Havenyt uge 39, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Septemberdage kan være meget forskellige. Vi har haft nogle virkelig fine dage med sol og lunt vejr, hvor det har været dejligt at gå i haven og hakke ukrudt, lægge bede om, dele stauder og begynde at lægge forårsløg og plante nye stauder m.m.

Desværre ser i hvert fald den første del af ugen ud til at blive både blæsende og regnfuld: der er udsigt til kuling og 30–50 mm regn. Så lige nu gælder det om at få plukkemodne æbler og pærer i hus, inden de ender som nedfaldsfrugt. Sveskeblommerne er også ved at være modne. De har i øvrigt så fremragende en smag, at de er lige så gode som spiseblommer som til syltning.

Mens vinden hyler derude og regnen siler ned, kan vi sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven. Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus, til det igen bliver plantevejr. Eller man kan bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før efter løvfald.

Vejret bliver antagelig bedre hen mod weekenden, så vi igen kan komme i gang med at om- eller anlægge havebede og plante nyt i eksisterende bede.

Det flerårige ukrudt luges bedst om efteråret

Sensommeren er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt i bedene på. Hvis man ikke har fået hakket og luget godt nok i sommerens løb, så er problemet sikkert blevet endnu større. Skvalderkålens udløbere breder sig let 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en sommer.

Gennemgraver man jorden og fjerner så mange rødder som muligt her i sensommeren, så har man har næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid. Brug gravegreben til at løsne jorden med på et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødderne op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små uopdagede rodstykker tilbage i jorden. Fremspirende planter sladrer om, at der er rødder, man har overset.

Dækning med sort plastfolie eller ukrudtsdug

Ser bedene helt uoverkommelige ud, og kan man rydde dem for planter, kan man i stedet for løsne jorden og dække den med sort plastfolie eller ukrudtsdug et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men det ser ikke særligt pænt ud i haven. Man kan evt. dække med flis. Eller plante nogle squash eller vintergræskar ned gennem overdækningen næste år i maj, så det bliver dækket med frodige grønne planter sommeren igennem.

Man kan godt lade enkelte planter stå eller plante nye ned gennem en ukrudtsdug eller sort plastfolie, men hvis der er meget flerårigt ukrudt på arealet, så finder det lynhurtigt vej op i de huller, som man har klippet til planterne. Så det kræver konstant og konsekvent lugning omkring planterne. Det er derfor ikke en tilrådelig løsning andet end ved få planter som f.eks. træer og buske, og det er en god ide at forsøge at dække helt ind omkring stammerne med lystæt materiale. Stauder er det en god ide at vente med at plante til året efter, når bedet er helt fri for flerårigt ukrudt.

Efterår er bærtid

I hegnene hænger hyldebærrene i store, sorte klaser og venter på at blive plukket og ende som hyldebærsuppe eller ditto toddy. Måske kan man ind mellem regnbyger plukke en gang hyldebær. Man kan også overveje at plante storfrugtede hyldebuske i haven – det er udmærkede buske til f.eks. at skygge for kompostpladsen. Slægtningen, druehylden, skal man derimod ikke plukke, selv om de skinnende mørkerøde bær lokker, da de er let giftige. Men flotte er de, også i buketter.

Når man alligevel er kommet ud i hegnene, er det en god ide også at se nærmere på hasselbuskene, for nødderne er modne lige nu. Nødderne er dog ikke nær så store som de storfrugtede havesorter. Ude i hegnene er der også stadig masser af modne brombær. Snart er der også modne bær på havtorn, som giver en meget vitaminrig saft og marmelade. Der kan også plukkes modne hyben, og selv om det tager lang tid at flække hyben og fjerne kernerne, når der skal laves marmelade, så er det umagen værd.

Hvis man har surbær, Aronia melanocarpa, i haven, kan man bruge bærrene til marmelade sammen med andre frugter som blåbær, æble m.m. – gerne med lidt citron tilsat. Surbær har en fad smag i rå tilstand. Surbær kan bla. bruges som fritvoksende hæk. Det er vigtigt ikke at forveksle surbær med de sorte bær på den stedsegrønne laurbærkirsebær, da disse er giftige.

