Havenyt uge 43, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når solen skinner ind i mellem regnbygerne får bladene ekstra farve, og de røde og sorte bær skinner i sollyset. Men blade og bær er ikke kun til pynt. Bladene vil snart dække jorden og beskytte den mod vinterklimaet og give bedre overvintringsmuligheder for alle smådyrene. Bærene er efterårs- og vinterføde for havens dyr og fugle, og det gælder også frøstandene i havens bede. Hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så skal det gøres med omtanke, da det ellers let kan være til mere skade end gavn.

Efterårsbær og efterårsløv

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, violette glasbær, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende.

Bladene gløder også i solen. Ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og på alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ.

Har man ingen bær eller flotte blade i haven, er der måske god grund til at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven og give føde for fuglene.

Den store oprydningsfeber

Når kulde, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Det hele køres på genbrugspladsen.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

  • Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
  • Planterne klarer måske overvintringen dårligere.
  • Der bliver færre regnorm, da bladene er deres føde.
  • Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren.

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Bladene skal blive i haven

De første brune og gyldne blade er begyndt at lægge sig på jorden i et lag, – det er smukt, og det er nyttigt, da det er vinterdækket til havens bede. Hvis man har arealer som indgang og indkørsel, hvor det er upraktisk at vade i blade, kan man fjerne dem her og i stedet for lægge dem ud mellem stauderne, eller mellem rækkerne af porrer og rodfrugter, hvor de kan være med til at gøre det muligt at hente suppeurter, selvom det har været frostvej i et par dage. De kan også bruges til at dække ned omkring gulerødder, majroer, rødbeder og ræddiker, så de kan blive stående nogle uger endnu ude i jorden til frisk forbrug. Indtil vi får dagsfrost, er et godt lag blade beskyttelse nok.

Hvis der samler sig bunker at blade på græsplænen, så tag løvriven en dag, hvor det blæser godt, og rod op i dem, så de flyver væk og lægger sig i bede og under træer og buske. De lægger sig på den måde naturligt, og det ser pænere ud, end hvis man river dem sammen og selv placerer dem.

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis. Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering.

Overvintringssteder til nyttedyrene

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Det er ikke nok at tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer ved at have masser af insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven. Det gælder også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Så det er med at finde balancen mellem en pæn have og en have, hvor der er masser af overvintringssteder – også til pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade. Pindsvinevennerne i Danmark har udarbejdet en byggevejledning til et overvintringssted for pindsvin, hvis man ikke har materiale til et naturligt overvintringssted.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts, og det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, er det en god ide at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt. Lægges der 8–10 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næsten intet ukrudt spirer frem næste forår. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. Barkflis ser mere naturligt ud end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt.

Jorddæk køkkenhaven i stedet for at vintergrave

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Plantetid for de barrodede

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer og buske, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Nu kan man søge i Forhandlerguiden

Vi har netop udvidet Havenyt.dk med en søgemulighed i Forhandlerguiden, så det bliver endnu lettere at finde forhandlere af forskellige produkter til haven. I den avancerede søgning kan du nu krydse de kategorier af, som du vil søge i, herunder forhandlerguiden. På forsiden i nederste højre hjørne under bannerannoncerne har vi også valgt at anbringe en søgeboks kun til forhandlerguiden. En tilsvarende finder du på alle tekstsider, hvor der er forhandleroversigt i højre spalte.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 43, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider