er selvfølgelig begrænset af de stauder, der er lagt ind i databasen. Man kan f.eks. bruge planteguiden på netplanteskolen Plantetorvet eller plantefinderen på The Royal Horticultural Society.
• Man kan betale en havearkitekt for at gennemgå ønsker til bedet og designe en haveplan med beplantningsforslag.

Prydløg

Løgblomsterne skal i jorden her i september. Ikke kun tulipaner, narcisser, krokus, vintergækker og alle de andre forårsløgblomster, men også prydløg. Det glemmer man ofte i efteråret og ærger sig i juni, når man ser de meterhøje, lilla blomsterkugler i haverne. Der er mange slags prydløg, i flere højder og i farverne: hvide, lyserøde, gule og så de lilla, som alle forelsker sig i. De lilla er flotte plantet sammen med roser.

Her i efteråret blomstrer den kinesiske purløg med de smukkeste hvide kuglerunde blomsterstande, og de er så smukke, at de ikke kun bør bruges i buketter, de bør også plantes i staudebedet. I øvrigt kan man spise de grønne umodne frø – de smager dejligt af hvidløg ligesom bladene, der bruges som purløg. Blomsterne på de kinesiske purløg tiltrækker desuden masser af insekter: bier, sommerfugle, svirrefluer og hvepse.

Insekternes søger det søde

Insekterne har kronede dage her i eftersommeren. Der er ikke kun mange dejlige blomster med masser af nektar og honning, der er også masser af rådnende nedfaldsfrugt, hvor gedehamse og admiraler suger de søde dråber. I øvrigt er der også masser af honningbier på besøg i de nedfaldne pærer.

Et andet sted, hvor der er søde og dejlige sager er i vindrueklaserne. Frilandsdruer er efterstræbte af både solsorte og hvepse. Især hvepsene er en plage, da de suger hul på en masse druer, som derefter går i forrådnelse. Hvis espalieret ikke er alt for stort, kan det overdækkes med insektnet. Hertil er Bionet ideelt, da det ikke holder på fugtigheden som fiberdug gør.

Vårsalat spirer frem

Vårsalat behøver man ikke at så, hvis først man har ladet den sætte frø i haven, da der spirer ret så mange små vårsalatplanter frem i eftersommeren. Det gælder bare om at kende kimplanterne og så holde hakkejernet væk. Vårsalat kan selvfølgelig også sås i fine rækker. Det giver de pæneste og største planter, hvis planterne udtyndes til 8–10 cm.

Vårsalat vokser også vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I øjeblikket kaldes den i supermarkeder og på restauranter feldsalat. Det er den tyske betegnelse for vårsalat.

Så spinat nu og høst i marts

I drivhuset er der stadig masser af røde tomater og flere på vej, så her er der endnu ikke plads til at så overvintrende afgrøder. Men det er nu, at de skal sås. Derfor er det en god ide at så i kasser udenfor under fiberdug og så flytte kasserne ind i oktober. Hvis man sår spinat nu, kan man høste masser af babyspinat til salatskålen i marts måned. Man kan desuden så mizuna, pak choi og salat. I frostperioder dækkes der med fiberdug. I det ny septembernummer af tidsskriftet Praktisk Økologi er der en artikel om at så salatafgrøder i september til overvintring i drivhuset.