Efterårets blomsterflor

De fleste sommerblomster er ikke på toppen mere, men der er en række standhaftige, som selv ind i oktober blomstrer på livet løs – i hvert fald til den første rigtige frostnat indtræffer. F.eks. er verbena god i eftersommeren. Også de forskellige arter af de etårige salvier i røde, blå og lyseblå nuancer har deres storhedstid her i eftersommeren.

Og så er der dem, som ikke kun blomstrer, men også vokser. Der gælder blomsterkarse, som lige nu lynhurtigt – hvis de får lov – overvokser andre planter og indtager tomme bede med sine lange ranker fyldt med blomster i glødende orange-gule farver. De klatrer også villigt op i havens buske og op over hegn og hække. Hjulkrone er en anden frodige plante. Har den først har fået lov til at smide frø i haven, så spirer den flittigt hele sommeren, og man kan her i efteråret opleve en ny generation hjulkrone, der står med masser af himmelblå blomster til glæde for bier og hvepse. Insekternes yndlingsblomst i øjeblikket er ellers vedbend med de uanseelige blomster, som vi mennesker knap ænser, men som bier, hvepse, fluer og endda myrer flokkes om.

De mest fantastiske er og bliver kæmpesolsikkerne – især når man tænker på, at de på få måneder er blevet 3 meter høje ud fra et lille frø. Rundt om i haver kan man også se flotte meterhøje eksemplarer af olieplanten, Ricinus communis, som står med blomster. Det er en krævende plante, som skal have både gødning og masser af vand for at blive stor og flot.

I staudebedet er det lige nu høstanemonerne, der tiltrækker sig al opmærksomheden – især hvis de udgør en hel flade med hvide eller lyserøde blomster. De hvide er flotte sammen med træer og buske med røde bladfarver eller røde bær.

Grønne krukker i efteråret

Krukker, hvor blomster, tomatplanter m.m. er færdig med at se godt ud, kan selvfølgelig tilplantes med nye planter. Nogle af de oplagte muligheder er lyng eller pyntekål, som holder helt til december. Begge dele kan købes nu. Sankthansurt er også en mulighed, og skal man ud og købe denne, så er det en god ide at vælge sorten ‘Herbstfreude’, som også er flot vinteren igennem, ikke mindst når de visne, brune frøstande pyntes med rim eller snetoppe.

Hvis man ikke vil bruge flere penge på planter til krukker i år, så kan man i stedet for tilså krukkerne med forskellige grønsagsarter, som kan høstes som små blade til salatskålen. Her kan man bruge, hvad man har tilbage af frø af sennep, almindelig rucola, bladbede, spinatbede, spinat og mizuna. Det giver ikke det store udbytte, men flotte grønne krukker. Man kan for den sags skyld også bare så efterafgrøde i krukkerne. Men det haster, hvis man vil lave en sidste såning. Inden man tilsår krukkerne, kan man lægge forårsløg i krukkerne og i det tidlige forår stille dem ind i drivhuset til drivning.

Ude i haven er der lige nu modne persillefrø, så man kan også tilså en krukke med persille, som vil spire og overvintre som småplanter. Stil krukken i drivhuset og få på den måde tidlig ny persille. Persille sået i september går ikke i blomst i foråret.

Man skal selvfølgelig kun bruge frostsikre krukker til vinterdyrkning. De dyre og ikke frostsikre skal i hus, inden vi får frost for alvor.

En dejlig ny bog om æbler

Der er kommet mange nye, dejlige havebøger de sidste par måneder. En af de sidst udkomne er »Æbler« af Per Kølster og med dejlige opskrifter på mad med æbler af Camilla Plum. De driver sammen Fuglebjerggaard. Hvis man er flittig bruger af Havenyt, kender man sikkert allerede Per Kølster, som besvarer spørgsmål om bla.frugt, høns og andet fjerkræ. Per Kølster har et næsten lidenskabeligt forhold til at dyrke æbler, ikke mindst de gamle smagfulde sorter. og det afspejler sig i »Æbler«. I bogen kommer han hele vejen rundt i æbledyrkningen kunst, men focus er på de sorter og teknikker, som han har valgt at bruge i sin egen æbledyrkning på Fuglebjerggaard. En dejlig bog med mange gode historier omkring æbler, som man kan hygge sig med at læse i de lange aftener, som er på vej.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 39, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider