Havenyt uge 10, 2004

Måske føles det endnu ikke helt som forår derude her på forårets første dag, men lidt feststemning er der alligevel, da vi kan fejre Havenyt.dk’s to års fødselsdag, og glæde os til at sprede endnu mere haveglæde i den kommende sæson og de kommende år.

Havenyt.dk er meget velbesøgt

Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en medlemsforening med medlemsbladet Praktisk Økologi, startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Vi håber og tror, at det er lykkedes for os. I hvert fald er Havenyt.dk blevet modtaget godt af mange af vores brugere. Det første år havde vi ca. 138.000 besøg, andet år blev det til 346.000 og i vores tredje år regner vi med at nå et godt stykke over ½ million besøg. Vi vil gerne have at endnu flere haveejere kommer til at kende os.

Så giv os en fødselsdagsgave og dine venner en forårshilsen her på forårets første dag – med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om os. Brug evt. »Tip en ven«-funktionen nederst på siderne.

Og så ikke mere om Havenyt.dk, men om haven derude og inde i vindueskarmen denne første uge i marts.

Tidlige kartofler under plast

Selv om vinteren endnu ikke har sluppet sit tag, så er det nu man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til Pinse og Grundlovsdag. Læggekartoflerne til det allertidligste hold står måske allerede til spiring, og ellers er det på høje tid at få købt dem og sat dem til spiring. Desuden skal jorden dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der nemlig tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

1. En meget tidlig kartoffelsort
2. Gode forspirede kartofler – det tager mindst 3 uger.
3. Jord, der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. De kartofler, som først skal lægges midt i april, lægges først til spiring efter midten af marts – ca. 3 uger før forventet tidspunkt for sætning.

Forspiring og forkultivering af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8° kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer.

Hvis man har muligheder herfor, f.eks i en udestue, kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og senere plante dem ud i drivhus eller på friland, men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og ikke alt for varmt, da de ellers bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik 1. marts

Det er vigtigt, at jorden dækkes med plastik allerede omkring 1. marts, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Dæk også selvom jorden er frossen. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer, at vandet fordamper, og at der bruges varme hertil.

I år, hvor jorden er mere eller mindre frossen, så må man vente med at løsne jorden og tilføre en gang kompost, indtil jorden er blevet varmere hen i marts. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning til formålet. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts.

Så inde i vindueskarmen

Når man ikke kan komme i jorden derude, så må man dyrke foråret inde i vindueskarmen, og nu er det lige før, at der er så meget lys i en sydvendt vindueskarm, at planterne ikke bliver alt for ranglede. Man kan derfor gå i gang med at så sommerblomster, som har en lang udviklingstid, løg og selleri samt tomater til drivhuset. Desuden bør chili og sød peber, artiskokker og jordbær sås nu, hvis disse ikke allerede er sået.

Selleri er lidt speciel, da frøene skal have lys for at spire. Så her trykker man jorden let til i såbakken, vander overfladen og drysser sellerifrøene ud ovenpå og trykker dem ned mod jorden. Derpå drysser man lidt fin såjord ud over, næsten kun som man drysser sukker på rødgrød. Den tilsåede bakke sættes i en klar plastpose, og den anbringes lyst, men uden direkte sol og ved ca. 20° C. Selleri skal under hele forkultiveringen vokse ved min 17° C, da man ellers risikerer, at de går i stok første år. Der må gerne være lidt sand i såjorden, da det så er lettere at få flest mulige rødder med intakte, når der skal prikles.

Tomater til drivhuset kan også sås nu, men først skal man vælge sorter. Her her er det vigtigt, at det er drivhusorter af en høj type – også kaldet snoretomater. Lave sorter af busktomattypen er spild af plads i drivhuset, da de ikke udnytter pladsen helt op til glasset.

En mangfoldighed af tomatsorter

Der er mange forskellige typer af tomater: Bøftomater, almindelige tomater, cherrytomater, pastatomater m.m. Tomater fås i mange farver: Hvide, gule, orange, røde, næsten sorte og endda nogle, som også er flot grønne, når de er modne. Der er også stribede tomatsorter. Nogle er runde, andre pæreformede, aflange eller med spids.

Det afgørende er dog smagen, og hvad man skal bruge dem til. De søde cherrytomater er det rene slik til at spise direkte fra planten, pastatomaterne er uovertrufne til at lave tomatsovs og tomatsuppe af, mens de almindelige er gode til smørebrød og i øvrigt kan bruges til lidt af hvert. Til salat kan de fleste bruges, og det er især her, at de mange farver er sjove at bruge. Men det er svært at vælge – og i de fleste drivhuse er der kun plads til 5–10 tomatplanter. Heldigvis bevarer tomatfrø spireevnen i rigtig mange år, hvis de opbevares tørt og køligt, så man kan med god samvittighed købe mere end 1–2 sorter. Hvis man trænger til inspiration, så besøg frøfirmaernes hjemmesider – se Forhandlerguiden.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Pottejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden skal have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Byd på en havedag med Signe Wenneberg – og støt Red Barnet

Boghandlerkæden Bog & Idé giver dig mulighed for at byde på en havedag i selskab med den populære havebogsforfatter Signe Wenneberg. Dit bud går ubeskåret til Red Barnet. Det er sidste dag 8. marts for at byde. Det du kan byde på er et besøg af Signe Wenneberg på din privatadresse lørdag den 17. april 2004 med start kl. 11.00. Den højeste byder får besøg af Signe Wenneberg til en tre timers havevandring hjemme i sin have. Her vil Signe give give gode ideer til haveplanerne, til plantevalg og til havens elementer. Desuden får man en havegave.