Havenyt uge 52, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Men inden vi takker af for i år, vil vi dog lige gøre opmærksom på alle de dejlige hjemeavlede grønsager, som vi tit overser, når der skal laves julemenu.

Hjemmeavlede grønsager til julemenuen

Vi har en tendens til, at når vi skal lave de store fine middage og frokoster, så skal det være købt og helst også eksotisk. Men den bedste smag får man, når man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugt og bær. Og hvorfor ikke sætte det bedste på julebordet?

Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – det er der sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, som de fleste har været til.

Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte osv.

Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv. Måske kan der endda høstes lidt fine små grønne blade vårsalat.

Havenyt i 2005

Redaktionen holder juleferie, men vi er tilbage i det ny haveår lige efter nytår. Vi glæder os til også i 2005 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 52, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider