Havenyt uge 26, 2005

Vi har nu passeret midsommer, og dagene begynder igen at blive kortere. Lige nu er det ikke noget, vi lægger ret meget mærke til, for det er lyst, når vi står op og langt ud på aftenen. Og vi er mere optaget af, at det er ferietid med masser af tid til have – eller problemer med at få den passet, hvis vi skal afsted på ferie.

Men nogle planter registrerer de kortere dage. Spiseløgene f.eks. standser væksten, når dagene begynder at blive kortere, og fra nu af udvikler de kun løgene med det bladareal, de nu har. Har man sat dem meget tidligt, er de allerede nu meget store takket være den rigelige nedbør i forsommeren.

Den frodige køkkenhave

De frodige kartofler er lidt et problem, da toppen har det med at dejse omkuld ud over gange, nyspirede bønnerækker og ind over jordbærrækker. Løsningen er at sætte ris op til at holde dem på egen grund.

De store kålblade er et helt kapitel for sig, de er næsten ikke til at blive træt af at se på i modlys, hvor man kan se strukturen i bladene. Og det er fantastisk at se, hvordan hovedet begynder at blive dannet og vokser næsten dag for dag. Sommerhvidkål og spidskål har allerede små hoveder på størrelse med børnenæver.

Dilden er på vej i blomst, så næste hold bladdild skal gerne være på vej, for snart er der kun blomsterskærme til glæde for insekterne. Og til glæde for os, da de skærmblomstrende planter tiltrækkker store mængder svirrefluer og snyltehvepse, som lægger deres æg i bladlusene eller bladlusekolonierne rundt om i haven. Deres larver æder bladlus i stor stil.

Varmen har virkelig sat gang i majs, frilandstomater, drueagurker, squash og vintergræskar. Nu er der ikke længere brug for at knibe blomsterne af squash og vintergræskar, planterne er nu så store, at de gerne må begynder at bruge energi på at sætte frugter.

Jordbærrene giver i år et godt udbytte, og indtil nu har der ikke været ret mange rådne bær, og med udsigt til fortsat sol og varme så et det nok et minimalt problem i år. Til gengæld skal der sørges for, at planterne ikke mangler vand.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er vårsalat, havrerod og stedmoderblomst.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre.

Havrerodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med naboen om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie. Ikke mindst hvis man har fået godt med regn, så jorden er fugtig. Her fjerner man ukrudtet inden ferien, løsner jorden og jorddækker. Har man ikke andet jorddækkemateriale, kan man bruge aviser, som man vander efter udlægning, så de får god jordkontakt og ikke blæser væk. Dæk evt. lidt jord ovenpå.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Kållarver og netoverdækning

Desværre er de første kållarver allerede på færde. Netop som hovedkålene skal til at begynde at danne hoved, kommer de små hvidlige og grønlige kållarver. De er svære at fjerne, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte dannelsen af kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse, hvis regnen ikke opløser og skyller dem bort.

Så det er en god ide allerede nu at se både efter de æg, som kålsommerfuglene lægger på kålbladene og larverne og få fjernet dem.

En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug er en dårlig løsning midt på sommeren, da høj luftfugtighed og varme man give rådangreb, og kålen trives dårligere under varme forhold. Et godt net er Bionet, som desuden kan holde i flere år.

Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god ide at overdække med net, da larver inde i hovederne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de dukker op ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne evt. larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så evt. larver er fredet og har frit spillerum.

For mange æbler på træerne

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Men hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Hvis dette er målet, skal man til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet, ved at være i gang. Det kender alle haveejere godt, især når æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, nogle år med godt med blæsevejr afsluttes det i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler og pærer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.