Havenyt uge 28, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Der er masser af afgrøder, som har kunnet lide det kølige og våde vejr. Til dem hører kartofler, ærter, kål og porrer, mens basilikum udplantet på friland er gået i total vækststandsning. Også blandt blomsterne kan man se forskel. Petunia og roser ser ynkelige ud i regnvejr med grimme plettede blomster, mens lobelie med de lysende blå blomster er fuldstændig ligeglade. De blomstrer lystigt videre – utrolig så megen blomstring man kan få af en lille pose frø eller 6 planter i en bakke til 30 kr. Og så kan man en regnvejrsdag blive i helt godt humør af at se på de aldrig svigtende morgenfruer med masser af lysende gule og orange blomster.

De rigtig uheldige haveejere har i den forløbne uge ikke kun lidt under regnvejr, men har også fået kraftige tordenbyger med hagl, som har lavet haglskader på bl.a. æbler, stikkelsbær og nogle arter har fået flænset bladene af hagl.

Nu vil vi gerne have sol og sommer, inden haven tager skade af det evindelige regnvejr. De sidste jordbær er ved at rådne, og de første hindbær er i fare for at mugne, hvis man ikke plukker næsten inden de er helt modne. Det er vigtigt i perioder med regn at plukke helt rent, så der ikke sidder små og mindre pæne bær tilbage i klaserne, hvor rådangreb kan starte. Hindbær smager i øvrigt ikke nær så godt regnvåde som solvarme.

Desværre ser det ikke for godt ud i den kommende uge, hvor regnvejret ser ud til at vende tilbage sidst på ugen. Hvis vi er heldige, så kan vi dog tirsdag og onsdag nyde havelivet og måske endda invitere på eftermiddagskaffe i haven med en stor lagkage med nyplukkede solvarme hindbær eller jordbær og flødeskum. Det er med at nyde solskinstimerne.

Høst løgene i tide

Inden for de næste 2–3 uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Hvis man har sat stikløg først i april, er de første løg ved at være høstklare nu.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. De lægges til tørre på et trådnet eller hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten. Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Hold øje med kartoffelskimmel

I sidste halvdel af juli får vi næsten altid kartoffelskimmel, men i år er der desværre allerede her først i juli set kartoffelskimmel, så det er om at holde øje med kartoffeltoppene.

I løbet af få dage kan kartoffelskimmel ødelægge bladene på alle kartoffelplanterne, og hvis ikke toppen fjernes, vil skimmelsporene regne ned og inficere knoldene, så de ødelægges. Det gælder dog ikke de sorter, som er restistente for knoldskimmel, f.eks. ‘Sava’. Her ødelægges toppen kun. Det er selvfølgelig ærgerligt, at kartoflernes vækst standses, og kartoflerne ikke bliver større. Men på nuværende tidspunkt er kartoflerne ved at være rimeligt store, og der er et godt udbytte under, hvis man har sat godt forspirede kartofler midt i april.

Hold derfor øje med kartoffeltoppene og fjern dem, så snart du er sikker på, at det virkelig er kartoffelskimmel. Hvis du er i tvivl, så snak med mere erfarne haveejere i nabolaget. Kartoffelskimmel kommer i næsten alle haver i et nabolag på en gang. Se mere i denne artikel om kartoffelskimmel.

Åbne vinduer i drivhuset

Fra juli er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Se efter skadedyr i drivhuset

I det kølige vejr, vi har haft indtil nu, har vi ikke set så meget til skadedyrene, men bare nogle få dage med varmt og solrigt vejr, kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli. Først i juli kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, glaskål/knudekål, dild og salat. Hvis salat skal nå at danne hoved i efteråret, skal man så senest sidst i juli. Almindelig rucola kan man dog først så fra august – den går i blomst i sommervarmen.

Man kan endnu nå at plante sommerkål og grønkål ud på ledige arealer. Og lige nu er der ingen problemer med at få tingene til at vokse med masser af vand i jorden og lidt overskyede perioder.

Midt i juli er det tid at så de orientalske bladgrønsager, så det er en god ide nu at få købt frøene, hvis man ikke allerede har foretaget indkøbet i foråret. Ofte har butikkerne allerede sendt frøstativer med indhold tilbage til frøfirmaerne, men der er mange firmaer, som har net- og postordresalg – se Forhandlerguiden.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 28, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider