Havenyt uge 25, 2005

Det er sommer, når roserne, lupinerne og valmuerne springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer.

Har man mere fokus på nyttehavens fortrin, så er det for alvor sommer, når man kan hente nye kartofler og de første stilke ny persille og salathoveder, når man kan plukke de første røde jordbær og måske også de første grønne stikkelsbær, og når man kan hente de første lækre salatagurker i drivhuset.

Med andre ord – sommeren er kommet.

Drivhuset stortrives

Sommertemperaturerne har fået planterne i drivhuset til at sætte turbo på væksten. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine og spansk peber/chili. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning. På agurkerne skal der hele tiden holdes udkig efter begyndende angreb af spindemider.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 50 liter for et 10 m² drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Den skal bruges i en fortynding på 1:10. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven, men køber plantenæringsstofferne på små fikse flasker.

Masser af vand til jordbær og hindbær

Lige nu vokser både jordbær og hindbær fra småbitte bær til store vandholdige bær, og det skal de bruge masser af vand til. Meget mere end man tror. Er der ikke tilgængeligt vand nok, bliver bærene mindre og i værste fald begynder både bær og blade at hænge. Prøv at stikke en finger i jorden, den skal være fugtig på det her tidspunkt i bærudviklingen.

Kartoflerne blomstrer

Der er nu også ved at være kartofler under de middeltidlige sorter, som ikke har været sat tidligt under plast. Man skal dog ikke altid vente på, at kartoflerne er i blomst med at se efter nye kartofler, da nogle kartoffelsorter slet ikke sætter blomst. Hvis kartoflerne snart er meterhøje på grund af rigeligt med gødning og masser af regn, så lægger de sig snart ned og ud over naboplanterne. Det kan man nogenlunde forhindre ved i tide at sætte nogle ris op som støtte.

Når kartoffelblomsterne springer ud, kan man let se slægtsskabet til tomater, auberginer, peber, tomatillo m.fl. De lilla kartoffelblomster på sorten Folva ligner næsten aubergineblomster.

Men det hele er ikke top, der er små fine kartofler under kartoffeltoppene. Og det er stadig vigtigt, at de har vand nok til at vokse af, ellers går det ud over udbyttet, da de mindste kartofler, der er ansat, ikke bliver store. I år er der dog nok de færreste steder, at køkkenhaven mangler vand lige nu.

Bønner med begyndervanskeligheder

Når bønner kommer op, skal de i løbet af få dage udvikle et par store blade. Gør de ikke det, kan man lige så godt hakke dem om. Ser man nærmere på dem, så er de brune og angrebet af svamp, eller de er gnavet i. Sådanne planter kan i nogle tilfælde godt efter lang tid sætte blade, men de bliver aldrig til store frodige bønneplanter – se forskellen på billedet. Hak dem om og put nogle nye frø i jorden.

Eller plant en ny plante i stedet for. Det kræver selvfølgelig, at man har reserveplanter. Det er derfor altid en god ide at lave en ekstra rille et sted og så nogle frø, så man har planter til at fylde huller med.

I år har det været ekstra drilskt at få bønnerne til at spire. Men forhåbentlig kan man nu så bønner, som kommer uden problemer. I øvrigt kan bønner sås helt frem til først i juli og nå at give bønner i efteråret.

Aspargesplanterne skal gødes og bindes op

Det er slut med at stikke asparges, den gamle tommelfingerregel siger til sankthans, og nu skal planterne forkæles, så de kan samle masser af næring til næste års dyrkning.

Det er vigtigt at fjerne al ukrudt, inden de nye skud får lov til at vokse sig store, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang kompost inden.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, er det en fordel at jorddække under asparges. Jorddække nummer et er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knækker på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Såning af overvintrende grøngødning

Efter sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Der bliver et nyt stykke ledig jord, hver gang der graves nye kartofler op. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, bønner eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.