Havenyt uge 49, 2004

Julemåneden med første lys i adventskransen og kalenderlys er over os. Her i december er vi mere til hygge end hårdt arbejde – når vi lige ser bort fra, at julen faktisk er hårdt arbejde med alt det, vi planlægger at nå. Men der er dog stadig et par ting at gøre ude i haven, og der er stadig masser af dejlige grønsager i køkkenhaven.

Lys i haven i den mørke tid

Der er ikke noget at sige til, at der rundt om i haverne i den kommende måned dukker lyskæder op på træer og buske og fakler eller levende lys ved siden af husets indgang. Vi har brug for at skabe hygge midt i alt det brune, indtil lyset igen vender. Vi glædes ved at se på lysene, men det er en god ide at slukke dem om natten og om dagen i de trods alt lyse timer og dermed spare på strømmen – ikke kun for elregningens skyld, men også for miljøets.

Naturens lygter

Jo mørkere det er i vejret, jo mere lægger vi mærke til de lysende orange pletter i havens mest glemte hjørner. De lyser helt orangerødt, naturens egne lygter. De kaldes også for japanske lygter, sikkert fordi de ser ud, som var de lavet af japanpapir. Tæt på kan man se, hvor elegante de er, både formmæssigt og i mindste detalje. Lygten er et hylster rundt om et lille orange bær – de kaldes også jødekirsebær. Det botaniske navn er Physalis alkekengi var. franchetti. De er tørres og tages ind, eller man bruge dem dekorativt i i krukker udenfor sammen med stedsegrønne grene.

Når de normalt forvises til at vokse i hjørner og kroge, under træer og buske, er der flere årsager. Dels er planten ikke noget særligt resten af året, blomsterne er hvide og kortstilkede, hele planten på nær bærret er let giftigt, og de breder sig ret meget med udløbere. Desuden kan berøring med planten give hudproblemer for nogle mennesker.

Hvis man ikke allerede har japanske lygter i et hjørne, hvorfra man kan hente nogle frem til at lyse naturligt op i dekorationen ved husets indgang, så er det nu, man kan finde en donorhave, hvor der kan hentes en plante til foråret. De er lette at få øje på i decembertusmørket. Japanske lygter fås i forskellig højde. ‘Gigantea’ bliver 80 cm høj, ‘Pygmaea’ og ‘Zwerg’ er som navnene antyder lave, kun 20 cm. Det er nok kun de høje sorter, man finder i nabolagets haver, da de lave sorter ikke er særligt almindelige, men kan fås på planteskoler.

Gran i frostsikre krukker

På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Vanding af stedsegrønne

Det lyder måske skørt at vande i december. Men det kan faktisk være en god ide at vande under stedsegrønne buske her i december. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og / eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede. Det er også en god ide at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke hygger sig her og gnaver af barken.

Hvis jorden allerede er godt våd, så skal man ikke vande nu i store mængder, men overveje det løbende i vinterens løb. Man kan evt. gøre det til en vane at vaske rodfrugter i en spand vand udenfor, inden de tages ind, så al den gode jord ikke ender i køkkenvasken og dermed i kloaksystemet. Man kan så med mellemrum skifte vandet i spanden og på omgang vande de stedsegrønne med en spandfuld vand.

Beskyt stamme og træer

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis det er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge uldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Og det virker – de har brugt metoden i årevis. Uldtotterne skal udskiftes hvert år for at virke.

Lidt til salatskålen i december

Der har efterhånden været en god gang nattefrost op til flere gange de fleste steder. Så salat på friland er der ikke mere af, så nu er der kun salat i drivhuset. Selv i drivhuset skal man huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost, mens små salatblade kan tåle flere graders frost uden at tage skade. Som erstatning i salatskålen kan man bruge sentudplantede spidskål med små lækre hoveder, der har en mild smag.

Den almindelige rucola er der masser af – hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. Her i efteråret gror de villigt selv inde under frugttræer, så det er måske her man skal lægge planter med frø næste år, så de selv kan sørge for resten. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Kørvel sået i sensommeren overvintrer grøn, så her kan man allerede godt tage lidt. Der er stadig blade af bladbeder og spinatbeder. En af efterårets topscorer i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af ret meget. Selv rucola har her i december kun en svag afglans af sin ellers fantastiske bidende smag.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om nu og tilpasse sig vintergrønsager. Efter en lang sommer med masser af søde velsmagende tomater fra egen have, fristes man nu heller ikke ligefrem til at spise købetomater – de smager ikke af ret meget andet end vand. Og der er frygtelig lang tid, til vi igen kan høste egne tomater.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid- og grønkål. Det er mere vitaminrigt og sundt end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Og man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med bla. æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser og tranebær samt en velsmagende dressing.

Og så er der de dejlige porrer, alle rodfrugterne, kål, kartofler, løg osv. plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren. Hvis man er heldig er der her – eller på glas – llidt hjemmekogt tomatpure med masser af hvidløg og basilikum. For selv om det er en god oplevelse af følge årstidens rytme i haven op inde i køkkenet, så er der nu nogle ting, man kan længes efter, når det er blevet vinter.