Havenyt uge 22, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er umanerligt koldt i forhold til, at vi er sidst i maj måned. Vi burde kunne ligge på et tæppe på græsplænen og blive gennembagt af solen. I stedet for tænder de mest forfrosne af os op i kakkelovnen eller lukker op for radiatoren. De fleste planterne trives heller ikke optimalt, når det er så koldt. I drivhuset vokser tomaterne stort set ikke, og har man plantet dem ud på friland, vokser de nærmere nedad, helt blå på stænglen af nattekulden. I sidste uge var det ret tæt på frysepunktet flere steder. Måske er der i nogle haver endda skader på planterne efter nogle ret voldsomme lokale haglbyger i lørdags.

Heldigvis er der ifølge syvdøgnsvejrudsigten varmere vejr på vej i weekenden. Så det håber vi på holder stik. Vi har virkelig brug for det – den 24. maj er jordtemperaturen 7° C, så alle planer om at så bønner kan godt opgives – med mindre det er i potter indendøre.

Til det positive hører, at kål- og porreplanter kommer i god groning i det kølige vejr, at ukrudtet ikke gror stærkere end at hakkejernet kan følge med, og at bl.a. bladlusene indtil videre ikke opformerer sig i stor stil. Måske kan havens musvitter og mejser følge med til at holde skadedyrsbestanden i bund i år – i hvert fald har de mere end travlt med at fodre pippende unger med insekter.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til Grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt.

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter Grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger. Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden Grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne. Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter Grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter Grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Sommerblomster

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Inden man køber og planter, så husk, at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Forspiring af bønner

Jordtemperaturen er for lav til at så bønner direkte i jorden – de skal have en jordtemperatur på 14° C for at spire tilfredsstillende. Hvis man er utålmodig og vil gøre en ekstra indsats for hurtig at få en række tidlige bønner, kan man overdække jorden med klar plast, så den bliver varmet op, og når den er ved at være varm, kan man forspire bønner inden såning. Efter »såning« af de forspirede bønner, skal plasten ikke over igen, da jorden kan blive for varm til bønnerne, og sidst på ugen ser det som sagt ud til at blive lunere og mere sol.

Bønner bør ikke som ærter lægges i blød inden såning. De skal derimod kun lægges fugtig ved 100% luftfugtighed. Det gør man ved at gennemfugte et gammelt stykke stof (de farvede bønner kan smitte af) – en karklud eller et viskestykke er fine. Herpå lægger man bønner ud og ruller det sammen og lægger det i en plastpose, indtil man lige nøjagtig kan se bønnespiren titte frem – det tager ca. 2 døgn. På den måde undgår man også manglende planter i rækkerne, så det er også en udmærket metode til såning senere.

Bønner er andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør sås nu.

Stangbønner bliver 2–3 meter høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner og borlottobønner.

Plant majs, selleri og squash

Faren for frost er de fleste steder ved at være minimal, så når det igen bliver lidt lunere – i eller lige efter weekenden, kan man de fleste steder plante frostfølsomme planter som majs, selleri og squash ud. Disse planter står som regel i potter og kan derfor plantes ud, selv om solen skinner, men det er en god ide at stille planterne udenfor drivhuset et par dage med lunt og stille vejr, så de kan blive vænnet lidt til det udendørs klima, inden de plantes ud.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C. Man kan evt. forspire som ved bønner.

Tomater bør ikke plantes ud på friland før jorden føles lun – minimum 14° C.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer. Og selv om det er koldt her i maj, kan vi jo godt få hedebølge resten af sommeren.

Vælg træer og buske efter voksested

Når man står i havecentret eller på planteskolen er det let at falde for nogle af alle de mange flotte blomstrende buske, træer og stauder. Det er derfor vigtigt, at man. inden man står midt i alle fristelserne i havecenteret, har overvejet bl.a. følgende, så man får en plante med hjem, som passer på plantestedet:

  • Hvor meget sol og skygge er der på det sted, hvor planten skal stå?
  • Hvordan er jordbunden?
  • Hvor høj må planten blive?
  • Hvor bred må planten blive?
  • Er det en gammel have med læ, eller skal planten kunne tåle vindbelastning?
  • Er der andre planter, der blomstrer på samme tidspunkt, så der skal tages hensyn til blomsterfarve?
  • Har man ønsker til blad- og blomsterfarver eller frugt og bærsætning?

Når man har gjort sig disse hensyn klart, kan fagfolkene på planteskolen give en meget bedre vejledning. Hvis man har mulighed for det, kan man evt. tage et billede med af det sted, hvor planten skal stå.

Det er også en god ide at se i diverse opslagsbøger med stauder, træer og buske, da man her kan finde mange flere arter og sorter end på planteskolen, og som regel kan planteskolen skaffe en ønsket sort hjem. »Havens Planteleksikon – Træer og buske« udgivet af Det Danske Haveselskab kan anbefales til inspiration.

Man kan også selv prøve sig frem i Plantetorvets udmærkede »planteguide«, hvor man kan prøve at lægge sine krav ind. Dog er der ikke store billeder af planterne tilgængelige. Man skal kun vælge de krav, som er helt ufravigelige, da man ellers får meget få valgmuligheder – eller ingen. Man kan så gennemse søgeresultaterne og finde de planter, som passer bedst til de øvrige krav.

De helt perfekte planter til et sted, findes sjældent, og de planter, man vælger, skal jo også være planter, som man virkelig synes om, og som passer ind til de øvrige planter i haven.

Sæt en varmkompost

Det meste af haven er nu ved at være tilsået og ordnet, og det har sikkert resulteret i en stor bunke materiale til kompost. Hvis det ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang som varmkompost, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan varmkompost kan komme helt op på 60–65° C, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at komposteringen sker hurtigere.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 22, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider