Havenyt uge 11, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Med det kolde vejr de sidste uger har vi virkelig haft megen glæde af erantis og vintergækker, men nu begynder de gule erantis at se lidt slidte ud. Der er heldigvis nye forårsblomster på vej. De gule krokus er sprunget ud på de steder i haverne, hvor der er læ og sol. Det samme gælder de smukke blå og gule våriris, som normalt springer ud fra sidst i februar til først i marts. Dorothealiljerne er også ved at springe ud. I vækstkrav og udseende minder dorothesliljen meget om vintergæk, men den blomstrer lidt senere.

En hel uge frem ser det desværre ud til, at nattefrosten bliver ved. Og det betyder, at det fortsat er meget begrænset, hvad vi kan gå i gang med ude i haven. Måske er det også derfor, at vi i sidste uge for første gang havde mere end 10.000 besøg i én uge her på Havenyt.dk. En del nye brugere har vi dog nok fået efter en rosende omtale af Havenyt.dk i DR-programmet Klikstart.

Der er dog en hel del ting, som man kan gå igang med derude – ud over lidt almindelig oprydning og lugning af rodukrudt om eftermiddagen, hvor solen tør jorden op de lune steder. Men så lang tid der er nattefrost, bør man dog ikke fjerne jorddække, visne blade og rive jorden bar osv.

Husk at vande planterne i drivhuset

Efterhånden som solen får mere magt, skal man huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at vente med at vaske det af, til vi får perioder uden nattefrost. Det haster jo heller ikke, da der ikke skal sås herinde, førend vi slipper for nattefrosten og får noget højere dagtemperaturer.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planter fra sidste år, er det en god ide at få ryddet det snarest, da der kan være skadedyr og smitstof fra plantesygdomme i de gamle planter.

Vask såpotter og såbakker

Mens vi venter på foråret er et en god ide at få styr på potter og bakker til at så og plante i. Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker.

Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i plastposer under spiringen. Det er en fordel at bruge hvide plastposer, da der ikke bliver for varmt herinde for de små kimplanter, hvis de står så solen kan skinne på dem. Det er dog bedst ikke at stille potter til spiring i solen, men et sted med en mere jævn temperatur.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Check beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Rosenkål, grønkål og porrer

Det vedvarende kolde vejr har den fordel, at rosenkål og porrer ikke begynder at gro endnu, så vi har en lidt længere frist til at få brugt de sidste eller få dem frosset ned til senere brug.

Rosenkålene er i virkeligheden forkortede sideskud, hvor de små blade kommer til at sidde helt tæt og dermed danne de små hoveder. Når forårsvarmen kommer, begynder rosenkålene at blive løse og mere aflange og skyder snart frem som et skud, der sætter knopper og senere blomstrer. Hvis man vil »redde« rosenkålene, skal de i tide fryses ned. Rosenkål skal blanceres nogle minutter inden nedfrysning. Hvis man af uvisse grunde ikke får gjort det, så er der ingen grund til at fortvivle, for de nye skudstængler kan høstes og kommes i til en gang wokmad. De er virkelig delikate.

Hvis man er ved at være lidt træt af kogte rosenkål, så prøv at vende kogte og halverede rosenkål i en dressing af citronsaft og olivenolie og tilsæt fintsnittede løg og kapers.

Grønkål skal også høstes, inden foråret kommer for alvor. Også den sætter sideskud i foråret, som kan spises. Så lad stokkene stå efter høst, hvis du ikke skal bruge jordstykket førend senere. Kål er i øvrigt meget smukke i blomstring, så smukke, at de kan bruges som store blomstrende krukkeplanter med et væld af gule kålblomster midt på foråret.

Porre er også en toårig plante og begynder ved første forårsvarme at sende en blomsterstængel op gennem porreskaftet, og dermed bliver porrerne ikke særlig spændende at spise. Så her skal man vurdere hvor mange, man kan nå at spise i løbet af de næste par uger. Resten kan man komme i fryseren, og porrer skal ikke blancheres først. Hvis der står et par porrer, som ikke generer for den kommende afgrøde, så prøv også at lade dem stå. De får nogle næsten lige så flotte blomsterkugler som de prydløg, man kan købe. Og insekterne er helt vilde med at hente nektar i dem.

Forårsplantning af træer og buske

Hvis man har planlagt at forårsplante barrodede træer og buske er det ved at være absolut sidste udkald, og her driller en frossen jord jo lidt.

Det er også en god ide, så snart som vejret overhovedet tillader det, at få plantet evt. træer og buske købt i potter, så de kan få etableret et rodnet, inden det bliver varmt og tørt, måske allerede først i maj. I ventetiden kan man måske bestille de ønskede træer og buske i planteskolen, så de er klar til afhentning, når jorden er planteklar.

Nattefrost og forårssol – en farlig cocktail

Havetimian, Thymus vulgaris, kommer fra Sydeuropa og klarer de fleste steder den danske vinter. Men hvis den udsættes for skiftevis nattefrost og stærk sol om dagen, kan den miste sin grågrønne farve og blive rødlig på både stængler og blade. Normalt klarer den det dog udmærket, men på udsatte steder er det en god ide at tage en flot plante ind i drivhuset i efteråret til at bruge til stiklingeformering af nye planter, hvis planterne på friland går til i løbet af vinteren.

Timian er ikke den eneste plante, som ikke bryder sig om kombinationen af nattefrost og stærk sol om dagen. Også vintersæden på markerne står lige nu med en rødlig tone.

Mange af de mere sarte planter i haven behøver skygge lige nu for ikke at tage skade af skiftet mellem nattefrost og forårssol. Dæk dem f.eks. med grangrene.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 11, 2004

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider