Havenyt uge 17, 2004

Det har været en ren fornøjelse den forgangne uge at kunne gå i haven den ene dag efter den anden i højt solskin og med en jord, der bare var lige til at gå i gang med. De fleste er sikkert kommet godt i gang med køkkenhaven og har fået lagt både tidlige og sene kartofler, sat stikløg og måske endda sået både persille, dild, salat, spinat og sommergulerødder. Der har været godt vejr til at hakke ukrudt, græsplænen er blevet slået og roser beskåret. Med andre ord, vi er kommet rigtig godt fra start af i år.

Så det er i orden at april nu får lov til at være april et par dage med nogle regnbyger, for de planter, som er blevet nyplantet enten i efteråret eller her i foråret kan godt bruge lidt regn – de har kun et ret så begrænset rodnet. Det samme kan afgrøderne i køkkenhaven. Vi kan så bruge de regnvåde dage til at kæle lidt for planterne i drivhus og vindueskarm og få priklet, plantet og måske sået endnu mere. Og så skulle der være håb om mere varme og tørt vejr igen hen mod weekenden.

Hække, træer og buske grønnes

Det er efterhånden en uges tid siden, at bøgetræerne begyndte at springe ud rundt om i landet i følge TV2 vejret, men det enkeltstående, særligt tidlige bøgetræer. Alle de andre springer først ud i løbet af de næste par uger.

I haverne er solbær- og stikkelsbærbuskene ved at have foldet bladene ud, og bierne har fundet de allerførste udsprungne blomster på stikkelsbærbuskene. Hækkene grønnes og bladene på frugttræerne er ved at folde sig ud. Efterhånden som haven grønnes, giver det både mere læ og privatliv, og begge dele er gode at have i sin have.

Godt tidspunkt til ukrudtsbekæmpelse

Den lange periode med tørvejr har været god til at bekæmpe ukrudt i. Lige nu, hvor jordtemperaturen passerer de 8° C, vælter kimplanter af alle mulige ukrudtsarter op. Heldigvis gør hakke- og skuffejern underværker, og der er ingen fare for, at ukrudtet kommer i gang igen, hvis det hakkes i tide – i kimbladstadiet. Det er især vigtigt, hvor der er arealer med sten og grus – her er det letteste at rive regelmæssigt hver 14. dag, så ukrudtet aldrig får tid til at få etableret sig.

Men hvis man er alt for effektiv med hakkejernet, går man tit glip af en masse selvsåede planter. De fleste er ikke velkomne, men hvis man er åben overfor at lade selvsåede stauder, sommerblomster, dild, persille osv. finde sit eget lille voksested, så kan man få virkelig mange planter forærende. De kan jo evt. flyttes til andet voksested senere. Men det kræver at man kender kimplanterne, og at man har øjnene foran hakkejernet, så man kan nå at stoppe i tide. I blomsterbedene er det tit bedst at luge på knæ, så kan man bedre se, hvad det er, man er på vej til at hakke omkuld.

Det er lige nu meget let at grave skvalderkål og kvik op – kvik kan næsten hives op uden at grave, hvis jorden er løs. Også dybtgående rødder af mælkebøtter, cikorie og kulsukker, som ellers er svære at få op, kan hives op med en lang rod, hvis man lige løsner lidt med en gravegreb først.

Krydderurtebedet

I krydderurtebedet er det altid spændende, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud, mens andre skyder på livet løs. Klip de visne eller delvis visne stængler af. Men vær forsigtig, da nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og nu sætter skud, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse, karryplante med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Rosmarin, ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned.

Tid til at så rodfrugter

Jordtemperaturen er ved at være på den rigtige side af de 8° C, og det betyder, at man kan begynde at så ærter, pastinak, persillerod, skozonerrod, havrerod og måske endda det første hold rødbeder. I nogle havebøger står der, at de først skal sås i maj, og det er rigtigt nogle år, hvor jorden er kold, og den er lang tid om at blive bekvem at bearbejde. Det er nemlig meget vigtigt til alle rodfrugter, at jorden er meget fintsmuldrende ved såningen og navnlig bearbejdet godt i dybden – gerne i to spadestiks dybde. Det er især vigtigt til pastinak, persillerod, skorzoner og havrerødder, som har lange rødder. Hvis starten af maj er varm og tør, kan det blive næsten umuligt at få en god fremspiring af disse rodfrugter. Så derfor er det en god ideat så disse grønsager så hurtigt som muligt, når jorden er til det som i år.

De første grønsager til køkkenet

Forårshaven er begyndt at rykke ind i køkkenet. De røde rabarberstilke skyder op, og hvis man har en tidlig sort, er der nu nok til både rabarbertærte, rabarberkompost og rabarbergrød,.

Purløg er der masser af til rygeosten og drys på æggemadder, og de hvidløg, som man ikke fik taget op sidste sommer, står som små porrer og kan bruges snittede i maden. Hvis der er overvintrede forårsløg, kan man også hente nye friske her. Radiser er på vej i drivhus og drivbænke.

Vårsalaten begynder snart at strække hals og gå i blomst, så den skal spises nu. Blade af havesyre er der nu så mange af, at der kan blive både til salatskål og suppe – til salat skal man bruge de helt små nye. Og har man overvintrede ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn/røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring – i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke. Vinterportulakkens tykke grønne, sukkulentagtige blade kan også høstes nu, inden den går i blomst.

Aspargesskuddene titter lige bestemt op i bedene, og med lidt mere varme vil man sikkert kunne tage de første til weekenden. Asparges vokser først for alvor, når der både er vand og varme til stede.

Sæt planterne i drivhuset

Hos mange haveejere bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter. Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner eller temperturen er min. 12° C. Hvis nattemperaturen kommer under 8° C, bør de tages ind om natten. Agurkplanter tåler kun dagophold, og chiliplanter vil også foretrække et lunt natlogi.

Man kan beskytte planterne lidt mod nattekulden, hvis de står i bunden af drivhuset, og man dækker dem med to lag fiberdug. Sæt evt. et par vækstbuer af elrør eller aluminiumsrør op til at bære fiberdugen. Et sådant dække vil som regel give et par grader højere temperatur end den lovede udetemperatur.

Pot om i tide

Det er vigtigt at holde øje med, om tomat- og peber- og chiliplanter trænger til at blive pottet om. Man er ofte lidt tilbageholdende med at potte om, så længe det er så koldt, at tomatplanterne skal bæres ind fra drivhuset om natten. Jo større potter, jo flere gange skal man gå. Den bedste måde at minimere arbejdet er ved at vurdere, hvor mange planter, man egentlig har plads til at plante ud, og så kun beholde nogle få ekstra. Er en af fornøjelserne at forære planter væk, så kunne man evt. gøre det nu, og lade modtageren selv sørge for pasningen de sidste uger inden udplantningen.

Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Når man potter tomatplanterne om, kan man samtidig plante dem dybere, hvis de er blevet lidt ranglede af for lidt lys inde i vindueskarmen i forhold til varme. På det stykke af stænglen, som kommer under jordoverfladen, sætter planten nye rødder.