Havenyt uge 18, 2004

Det spæde, lysegrønne forår, hvor træer og buske er ved at springe ud, er utroligt livsbekræftende. Dag for dag bliver hække, træer og buske mere grønne, mirabelle- og blommetræer står hvide af blomster, og man kan næsten se stauderne vokse flere cm hver dag.

Der er knald på farverne. Gule påskeliljer, gule og røde kejserkroner, knaldrøde tulipaner og smukke rhododendron i kradse lilla farver. Man kan næsten se, at de ikke kommer fra den danske natur, hvor der godt kan være knald på farverne, men ikke i så overdådige mængder. Hvis man er til mere stilfærdige og elegante blomster er der de smukke vibeæg, blå italiensk scilla og den elegante hundetand med de gule nikkende blomster. I skovbundsbede er anemonerne lige ved at være afblomstrede, mens hulkravet kodriver står strunk og gul.

I køkkenhaven er løgtoppene på vej op i lange lige rækker, der kan ses sirlige rækker af helt spæde kimplanter af spinat, salat, gulerødder og radiser, side om side med kraftige mørkegrønne hvidløgsplanter. Det er tid at så ærter og de forskellige rodfrugter.

De tidlige kartofler er allerede store, hvis de sat tidligt og står under fiberdug. Heldigvis loves der ikke nattefrost i den kommende uge – kartofler tåler nemlig ikke nattefrost. Bor man på særligt udsatte steder, skal man dog være på vagt og klar til at dække mod evt. nattefrost.

Blomster til krukker

Det er endnu for tidligt at købe sommerblomster til udplantning i krukker, som ikke kan flyttes indendøre, da vi højst sandsynligvis ikke har set den sidste nattefrost endnu. Det er en bedre ide at plante stedmoder, forglemmigej eller måske nogle stenhøjsplanter, som kan flyttes ud i staudebedet, når de er afblomstrede. Det er først tid til at plante sommerblomster engang efter midten af maj, når man ikke længere forventer nattefrost i det lokalområde, hvor man bor.

Deling af stauder

Stauderne er lige nu i god vækst og tordner derop ad. De forårsblomstrende stauder bør man ikke dele og omplante nu, men sidst i august og først i september. Derimod er de næste 1–2 uger, hvor jorden stadig er godt fugtig, den bedste tid til at dele og omplante de efterårsblomstrende stauder. Man genplanter de yderste og mest unge dele af en staude. På den måde kan man ud af en enkelt plante få mange ny planter. Selv om jorden er fugtig, skal man altid vande godt, efter at man har plantet, så rødderne får god jordkontakt.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis det nu er græsplænen, der er gul – og man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. Lige nu er jorden faktisk så fugtig, at man kan løsne den lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive hele roden med op.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Regnen fik sat skub i stikløgene, som nu er på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, så læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Valske bønner

Mens det endnu er for tidligt at så bønner på friland, kan man så valske bønner, som er en haveform af hestebønner. Valske bønner er en meget stor delikatesse, når de høstes som friske, grønne bønner. Man spiser kun de store grønne, næsten helt udviklede frø, som blancheres og de store friskgrønne bønner smuttes ud af de hvidlige hinder. Tørrede valske bønner kan ikke anbefales til andet end til såning af næste års valske bønner.

Hvis man ikke har mere plads at så på, kan man så et par valske bønner ind imellem kartoffeltoppene. Bønnerne tåler lige som kartofler at få hyppet jord op omkring sig.

Brug fiberdug som plantebeskyttelse

Hvis man ikke har prøvet det endnu, så bør man afprøve at dække de tidlige grønsager med fiberdug. Det er specielt i perioder med kulde og regn, at det gør en forskel. Det giver et godt mikroklima med læ, nogle få grader varmere jord og desuden holder det på fugtigheden. Resultatet er ikke kun tidligere høst, men også større og flottere afgrøde.

Det samme stykke fiberdug kan bruges til flere afgrøder, da det kun behøver at være over i den første kritiske periode. Det, der er over de tidlige kartofler nu, kan f.eks. om en uge lægges over de nyplantede blomkål eller salat, og senere flyttes videre til bedet, hvor der skal sås majs eller drueagurker.

Fiberdug beskytter også de nyspirede planter mod fugle og katte. Duer kan hurtigt tømme lange rækker for fremspirende ærteplanter. Fremspirende ærter – og senere bønner og majs – kan man også beskytte ved at lægge grene hen over rækkerne.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager ca. 4 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Har man ikke kvitfluer i lokalområdet, kan man så majsene direkte ude på bedet i begyndelsen af maj i en varm periode. Majs skal have en spiretemperatur på mindst 12° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastpose. Når man kan se spiren er på vej, sår man dem forsigtigt.

Hvis man bare vil have en snes planter, er det godt nok med en sort. Men alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig.

Forkultivering af squash og tomatillo

Squash kan forkultiveres i potter. De sås et lunt sted ligesom agurker. Efter fremspiring placeres de i drivhuset, indtil faren for nattefrost er ovre. Der fås et utal af forskellige arter og sorter af squash og vintergræskar.

Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde – i nogle kogebøger omtales vanskeligheden ved at erstatte den med andet, da den normalt ikke kan købes her i landet. Men den kan dyrkes, og kan ligefrem så sig selv fra år til år. Den spirer dog for sent på friland til at give et godt udbytte og bør derfor forkultiveres.