Havenyt uge 37, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Der er masser af lækre ting i haven lige nu, som kan spises direkte fra buske og træer: brombærene er sorte og søde, der er røde efterårshindbær, nødderne er brune i haserne og er begyndt at dratte ned, der er søde figner, og der begynder at være masser af æbler. Desværre er der stort set ingen pærer i år på grund af det kolde vejr. Lige nu er det tid for at gå på smagetur i andres haver for at se, om der er sorter, som man skal overveje at plante i sin egen have.

Hvis man ikke kan overkomme at spise det hele nu, så det er en god ide at sylte og fryse noget af det, tørre nødderne og plukke de æbler ned, som kan gemmes.

Det dejlige sensommervejr får også tomaterne til at modne med masser af smag og aroma, majskolberne bliver store og søde, og der kan høstes masser af bønner fortsat, hvis man har sået flere hold, og der er håb om at vintergræskarene på trods af en kølig sommer når at modne.

September ser ud til at fortsætte med dejligt varmt og tørt vejr, og det skal vi bestemt skal nyde i fulde drag. Men det er måske ikke i et sådant vejr, at man tænker på forårets blomsterflor. Det er dog i løbet af september, de skal sættes, og jorden er dejlig fugtig at arbejde i.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårblomster op.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

Egen syltegryde giver mange muligheder

Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag.

Vi kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med. Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra, vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.

Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades, vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, som vi ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og måske endda stjerneanis. Eller syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.

Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: hyldebær, brombær, blommer, æbler og figner. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, gulerødder, løg m.m. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.

Tørring af æbler og blommer

Man kan også vælge at tørre æbler og blommer til sundt slik, til at komme i salaten osv. Man kan tørre i ovnen ved max 70° C med ovndøren på klem, eller man kan bruge en tørremaskine, som er specilet udviklet til formålet. Det er vigtig at æbleringe og stykker kun er 3–5 mm tykke, og blommer skal halveres. Det tager ca. 6 timer at tørre æbler og næsten et døgn at tørre blommer i en tørremaskine.

Nedfalden frugt og nødder

Under æble- og pæretræer kan man nu finde nedfaldsfrugt, og straks melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden de alle falder ned. Men undersøg lige æbler og pærer og for den sags skyld også de hasselnødder, som også er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne eksemplarer, og det er netop grunden til at de falder ned.

Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Og det kan man vælge at tage fra den positive side: nemlig at man får modne frugter 1–2 uger før, hvis man altså kan leve med at der skal skæres lidt af æblet.

Test om æblerne er plukkemodne

Det er endnu kun sommeræbler, der er modne, og her kan man ikke få ret meget længere holdbarhed ved at plukke ned. De skal spises og bruges fra træet. Det er først de senere sorter, begyndende med soter som ‘Ingrid Marie’ og ‘James Grieve’‘, det kan betale sig at plukke ned til at gemme, og de er endnu ikke plukkemodne. Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om frugterne på de forskelllige træer er plukkemodne. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad – slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden. Prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.

Det er vigtigt ikke at plukke frugten, førend den er moden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok og aromastofferne ikke er fuldt ud dannet. Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. F.eks. må Filippa, som er slem til at falde ned ved selv moderat blæsevejr, fordi æblerne sidder yderst på grenene, ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed. Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver også tilpas sød. Men det er også vigtigt at plukke frugt, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til såkaldte negeræbler – helt sorte, og de smitter de æbler, som de rører ved.

Høst af hasselnødder

Hvis man har nøddebuske eller -træer i haven, så er der begyndt at ligge nødder på jorden. Men det er enten nødder der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. En god overlevelsesstrategi for nøddesnudebillen. Hvis man skal plante kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ’Halleske Kæmpe‘ og ’Atlas’ (Romersk nød), de er så godt som fri for orm.

De nødder som sidder på buskene er ved at være færdigudviklede og i modningsfasen. De smager rigtig godt friske, så man kan godt begynde at gå og spise lidt. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne,da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen.

Hvis man har flere nødder, end man når at spise dem friske, kan de tørres. Nødderne i haserne lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Hvis man har egern i haven, kan det være spørgsmålet om, hvem der kommer først, hvis der ikke er nok til alle parter.

Strandasters får ofte meldug

Det er næsten ikke til at stå for potterne med strandasters i supermarkederne lige nu. Strandasters er en staude, så de kan plantes ud i haven. Men spørgsmålet er, om de ikke sortsnavngivne planter får meldug, når de kommer ud i haven. Meldug ødelægger ofte udseendet og hele fornøjelsen ved at have strandasters i haven. I planteskolerne kan man spørge efter sorter, som er mest mulig modstandsdygtige over for meldug. Eller man kan holde øje med strandasters i andre haver og se om der er nogen, som ikke får meldug, så man kan tigge et lille stykke. Og så er der lige højden – dem i potterne i supermarkedet er måske holdt kunstigt lave ved sprøjtning, så de kan sælges som potteplanter. Men man kan selvfølgelig altid tage chancen for en god tiers penge, hvis der nu er en nuance, som er helt forførende.

Så bladgrønsager til drivhuset

I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater og måske også stadig agurker. Og de sidste tomater høstes ikke førend midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Men der er stadig mulighed for at en del bladgrønsager kan vokse i oktober og november i det lidt lunere klima. Det er derfor en god ide at sætte nogle kasser ude på friland nu og så dem til med f.eks. spinat, almindelig rucola, vårsalat, tat soi og salat. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan de flyttes ind i drivhuset, og man høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen. Det man ikke får høstet, vil måske overleve vinteren og vokse videre i det tidlige forår.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 37, 2004

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider