Havenyt uge 46, 2004

En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver nyder haveejeren efterårets smukke henfald og det smukke dække af gule og brune blade. Andre haveejer rydder op, river blade sammen og efterårsgraver, så køkkenhaven ligger helt brun og øde hen. I andre haver er der sået efterafgrøde, og her kan haven stadig være helt grøn, hvis ikke der lokalt har været så hård frost, at efterafgrøden er ødelagt. Bor man et udsat sted, er det en god ide at så meget vintervikke i efterafgrøden, da den overvintrer.

Strejf af sommer i november

I alle haver er det dog tid til at tænke på, at der er en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, er der også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt. Hvis man skal tro statistikken, så har vi kun ca. 55 solskinstimer i november. I juni har vi i gennemsnit ca. 250.

Og så er der alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili i drivhuset, finder det sidste efterårshindbær, der lyser rødt i solen og plukker små fine broccolibuketter til salaten.

Den sidste høst

Efterhånden er der nogle enkelte morgener rim, og nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækkerne, narcistobak og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke den sidste forkølede buket. Men med begyndende nattefrost, som snart bliver mere end en snert, er det på tide at tage de sidste rodfrugter op, som ikke kan blive stående ude vinteren igennem. Hvis de dækkes med bare lidt blade, kan de måske klare det nogle uger endnu på friland – hvor længe afhænger helt af, hvornår vinteren sætter ind. Nogle år har vi haft snestorm først i november.

Pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker er fuldt hårdføre. Den eneste grund til at tage nogle af dem op og lægge dem i sand, er at det i frostperioder kan blive umuligt at grave dem op.

Hvis man stadig har kartofler i jorden, er det en god ide at få taget dem op, inden frosten sætter ind, og de desuden får flere og flere af dem rådangreb eller kan blive ædt delvis af knoporme og smælderlarver. Forhåbentlig er der ikke så mange i jorden mere, for de er stort set umulige at få tørret inden opbevaring på den her årstid.

Chili og tomatillo i november

Chili er en utrolig afgrøde, for selv om den kræver masser af varme i forsommeren, førend den trives, så står den helt hen i november i drivhuset, og der kan stadig hentes chilier. De modner næsten ikke mere, så det er ved at være tid til at plukke de sidste til fryseren, hvis man kan lide grønne chilier. De kan evt. forenes med de sidste tomatilloer, masser af løg og hvidløg og måske det sidste koriander til en god gang salsa. Tomatilloer tåler efterårsklimaet meget bedre end tomater, og de kan som regel høstes, til de ødelægges af frost.

Efterårs- eller vintersorter

Efterhånden som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes ved udsigt til vedvarende frost.

Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave porrer op.

Hovedkål skal opbevares frostfrit

Hvid- og rødkål skal også snart i hus, da de ikke tåler andet end let nattefrost. Indtil de høstes, er det en god ide at dække dem med fiberdug, når der loves nattefrost.

Hovedkål skal hives op med stok og rod, og de skal opbevares sådan. De kan opbevares i et frostfrit udhus dækket med et lag halm. Hvis man ikke har den mulighed, så kan man lægge dem tæt ind til en mur under et tagudhæng, som beskytter mod det meste nedbør. De vil her kunne klare ret meget frost, når de dækkes med et godt lag blade og et par lag fiberdug. Den udendørs opbevaring giver mere sprøde kål, men det kan blive nødvendigt at flytte dem ind, hvis vinteren bliver streng.

Savoykål tåler en del frost og kan blive stående ude et stykke tid endnu. Det er først ved temperaturer under -5 til -7 ° C eller ved frost i længere perioder, at de tager skade.

Dæk jorden efter høst

Hver gang man høster endnu en afgrøde, skal jorden dækkes til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dække materiale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk og en gang regn får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale.